Beretning fra mit krydderurtebed

Urtebed - Kopi miniLige nu står krydderurterne flotte rundt om i haverne. Og jeg elsker bare friske krydderurter. Alle de steder jeg har boet har lavet mig et lille bed. Selv i altankasserne, dengang jeg boede i lejelighed 😉 Krydderurter kan friske alt kedeligt mad op og de er bare smagen af sommer 🙂 På denne her årstid får vi aldrig mad uden et frisk lag grønne urter 😉

Vi har ikke boet her i vores hus så længe. Min mand byggede sidste år et højbed til mig. Jeg kan ikke lave havearbejde pga. min fibromyalgi, men dette lille høje bed kan jeg klarer 🙂 Og før I siger noget, så kæmper meg en hård kamp med alle de sten i bedet. Jeg fjerner faktisk næsten daglige en håndfuld og fatter altså ikke hvor de kommer fra 😉

Urtebed 2015Sådanne så bedet ud sidste år

Bedet var meget tomt sidste år, men i år er der kommet noget størrelse på planterne og jeg glæder mig til det bare bliver et stort vildnæs næste år 🙂 Jeg skal også  have sparet lidt penge op til næste år, så jeg måske kunne få nogle nye spændende urter. Jeg modtager gerne forslag til hvilke urter man bare må prøve 🙂

Jeg ved at bedet ikke er ud af meget, men der er faktisk en del ting i det 😉 Her er de krydderurter, som jeg har valgt at have ind til videre 🙂

Purløg - Kopi mini

Purløg
Et must i mit krydderurtebed er purløg. Jeg elsker den i stort set alt 😉 Men det bedste er en mad med spegepølse, nye kartofler, mayonnaise og så toppet med purløg. Ellers bruger jeg den især i dressinger, kartoffelsalat, æggekager, omeletter og pynt på alt.

Persille - Kopi mini

Persille
Øv, øv, øv i år går det bare ikke. Myrerne elsker vist persillen lige så meget som jeg gør. De ødelægger begge mine persillebuketter. Det er jeg ikke glad for. Har du nogle gode tips til hvordan jeg komme af med de myrer, så skriv endelig:)  Men jeg får dog lidt ud af dem. Persille bruger jeg bla. til persillesauce (selvfølgelig), i pakker med nye kartofler (som jeg lægger på grillen), til marinader, til at komme på kød og til pynt.

Mynte - Kopi mini

Mynte
Denne smukke krydderurt er måske ikke så anvendelig og den er faktisk meget voldsom i mit bed, selvom jeg prøver at tæmme den 😉 Men den spreder så meget glæde i form af duft. Børnene (og jeg selv) elsker at plukke blade fra mynten og gå at dufte til dem. Og så er den jo rigtig smuk med sine lilla blomster. Jeg bruger mynte i nogle dressinger og så i vand og drinks. F.eks St. Clement´s Drink

Romarin - Kopi mini

Rosmarin
Den er bare kedelig 😉 Ser ud som et grantræ og min får ikke rigtig blomster, men når man bruger den rigtigt så smager den jo fantastisk. Jeg bruger den f.eks til lammekød, oksekød, på brød, i dressinger, i marinader osv.

Oregano - Kopi mini

Oregano
Flotte hvide blomster og den vokser bare. Det er en rigtig nem urt at have i sit bed. Jeg bruger den til rigtig mange ting. Bla. dressinger, til alle slags kød, til grøntsager, marinader og selvfølgelig til Pizza 😉

Timian - Kopi mini

Timian
Den kan jeg slet ikke undvære. Elsker smagen af timian. Den er nem at holde og vokser sig bare større år for år. Er super robust. Jeg bruger den bla. til alle grøntsager (prøv især gulerødder), kartofler, pastaretter, kødretter, dips, dressinger, olier, marinader osv.

Citrontimian - Kopi mini

Citrontimian
Den havde en lidt hård start. Det var som om at frosten havde været lidt voldsom for den (selvom det var en mild vinter). Men eller er det en flot urt, som lyser op med sine spraglet blade og små søde blomster. Smager af timian med lidt citrons smag. Bliver især brugt til fisk og dressinger her i huset.

Bredbladet persille - Kopi mini

Bredbladet persille
Det er bare min favoriturt i år. Ligegyldigt hvor meget jeg plukker, så er der bare altid mere 😉 Den smager super godt og er flot. Jeg bruger den bla. til kød, dressinger, persillesauce, dips, dressinger osv.

Salvie - Kopi mini

Salvie
Et helt nyt bekendtskab for mig. Det er første gang at jeg har den i mit bed og jeg er ved at lære den at kende. Umiddelbart er den rigtig flot og vokser meget 😉 Jeg har brugt den til forskellige kødudskæringer og den smager godt. Jeg kan især godt lide den til svine- og lammekød. Men glæder mig til at lære den bedre at kende.

Salat - Kopi mini

Salat
Ja, der har forvildet sig lidt almindeligt pluksalat ind i mit bed i år;) Egentlig er det til børnene. De synes det er så hyggeligt at gå ud og plukke det til aftensmaden. De har selv sået det, som små frø og set det vokse op. Det giver dem rigtig stor glæde.

Rødbeder - Kopi mini

Rødbeder
De hører jo slet ikke hjemme i et urtebed, men igen er det et lille børneprojekt. Så nu står der hele 3 fine rødbeder, som vi glæder os til at smage 😉

 

 

 

 

(Visited 17 times, 1 visits today)

1 thought on “Beretning fra mit krydderurtebed

  1. Jamen det er da sådan et fint højbed du har :o) Det er virkelig dejligt med mange friske urter i haven. Jeg har også selv mange krydderurter i min have. Spansk kørvel, bronzefennikel og vintersar kan jeg anbefale :o)
    Det er en flot rød salvie du har i kassen. Den er også god.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *