Denne blomkålssalat bliver ofte lavet her i huset. Jeg bruger den som erstatning for kartoffelsalat, i de perioder hvor jeg ikke spiser kartofler. Den er lækker, cremet og smagfuld. Og så mætter den rigtig meget. Ofte ryger der også en håndfuld af diverse krydderurter i, men det bestemmer man jo selv 🙂 En stor ting ved denne opskrift er at den er meget hurtigere at lave, end kartoffelsalat. Der er jo ingen kartofler at pille 😉
Opskriften så første gang dagens lys for mange år siden. Faktisk helt tilbage i 2011 (se her), men den har ændret sig en lille bitte smule gennem tiden 🙂
Opskriften er fra en periode hvor jeg spiste LCHF. Derfor er der en del fedt i, men kig under Tip, der er løsningen til en mere fedtfattig udgave, hvis du er til det 🙂 Her i huset elsker vi dog den originale opskrift. Gerne med lidt bacon i 😉
Opskrift af FruSpinat.dk 1 blomkål Skyl blomkålen og del den i små buketter. Damp blomkålen i 5-7 minutter i saltet vand. Kogetiden er efter hvor blød du vil have blomkålen. Jeg kan godt lide at der er lidt bid i. Hæld vandet fra og afkøl. Rør creme fraiche, mayonnaise, sennep, hvidløg, karry, salt og peber sammen. Tilsæt fint snittet løg, forårsløg og fint hakket purløg. Smag dig frem og tilsæt evt. mere citron eller sennep 🙂 Vend revet gulerødder, ærter og blomkålen forsigtigt i. Stil blomkåls salaten i køleskabet i et par timer før servering. Tip FruSpinat.dkBlomkålssalat
2 store gulerødder
1 løg
3 forårsløg
2 dl ærter
½ l. creme fraiche 18%
1 dl mayonnaise
½ tsk. sennep
1 fed hvidløg
karry
salt og peber
purløg
lidt citronsaft
Ønsker du en lidt mere fedtfattig udgave. så kan du erstatte creme fraiche 18% og mayonnaise, med tilsvarenede mængde creme fraiche f.eks 9%. Hvis man bruger for bruger f.eks skyr skal man huske at der måske skal tilsættes noget sødestof, da det kan blive for surt. Men der må du smage dig frem 🙂