Ball tip med græske kartofler og tzatziki

Ball tip er et sjovt navn til et stykke godt oksekød. Man støder lidt på navnet i supermarkederne, ellers kan det købes online. Det er ofte et stykke billigt kød og det ser lidt mærkeligt ud. En rund kugle 😉 Men det er et godt stykke kød. Meget reelt, uden det store at skære fra og det kan jeg jo godt lide 🙂 Jeg køber gerne denne udskæringen når jeg ser den 🙂 For smagen er i top. Her får vi den med dejlige græske kartofler og tzatziki som tilbehør. Og det gør det kun endnu bedre.

Kødet er fuld af smag, som flanksteak. Men finere i strukturen. Det er meget mørt og saftigt. Det eneste der kan drille lidt i en ball tip er at skære den. Kødstrukturen vender nemlig forskelligt i den. Ikke som i en culotte hvor stegen ligesom er delt i to og man kan vende stegen, når man skære den. Som i kan se af de skiver jeg har skåret på billederne, så vender strukturen hele tre forskellige retninger. Men det løser jeg ved at skære den i tre dele, før jeg skære den ud. Så kan alt blive skåret i den rigtige retning.

Og hvorfor er det nu, at det er så vigtigt at kødet bliver skåret rigtigt? Ellers bliver det sejt. Man skal altid skære på tværs af strukturen og IKKE på langs. Lav evt. et forsøg derhjemme, hvor du skære på begge led og mærk forskellen 🙂 Men lad endelig ikke det afskrække dig for at købe en Ball Tip. Det er absolut fantastisk kød, som jeg til hver en tid vil anbefale 🙂

Det passer som regel med, at jeg hver weekend har appetit og lyst til mad. Så er kemoen så småt ved at forlade min krop for denne gang 😉 Så hver weekend laver jeg en ekstra lækker middag. Gerne med noget lækkert oksekød, fordi det er det jeg bedst kan lide. I denne weekend blev det så en ball tip og det var et godt valg. Der er nemlig restemad til i dag 😉 Og to dage med forkælelse, det har jeg fortjent, for i morgen står den atter på kemo.

 

Husk du kan følge mig på
Facebook og på Instagram.

 

Det flotte stykke kød med det sjove navn – Ball Tip, lige lagt på grillen, sammen med kartoflerne.

Og så er der serveret. Virkelig et skønt måltid mad

Smukt steg kød, flot rosa/rødt som vi godt kan lide det 🙂

 

 

 

(Visited 61 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *