Boganmeldelse – “Bogen om livet” af Stine Buje

REKLAME* Bogen her fangede første gang min interesse, da den blev omtalt i Morgenshowet (mener jeg det var). Her var Ritt Bjerregaard i studiet, sammen med forfatteren og fortælle lidt om bogen. Da jeg jo selv er uhelbredelig syg af kræft, som Ritt også er, blev jeg nysgerrig. Jeg kontaktet forlaget og fik et anmelder eksemplar tilsendt.  Måske kunne jeg lære noget, men jeg var også nervøs for, at bogen skulle udvikle sig til en lang tudetur, og være så tung, at jeg ikke kunne læse den. Men der tog jeg heldigvis fejl 😉 Læs min anmeldelse her.

Boganmeldelse
“Bogen om livet.
Hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at lave
af Stine Buje

 

Jeg vil lige starte med at nævne, for jer der ikke kender mig, at jeg sidste år fik konstateret æggestokkræft. Jeg blev opereret i en 9 timers operation, hvor de fjernede kræften. Jeg blev åbnet i hele maven. Desværre skulle det tage mig 8 måneder at hele. Såret ville ganske enkelt ikke lukke sig. Jeg fik 5 operationer i alt. Jeg var indlagt i 4 uger og havde hjemmesygeplejersker, 2 gange dagligt i flere måneder, og kunne knapt gå. Bare at komme i bad var en udfordring. Men jeg fik kæmpet mig ud på den gode side igen. Så fik jeg en måned som rask. Så stod den desværre på et tilbagefald sidste år, og nu er jeg i livsforlængende behandling. Men lige nu har jeg ingen synlig kræft og håber det forbliver sådan i mange år. Lægerne siger jeg stadigvæk har kræft, selvom den ikke er synlig. Og jeg er det der hedder uheldbredelig syg. Derfor læser jeg måske bogen her på en lidt anden måde, end hvis jeg ikke var uhelbredelig syg 🙂

Første håndsindtryk
En stor bog tyk bog. Hard cover. Heldigvis har bogen et smukt cover og en skøn farve. Den virker indbydende at læse. Sproget er nemt og let læseligt. Bogen indeholder 15 personlige beretninger. Der er bygget op som små interviews, som forfatteren har haft med de 15 uheldbredelig syge personer. Personerne spænder bredt i alder, levemåde, køn, fortælleform, livsanskuelse og sygdomme. Og det er faktisk ret befriende. Jeg havde på forhånd dannet mig et indtryk af, hvem af de 15, som jeg ville finde mest tilfælles med. Men der tog jeg meget fejl, hvilket jeg faktisk synes er meget spændende. Samhørighed, tanker og livssyn hænger ikke så meget sammen med alder og køn som jeg havde troet 🙂

Opbygning af bogen
Bogen er meget utraditionelt opbygget. Jeg plejer hovedsageligt at læse romaner eller biografier. Denne bog er bygget op om hele 15 personer og jeg havde overvejet om det blev for rodet og overfladisk. Men igen tog jeg fejl 😉

Foran hver personlig beretning, er der hurtig lige nævnt personens, alder, sygdom, civilstatus (gift/ikke gift/samboende, børn), job, og hvor personen bord. Det er lige de overfladiske fakta man har brug for, så har man dannet sig, et hurtigt overblik over hvem man skal læse om nu. Det fungere rigtig godt. Så fortæller forfatteren kort om personens sygdomsforløb og lidt om personen. Der kommer man lidt dybere ind på hver person. Dernæst følger samtalen (interviewet) som Stine Buje, har med hver person. Her kommer man dybt ned i hver person. Stine afslutter så med at skrive det vigtigste fra samtalen, og sine egne tanker om samtalen.

I de sidste kapitler i bogen, skriver forfatteren om hvordan hun har oplevet samtalerne og prøver at samle alle trådene. For mange ting går igen hos de interviewet personer. Hvad er det der får mening i livet, når man er måske ikke har så lang tid tilbage? Hvilke tanker fylder? Hvordan prioriterer man? Hvordan lever man, med en viden om at dette måske er den sidste dag osv?

De personlige beretninger
Jeg vil ikke gennemgå alle 15 beretninger, men vil nævne lidt om dem der fik mig til at tænke lidt ekstra. Jeg har valgt at anmelde bogen ud fra mit eget sted i livet. Vil starte med at fortælle, at jeg virkelig blev glad for at læse, at jeg ikke er ene om de mange tanker jeg har. Det har været ufattelig befriende, at finde ud af det.

Ensomhed
For er der en ting som flere af personerne i bogen nævner, så er det netop ensomheden. Selvom man er omgivet af alle sine kære, så er ensomheden altopslugende. Det kender jeg bestemt. Jeg har aldrig følt mig så ensom, som efter jeg blev syg. Og ensomheden kan ikke fjernes med nærvær af mine børn og mand. Jeg kan tage mig i at sidde i sofaen og slappe af med mine børn og bare blive slået bag over af ensomhed. Det er svært at beskrive. Og derfor er det befriende at læse andre også oplever det.

At vælge hvem man er sammen med
Mange af personerne beskriver også at de sortere i hvem de er sammen med. Folk der er krævende og tager ens energi, vælger man fra. Men man tilvælger de mennesker som giver en energi og fylder ens liv på en god måde. Også det kan jeg nikke genkendende til. Jeg gør ikke noget af høflighed mere. Hvis jeg deltager i noget, så er det fordi jeg virkelig har lyst. Jeg har så ikke haft behov for at vælge så mange mennesker fra i mit liv, for en del har fravalgt mig, efter min sygdom. Folk har svært ved at håndtere alvorlig sygdom, og det forstår jeg faktisk godt. Det kræver sit, at kunne give et andet menneske noget i en svær periode. Man skal virkelig hvile i sig selv og have meget at give af, for at kunne hjælpe andre.

At passe på sig selv og leve et godt liv
Flere af personerne i bogen, beskriver også hvor vigtigt det er for dem, at de passer på sig selv, og at de vælger de ting der gør dem glade. Det gælder både i deres valg af relationer, men også med job og hvad de bruger deres tid på. Det kan jeg også genkende. Jeg vælger at lave ting der gør mig glad. Ting der giver mig energi. For mig er det at lave mad eller at male. Ved de to ting slapper jeg virkelig af og min hjerne får fred for alle de mærkelige tanker. Flere nævner naturen og der kan jeg også være med. Jeg får så meget energi af naturen. Når jeg er ude, kan jeg ikke mærke min OCD og mit hoved tømmes for negativitet. Mens jeg har været syg, havde jeg mange måneder hvor jeg ikke kunne gå tur. Der satte jeg mig i haven (om vinteren med min jakke på), eller kørte ned til fjorden og sad på en bænk. Det var så befriende 🙂

Min mening om bogen
Du har nok allerede gættet, at jeg synes rigtig godt om bogen. Jeg kan genkende så mange af mine følelser og tanker. Jeg kan genkende de forskellige faser man går igennem, og ikke mindst kan jeg genkende følelsen af at være forandre. Livet bliver aldrig det samme igen efter kræft. Selvfølgelig har man sin grundstamme, men stort set alt andet ændres. Det er hårdt at gå igennem, man føler sig ensom, hjælpeløs og misforstået. Det er så fantastisk at læse, at man ikke er alene om de tanker og følelser.

Tak
At have døden pustende i nakken konstant, er en følelse man ikke kan beskrive. Og jeg har brug for at vide at jeg ikke er alene. Jeg takker af hele mit hjerte, de 15 medvirkende og Stine Buje for denne bog. Bogen har mine varmeste anbefalinger.

 

 

 

 

Her er hvad forlaget selv skriver om bogen

Bogen om livet

Bogen om livet består af hjertevarme og livsbekræftende samtaler om de tanker og erfaringer, som femten danskere gør sig i mødet med uhelbredelig sygdom. I bogen deler de rundhåndet ud af de indsigter, som de har opnået i livets sidste kapitel, indsigter, som vi alle kan lære af.

I bogen kan du møde politikeren Ritt Bjerregaard og tv-lægen Charlotte Bøving, som begge har fået konstateret uhelbredelig kræft. Sammen med de øvrige medvirkende forholder de sig til, hvad der er vigtigt at fokusere på i livet. Den yngste stemme i bogen er femogtyve år, mens den ældste er seksoghalvfjerds, så perspektiverne er forskellige, men der er også mange lighedspunkter.

Bogen om livet tager ikke patent på den rigtige eller forkerte måde at leve på, men giver dig inspiration til at leve et mere bevidst liv med opmærksomhed og taknemmelighed frem for at lade timerne, ugerne og månederne passere ubemærket hen.

 

Fakta om udgivelsen
Forfattere:
 Stine Buje
Titel: Bogen om livet – Hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve.
Udgivelse: 28-09-2018
Forlag: People´s Press
Omfang: 220 sider
Vejl. pris: 249,95 kroner
Kan købes her: 

 

(Visited 114 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *