Baconhorn

Den ultimative snack. Den er super nem at lave og smager bare fantastisk.  Det er faktisk en kopi, det indrømmer jeg 😉 Vi var på en lokal festival, Skvulp, her i Holbæk i sidste weekend. Det var hyggeligt og vi fandt også lidt at spise undervejs. Man havde i år samlet alle madboderne, hvilket gav mulighed for at hvert familie medlem købte fra forskellige boder. Jeg blev straks tiltrukket af BACONvognen. Her havde de to retter. Kartoffelmos med bacon og baconhorn. De der baconhorn måtte jeg lige se lidt nærmere på 😉

Det baconhorn jeg købte (blev til lidt flere, da familien smagte det), var virkelig lækkert. Fyldet var ost og skinke. Det smagte faktisk så godt at vi her i denne weekend blev enige om, at det måtte vi prøve at lave. Vi havde dog en rest kylling, som vi lagde i og droppede skinken. Det blev et super godt resultat. Det er selvfølgelig ikke en kalorielet ret vi er ude i her. Så hvis du er fedt forskrækket, så er det ikke noget for dig 😉 Heldigvis er vi mange der spiser det med velbehag.

Kan så også fortælle at de smager lige så godt kolde og kan nemt bruges til frokost, madpakken eller til en picknick.

HUSK at følge FruSpinat på Facebook, så kan du følge med hver gang jeg poster nye spændende opskrift 🙂

 

 

 

 

Her kan du se arbejdsgangen.  Og ikke mindst hvor nemt det er 😉 først deler du pølsehornet, kommer ost i, lægger kyllingen på, kommer grillsauce i og lukker brødet. så skal der bacon om, Og så en tur på grillen.

 

Så opnår du disse herlige Baconhorn

 

Som du her kan se skåret igennem. Se lige hvordan osten løber ud og blander sig med kyllingen. Mums, det er bare godt. 

 

 

 

(Visited 1.497 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *