Autocamper ferie til Italien – 2. del

Vi finder frem til Gardasøen og La Quercia, men bliver overvældet af menneskemylder, kaos og frustrationer. Om hvad der sker når ferie på ingen måde lever op til forventningerne og om hvordan man omstiller sig. For kan man finde fred, når alt er skuffende? Læs vores noget anderledes ferieoplevelse her.


Jeg har faktisk ligget søvnløs over dette indlæg, for kan man poste det? Kan man virkelig poste noget der ikke viser en glamourøs ferie? Kan man poste noget ikke perfekt? Jeg har dog valgt at gøre det. Især fordi at mit liv ikke er perfekt, og for at vise (ikke mindst mig selv), hvor god jeg er til at få vendt situationer. Livet er ikke lutter lagkage, men engang imellem kan en romkugle også gøre det 😉

Gardasøen og ankomst til La Quercia
Det var en ufattelig smuk køretur fra Vipiteno Sterzing til Gardasøen. Vi kørte igennem  små dale med æbler, vin, borge og smukke landsbyer. Vejen var god at køre på og det var faktisk en rigtig god tur. Men så drejede vi af A22 mod Lazise. Trafikken blev meget tæt og vejene ufattelige små 😉 Campingpladsen var dog meget nem at finde. Vi ankom til receptionen og straks blev vil placeret i en lille sjov golfbil, som kørte os rundt, så vi kunne vælge en plads. Vi havde i receptionen på forhånd sagt hvad vi ønskede. Tæt på poolen, da jeg går dårligt, og at der skulle være vand, spildevand og god plads. De var meget forstående. Vi fandt en dejlig plads, som vi mente levede op til det vi forventede. Jeg og ungerne hoppede af golfbilen og blev på pladsen, men Robert hentede autocamperen og tjekkede os ind.

Det var så ikke specielt sjovt for Robert, at køre autocamperen på pladsen, da der var ekstrem mange mennesker, meget smalle veje og biler over alt. Godt svedig fik han dog camperen op til vores plads. Vi vil lagt camperen, rullet markisen ud, sat borde, stole, grill osv. Vi flyttede ind 🙂 MEN det vidste sig desværre hurtigt, at pladsen ikke helt levede op til det vi forventede. Der var ingen vand i nærheden. Robert skulle gå rigtig langt, med en 5 liters dunk og spilde vandet skulle han gå lige lige så langt med retur). Vi havde forventet at det som beskrevet var på selve vores plads. Vi gik i receptionen og snakkede med Bente (dansker, hvilket jo gjorde det nemt). Hun var meget forstående og prøvede at hjæpe så godt hun kunne. Problemet var at jeg er handicappet og skal bruge toilet, bad osv i campingvognen. Det kræver jo vand, der både skal af og på. Bente fandt så et par nye pladser som skulle have det. Vi fik dem vist med golfbilen. Hvilket var en super service. Vi fandt en rigtig god plads. Den var godt nok først ledig dagen efter, men det ville vi gerne vente på. Bente reserverede den til os og den var vores kl. 12,00 næste dag.

Vi havde en forholdsvis hyggelig aften. Børnene og Robert skulle selvfølgelig i poolen, så vi lå meget tæt på. Der var hele tre pools at vælge imellem, så der var stor lykke. Vi købte pizzaer fra pladsen og blev fælt skuffet. Det var slatne. Tage helt til Italien og få slatten pizza, det var ikke lige det vi forventede 😉

Vores plads på La Quercia. Børnene hygger sig i skyggen, da det var en meget varm dag.

Og her pladsen en dag hvor vi blev nedlagt af regn.

Børnedisko og show
Om aftenen var der børnedisko og stort show – Michael Jackson. Vi prøvede at gå op til scenen. Børnedisko viste sig så at være dans på scenen. 5 voksne lavede Go noodless sange (gummibear osv.). Alle børnene stod så bag de voksne på scenen og lavede de forskellige danse. Det var de samme sange og danse hver aften. Der var rigtig mange børn. Faktisk så mange at de ikke havde plads til at danse. Nicolai og Laura kunne ikke lide det og kom hurtig ned til os. Vi blev for at se voksen showet.  Men der var så mange mennesker, at det var fuldstændig umuligt at se noget som helst. Samtidig var folk ekstrem uhøflige. De gik ind i en, stillede sig foran en, skubbede osv. Aldrig har jeg oplevet noget så slemt. Det var at sammenligne med at stå på første række foran scenen til en kæmpe koncert i parken. Jeg var chokeret over folks opførsel.

Flyttedag?
Vi havde jo bestemt os for en ny plads og ventede spændt på at den autocamper, der lå på den nye plads skulle køre. Vi sendte børnene af sted for at tjekke og Robert rendte frem og tilbage. Men autocamperen flyttede sig ikke. Heller ikke da klokken blev 12 og pladsen var vores. Vi måtte i receptionen igen og fik der at vide, at pladsen ikke blev ledig alligevel. Så måtte vi en tur i golfbilen igen. Vi prøvede at finde en bedre plads, men der var faktisk ikke bedre forhold nogen steder. De pladser vi fik vist krævede også at han skulle påfylde og tømme vand på samme måde. Det var bare en smule tættere på. Så Robert valgte at vi blev liggende. Han kunne ikke overskue at flytte camperen (og forstod ham faktisk godt). Vejene på pladsen var umulige at komme rundt på. Så vi blev liggende på den første plads, men spildte en hel dag på det roderi.

Stranden ved Gardasøen
Hvor havde jeg glædet mig. Er der noget der kan give mig ro er det vand. Og jeg havde forventet så meget af Gardasøen. Alle billeder jeg har set der fra var så smukke. Men også her tog jeg fejl. Da vi kom ned til søen, var der så uendelig mange mennesker. Folk lå tættere end på Bellevue på en varm sommerdag i uge 29. Man lå fuldstændig side om side. Lige så tæt som sild i en tønde. Man kunne ikke engang gå mellem håndklæderne.

Og vandet – det var helt mudret og klamt. Jeg ville ikke engang soppe i det vand. Det lugtede også lidt, sådan af mudder. Sandet smittede sort af. Der var larm, børn, voksne, isboder, vandsport, boldspil, madpakker, parasoller osv. over alt. Ikke som andre steder, hvor man har solsenge. Det her var et kaos. Puh, bliver helt forpustet af at skrive om det.

Kampen om poolplads
På La Quercie er der tre store pools. En babypool, en stor pool med rutchebane, og en skøn oval pool med græs omkring. Der er solsenge ved alle tre pools og områderne åbner kl. 10,00. Tilfældigt går jeg forbi poolområderne en morgen kl. 10. Folk stod i kø, væltede ind over hegnet kl. 10. Livredderene der åbnede var ved at blive væltet omkuld, folk skubbede, blokerede og lur mig om der ikke var nogle gode taklinger også. Panikken stod malet i folks ansigter. En dame stod paniske og prøvede at beskytte 4 solsenge, og jeg tror hun ville have hevet jagtgeværet frem, hvis nogen havde taget “hendes” solsenge. Jeg var fuldstændig i chok over at se folks opførsel. Det er solsenge vi snakker om.

Uopdragne unger der fløj rundt
Første gang jeg var med i poolen, havde børnene og Robert været ude og bade et par gange. Robert havde sagt at der var mange mennesker, så jeg var forberedt. Vi valgte den ovale pool, da der var hyggeligst. Der var ingen solsenge, men badeturen skulle jeg da have. Jeg klatre stille og roligt ned i vandet, men rundt om mig flyver der børn. Vidste ikke børn kunne flyve, men der kunne de. Der var børn alle steder rundt om mig, under mig, over mig. Der var sprøjten, bolde, skrig og skrål. Jeg kunne slet ikke holde til det. Det var et kaos. Selvom man ikke måtte hoppe ned i poolen, blev det ikke overholdt og alle var bare ligeglade med alle. Det vidste sig at mange børn var der uden opsyn og opførte sig som tosser. Aldrig har jeg oplevet et større kaos. Selv mine børn synes det var for meget.

Det gjorde jo at det var umuligt at bade for mig. Ellers noget som børnene og jeg havde glædet os til. Det skulle vi have sammen. Og jeg havde glædet mig ekstra, da vand giver smertelindring. I vandet kan jeg ikke mærke smerter – det eneste sted der kan give mig 2 minutter uden smerter. Jeg var grædefærdig, for hvor havde jeg dog glædet mig.

Heldigvis opdagede jeg efter et par dage, at folk ikke stod i kø til den ovale pool. Så vi stod der kl. 10 hver morgen og fik på den måde 20-60 minutters nogenlunde ro i poolen. Vi havde faktisk en morgen hvor vi var helt alene. Kl. 10 var godt nok ikke der man trængte mest til at bade, men det måtte være sådan. Det gav dejlig badestunder til vores familie. Og en skøn måde at starte dagen på.

En skøn morgenbadning – den ene dag hvor vi havde poolen for os selv i et stykke tid. Det havde regnet om natten 😉 Jeg nyder at være smertefri i nogle minutter.

Børneklubben
Vi havde valgt at vente med at tilmelde børnene til børneklubben. Vi ville lige se det hele lidt an og det have børnene også brug for. Og heldigvis for det. Vi fik aldrig tilmeldt børnene, da vi så hvad børneklubben gik ud på. Det hele foregik på tysk, der var ikke styr på noget som helst, de voksne var trætte (tømremænd og sæsonslutning), og så oplevede vi desværre også at de ikke var glade for brune børn. Vores børn blev total ignorerede hele tiden. Og Laura plejer ellers altid at kunne charmere sig ind på alle. Hun ender altid på scenen i f.eks Bonbonland og får møvet sig ind alle steder. Det var en ny og bestemt ikke rar oplevelse for hende.

Generelt blev der kigget rigtig meget efter vores børn. Det oplever vi normalt ikke. Alle andre steder, hvor vi har rejst, både i DK og udlandet bliver vi behandlet som alle andre familier. Ved Gardasøen blev der kigget meget på os og folk tog nærmest afstand til vores børn. Det gjaldt både italienerne og tyskerne.  Mærkelig oplevelse.

Marked i Lazise
Onsdag var der markedsdag i Lazise. Noget jeg havde glædet mig til i flere måneder. Tanken om at gå der blandt frisk frugt, grøntsager, vin, oste, kød og alle mulige andre ting, havde holdt mig oppe og hele min krop glædet sig, som et lille barn. Vi valgte at gå fra campingpladsen, langs vejen, ind til Lazise. En lang hård tur med meget stigning. En alt for hård tur for min svage krop, men jeg fik kæmpet mig til målet.

Lazise er en by der er omgivet af borgmure. Meget smuk og senere skulle det blive noget af det bedste ved turen. Men denne dag, var der så mange mennesker, at man næsten ikke kunne trække vejret. Vi kunne intet se – andet end mennesker. Børnene havde svært ved det, især Nicolai som kun er 120 cm. høj. Og marked var så skuffende. Hele byen var godt nok omdannet til et marked. Boderne var bygget specielt til byen og det virkede så professionelt. Der var ingen fødevarer, men tøj, tasker og sko. Alt sammen noget jeg kunne finde på Vig marked og til samme priser som i DK. Hvor var det dog skuffende. Det marked jeg havde glædet mig så meget til og som stort set var hele rejsen for mig, skuffede fælt og jeg kunne næsten ikke bære det.

Markedsdag og menneskemylder. Det var slet ikke til at få vejret.

Skuffet begyndte vi at lede efter et sted at spise, men også her blev vi skuffet. Der var ingen børnemenuer nogen steder (ellers noget børnene havde glædet sig meget til, da de kunne huske de sjove menukort fra Kretaferien for flere år siden). Her i Lazise kunne de kun få voksenmenu. Få restauranter havde lidt børneting, som lasagne, spaghetti og pizza. Men ingen kyllingenuggets, fish & chips eller burgere. Nej, hvor var de skuffet.  Og jeg var lige så skuffet, for alle restauranterne have kun turist mad. Vi prøvede ellers at bevæge os lidt ind i de små side gader, men det var det samme alle steder.

Jeg ved at det lyder så utaknemmeligt og negativt, men jeg havde virkelig set frem til det kulinariske på denne rejse. Italien har jo et fantastisk køkken og fantastiske råvarer. Jeg har tidligere været i Rom, Venedig og Taomina. Alle steder har man kunne finde fantastisk mad. Nå, vi endte på en ok restaurant og fik et ok måltid. I Lazise kunne man med held finde tomater der “kun” var halvrådne og samme standard varer som herhjemme i vores supermarkeder (her i provinsen).

En aften fik vi forvildet os ind i denne smukke gårdhave. Her måtte maden da være god. Men det var en kæmpe turistfælde.

Min mad der er en Lasagne og en “lækker” salat. Bemærk hvordan der er fedtfingre og sauce på kanten af tallerknen. Og så ligner det på ingen måde lasagne. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at spise det. Bemærk også den “fine” dug. Den ligner mine forældre Sanderson tapet i 70érne 😉

Bagefter fik jeg en wienerschnitzel. Her kan man bemærke den rådne (oh yes) lime der ligger på tallerkenen. Jeg behøver vist ikke at skive at vi ikke spiste  her mere 😉

Heldigvis fandt vi da lidt bedre mad. Her får jeg en mix grillplatte med polenta. Det smagte faktisk ok og jeg fik en lækker (og denne gang var den lækker) salat til.

Den bedste ret på turen var dog denne kalveschnitzel med svampesauce. Ikke smuk, men det smagte godt.

Jeg skulle selvfølgelig også have den obligatoriske sværdfisk på ferien. En ok oplevelse.

Indkøb i Lazise
Så skulle vi handle lidt. Her tænkte jeg at så måtte supermarkederne jo have gode råvarer og at jeg så bare selv måtte i gang, med at lave mad. Men heller ikke her var råvarerne gode. Vi prøvede først et mindre lokalt supermarked. Der var så ulækkert at vi gik hurtigt ud igen. Vi endte så i Lidl. Der var proppet med mennesker og havde så smalle gange, at man dårligt kunne komme rundt med en indkøbsvogn. Hold op hvor var jeg stresset.  Vi fik dog købt lidt ind, så vi kunne overleve 😉 Vi bad butikken om at ringe efter en taxi. Taxi kan man altid få sydpå, men i Lazise er det svært, byen har ca. to taxi fandt vi senere ud af. Lidl nægtede at ringe. Vi måtte rundt til nærliggende butikker for at få hjælp og endelig fik vi et kort smidt i hovedet og måtte selv ringe. Der gik så 45 minutter før vi blev hentede af taxaen.

Sidst på ferie fandt vi et tredje supermarked – Despar, der ligger lidt nord for byporten. Det er nok det bedste supermarked. Frugt og grønt var ok (dog meget begrænset udvalg), kød og brød var også ok. Dyrt med ok 🙂

Hvorfor fandt vi ikke en anden plads?
Ja, det tænker mange nok og vi havde det bestemt i tankerne. Vi havde bare det indtryk at det ville være det samme ved hele Gardasøen. Og så skulle vi længere væk. Robert var så utryg ved at køre autocamperen, at det ikke var en mulighed. Så enten skulle vi vende næsten hjemad eller prøve at få det til at fungere. Vi var også bare brugte og havde ikke rigtig mere at give af. Så der var ikke rigtig nogle valgmuligheder. Vi ville også bare have det til at gå. Det kunne ikke være rigtigt at vi sad der ved Gardasøen, som alle elsker og bare ikke kunne få det til at fungere.

Hvorfor valgte vi La Quercia og Gardasøen?
Hmmm, ja det er så et godt spørgsmål. Det var efter anbefalinger i diverse grupper på Facebook og ikke mindst efter at have set Anne Vibekes rejseprogram fra netop denne plads. Vi valgte også netop at rejse dertil uden for sæsonen, for at undgå så mange mennesker. Men pladsen var næsten fuldt booket i al den tid vi var der. Og rejseprogrammet giver på ingen måde det billede som vi oplevede der. Desværre. Vi sidder og ryster på hovedet, da vi lige genså videoen derfra. Det var slet ikke vores oplevelse. På intet tidspunkt så vi f.eks stranden være så menneske tom – ikke engang kl. 7 om morgen 🙂

Vi fik uden tvivl valgt forkert. Og vi prøvede virkelig at rette op på det, for nu var vi der, havde kørt den lange tur, og så må man få det bedste ud af det. Men ligegyldigt hvad vi prøvede gik det galt. Vi var virkelig uheldige 😉 Det spillede selvfølgelig en stor rolle, at jeg er fysisk handicappet og havde meget svært ved de store niveauforskelle der er i området, og at vi ikke kunne køre i autocamperen.

At vende bøtten
De næste dage fortsatte faktisk på samme måde. Ligegyldigt hvad vi rørte ved så var det negativt, og lige meget hvad vi prøvede at finde af positive ting, så var det en stor skuffelse. Jeg prøvede virkelig at tænke positivt og finde glæde, men hold nu op det var svært. Jeg er generelt et positivt menneske. Når tingene ikke lige går som jeg har planlagt, kan jeg altid vende bøtten efter en god nats søvn. Men her var det bare umuligt. Der var intet positivt og alt gik galt. Selv vejret var imod os og to aftener måtte jeg gå hjem fra Lazise i regnvejr. Det var hårdt nok i forvejen. Man kunne jo enten vælge vejen, hvor der var kæmpe niveauforskelle og den var lang, eller at gå i sandet og kæmpe sig mellem 100000000 mennesker.

Efter 5 dage på La Quercia var hele vores familie så stresset og kørt op. Ikke engang børnene hyggede sig, på trods af at vi virkelig prøvede at holde al det negative fra dem. Men de var så påvirket af det hele. Over alt var der mennesker støj, larm og kaos. Selv på vores lille plads, hvor vi lå med autocamperen, var det umuligt at finde ro, eller noget der mindede om det. Jeg fik ikke sovet til middag en eneste gang mens vi var der (og det har jeg ellers meget brug for).

Jeg plejer altid at finde min spot, hvor jeg finder fred og ro når vi rejser. Om jeg så er i Rom, så er jeg god til at finde en spot, hvor jeg oplader og finder energi. Det kan være på en altan, på et hjørne på stranden, en café, en gåtur i en park, på hotelværelset, i autocamperen eller andet. Men det var totalt umuligt her. Larm, kaos og stress var bare over alt. Vi skændes alle 4 og var virkelig presset.

Da vi en aften endnu engang kæmpede os til Lazise af stranden, brød jeg fuldstændig sammen. Jeg kunne bare ikke mere. I over 6 måneder havde jeg drømt om denne ferie og alt skuffede bare så ekstremt. Vi fik alle 4 en god samtale om at finde glæden i livet. For da jeg blev opereret for kræft, for 1½ år siden, var det ikke sikkert jeg ville overleve. Og med manglende heling af mit kæmpe sår på maven og hurtigt tilbagefald af kræft – ja, så har jeg (og mange andre) tænkt, at det nok snart var slut.

Siddende grædende der i sandet, meddelte jeg min familie, at vi skulle huske de følelser vi havde, mens jeg var syg. Og tænke på hvor ufatteligt skønt det var, at vi sammen kunne have denne ferie. Vi måtte have fokus på alle de ting jeg kunne og ikke på alt det jeg var begrænset i. Fokus skulle ikke være i, at jeg  ikke kunne gå særlig godt, at jeg ikke kunne bade, at jeg var træt osv. Nej, vi måtte vende fokus og nyde at spise isdesserter, spille kort, holde hånd, være sammen, kramme, udsigten, solnedgangene, vores ture i poolen om morgenen, at gå ud at spise osv. En umulighed for bare et år siden. Livet er til for at nydes og leves.

Det var som om at den episode vendte os alle. Børnene blev gladere, Robert fandt lidt ro og jeg kunne pludselig se det smukke i en overbefolket strand 😉 Vi gik ud at spise, ikke for madens skyld, men for at nyde at jeg ikke skulle lave maden og bare for at være sammen. Vi så solnedgangen og ignorerede alle de 10000000000000000 andre mennesker, vi kiggede i butikkerne og så spændende ting (ignorerede at tingene også kunne købes i DK) osv. Det lykkes faktisk at vende stemningen og få nogle gode dage.

En dejlig is, som Laura fik en dag. Vi spiste mange, mange is og nød hver en bid 🙂

Der var mange smukke solnedgange. Dette er fra en aften, hvor vi gik hjem fra Lazise.

Her er det fra havnepromenaden i Lazise.

Opsumering om La Quercia
Jeg ved at jeg lyder som en forkælet dansker, og at mange ville elske denne ferie. Normalt er jeg på ingen måde sådan, når jeg rejser og jeg flover mig over det. Men jeg må indrømme, at vi havde fået valgt helt forkert og var drøn uheldige med alt. Gardasøen og La Quercia er bare ikke mig og bliver det aldrig. Forstår på ingen måde, at folk kan synes det er et skønt sted. Nej, giv mig en fjeldtop i Norge eller en græsk hyggelig ø. Jeg må så erkende at vi alle holder ferie forskelligt 😉 Jeg er til fred og ro – andre er til grisefest (som jeg for sjovt kalder vores dage på La Quercia. For jeg følte mig helt tilbage til 70érnes grisefester i Spanien).

Min familien og jeg kunne efter 14 dages ophold på La Quercia, ikke finde meget positivt at sige om pladsen. Larm, stress, uhøflige tyske gæster, sure medarbejdere (selv i supermarked), overfyldte pools, forfærdelig strand, ingen medarbejder der kunne tale eller forstå engelsk og……………… Ja, kunne blive ved. Pladsen lever slet ikke op til det de skriver på deres hjemmeside. På hjemmesiden står følgende “Standpladser Comfort 4 fra nummer 4311 til 4365; beliggenhed ved poolområdet, 110 kv.m, vand og afløb, strøm 16 A, wi-fi. “. Vi havde hverken vand, afløb eller Wifi. Det brokkede vi os selvfølgelig over, men måtte opgive den kamp, da de var ligeglade. Tror slet ikke det fandtes på pladsen 😉

Det var ikke muligt at køre til en “tømmestation” på pladsen. Mange campingpladser har et sted, hvor man kan køre til, hvor man kan tømme spildevand, toilet og tage vand på. Denne mulighed var der slet ikke på La Quercia. Nu var det så også meget svært at køre på pladsen, da der var meget snævert og mange steder var det faktisk umuligt at komme forbi med en autocamper i den størrelse vi havde.

Jeg ved at mange er til denne type ferie. Og jeg havde faktisk gjort alt for at forberede mig til det. Men når ikke engang børnene synes det er et godt sted og havde en god oplevelse, så er det op ad bakke. Vi har nu lært, at denne type ferie ikke er os som familie.

Den bedste oplevelse på La Quercia var faktisk, da vi gik i vinboden og mødte den gamle ejer. Han var flink og meget spændende at snakke med. Vinen var billig og smager ganske ok 🙂

Selve området og Lazise
Men selve området er meget smukt. Der er vinmarker over alt og smukke gamle huse. Men der er alt for mange biler og for mange mennesker. Lazise er en meget smuk gammel by. Borgmurene der er rundt om byen og alle de gamle huse, giver virkelig en flot og fantastisk følelse. Udsigten fra havnen er fantastisk og solnedgangene er meget smukke der. Spisestederne er desværre meget kedelige og man skal bestemt ikke tage der til pga. maden. Vi fandt f.eks slet ikke hjemmelavet pasta, cannoli, panna cotta, eller andre skønne ting fra det italienske køkken. Alt var stort set wienerschnitzler og fritter.

Sidste afsnit
Læs med her på torsdag eller fredag, hvor I kan læse om vores hjemtur, som jeg lover bliver en meget mere positiv oplevelse. Feriens højdepunkt er i vente 😉

Jeg slutter lige dette afsnit af med nogle billeder fra smukke Lazise. Det er Granatæbler, der er på træet.

Figure på taget

Flot var indgangen i den sydlige del af byen. Bænken blev min faste skyggebænk, efter at have gået hele vejen ind til byen 😉

Den lille havn

Der var smukke blomster over alt i byen

Byens kirke, hvor vi tændte lys for farmor. Det var en meget smuk oplevelse for os alle 4

Den lille park syd for byen

Her spiste vi nogle gange. Der var skygge, luft og maden var sådan nogenlunde

 

Læs om hele vores ferie.

Første del af vores ferie, finder du her – 1. del
Anden del af vores ferie, kan du læse om her – 2. del
Tredje del finder du lige her – 3. del

(Visited 215 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *