Campinglivet i den danske dejlige sommer – at rejse som kræftsyg.

Vi er lige hjemvendt efter to skønne uger på campingferie. Og hold nu op hvor har vi nydt det. Det har været så fantastisk og perfekt en ferie, at det næsten ikke er til at forstå. Vi har jo haft det bedste vejr, med solskin, blå himmel og hedebølge. Hvilket er helt perfekt når man er i Autocamper som vi var 🙂

Valg af ferieform.
Vores ferie i år, var meget anderledes end hvad vi tidligere har holdt af ferie. Vi havde lånt en lækker autocamper i 2 uger. Jeg er jo desværre en del begrænset pga. kræften og kemoen, som stadigvæk spøger i min krop. Så vi har længe gået og tænkt over, hvordan vi kunne holde ferie, så vi alle 4 fik nogle gode uger. Ved at have autocamperen kunne vi gøre den rent hjemmefra (jeg har stadigvæk super dårligt imumforvar) og jeg ville hele tiden have min seng med, da jeg sover en del. Og jeg havde mit eget toilet. Vi kunne lige så godt have leget en campingvogn, men vores bil er for lille til at trække en campingvogn og vi ville meget gerne prøve en autocamper, da vi har lidt fremtidsplaner 😉 Vi kender campinglivet fra før vi fik børn, hvor vi havde en lille campingvogn (var bla. på bryllupsrejse til Norge i den), så vi vidste lidt hvad vi gik ind til 🙂

Fredag hentede min mand autocamperen hos Camperworld.dk. Vi havde tidligere være derinde alle 4, og bestemme os for hvilken autocamper det skulle være. Der findes jo et hav af forskellige udgave. Vi valgte en udgave, hvor der er fast seng til børnene. Så kunne de altid kravle op i den og vil kunne i tilfælde af dårligt vejr (ha, ha), sidde under dem i sidde gruppen. I får lige et par billeder af vognen her 🙂 Den var så lækker.

Soveafdelingen for os voksne

Spise plads, køkken og førekabinen kan man lige se her.

 

Fredag gjorde vi så camperen ren og fik fyldt den op. Familien var helt elektrisk for at komme af sted, så vi valgte at køre allerede fredag aften. Vi landende på Vesterlyng campingplads kl. 20,30. Vi havde tidligere været deroppe og book plads. Og sikken en plads. Vi havde udsigt ud over havet og der var bare så smukt 🙂 Allerede første aften nåede vi den smukke solnedgang.

Den flotte solnedgang

Den gav også lige genskær  i bilen 😉

De første par dage var vi meget plaget af blæst, og overvejede at skifte plads, men så ville vi miste den smukke udsigt. Og heldigvis blev vi liggende, for det var kun de første dage det var et problem. Når man er i autocamper har man jo ikke noget fortelt. Det kan fås, men ikke lige noget vi kunne leje. Det var faktisk et stort mangel, når vi nu havde valgt at ligge fast det samme sted i to uger. For vi lå på Vesterlyng i to dejlige uger. Det er nok lidt spild vil nogen sige, når man har en autocamper, men det var ganske enkelt fordi jeg ikke havde overskud til så meget i år. Det passede hele familien så fint bare at være det samme sted. Børnene fik venner og kendte det hele. Vi voksne havde ro og fred. Vi så stort set ikke vores børn om dagen. Om aften spillede vi spil og hyggede. Det var så perfekt.

Vi havde på forhånd en aftale, om at børnene fik 1 times Ipad om dagen, men det fik de slet ikke set. De havde alt for travlt med at rende rundt på pladsen og nyde deres frihed 🙂 De havde faktisk dage hvor de slet ikke så Ipad eller på deres telefon (den ældste har). Og det er da meget godt gået af en 7 og 10 årig. Det troede hverken de eller jeg på før ferien 😉 Vi har hygget så meget med brætspil (ludo osv.) og kort. Og egentlig bare at være. Bare sidde og nyde udsigten og sludre. Det var spændende og interessant at se børnene drosle helt ned.

Den lille havde lidt svært ved det de første par dage. Han spurgte hele tiden “hvad skal vi nu”, men hurtigt fandt han ud af at vi intet skulle og accepteret det. For vi har vitterligt intet lavet. Og det har bare været skønt. Vi havde dog en dag hvor vi tog på Vig marked. Super hyggeligt sted, hvor der altid kan gøres en god handle.

Pludselig var der denne lille bod på Vig marked. Det var så lækkert

De havde bla. disse sjove små gule agurker (de runde). Dem måtte vi selvfølgelig smage. Og de var sjove. Skrællen var lidt sej og vi kunne bedst lide den uden skræl. Vi lavede en hyggelig lille salat med den og nogle friske tomater.

Badeferie.
Vi har selvfølgelig badet. Det har vejret jo ligesom krævet. Så hver dag har vi været i poolen eller ved stranden. Der ligger den skønneste 3 km. sand strand, der bare er så børnevenlig. Der var godt nok en del tang på selve stranden, men vandet var så fantastisk. Der brugte vi rigtig mange timer 🙂 På campingpladsen var der en dejlig pool, som børnene elskede. Men for det første kostede den penge og så var der lidt problemer med hygiejnen. Mange gæster fulgte desværre ikke reglerne og gik i bad først (det kostede nemlig 5 kr. ekstra), så de gik uvasket lige i poolen. Det turde jeg ikke udsætte min svækket krop for. Så jeg badet kun når vi var ved stranden. Det har været en rigtig badeferie.

Min udsigt på stranden 🙂

Maden
Det var en kæmpe udfordring for os (nok især mig). Vi havde ringet til campingpladsen på forhånd og sikret os at vi måtte grille med vores lille gasgrill og det måtte vi gerne. Så jeg havde forberedt en del retter, der bare skulle varmes på grillen, købt flødekartofler (sådanne nogle færdige nogle på køl), købt bøffer, stege, koteletter osv. Ting vi hurtigt kunne smide på grille og det bare skulle være nemt. Meningen var så at vi bare skulle have salat til, købe kartoffelsalat, brød osv. Jeg havde planlagt alt i mindste detalje, så det hele var nemt og mad ikke skulle fylde i ferien (det gør den jo rigeligt til hverdag).

Men da vi så får autocamperen, kan jeg se at ikke engang en fjerdedel af det, som jeg havde købt, kunne komme med. Køleskab og fryser var alt for små. Ved ikke lige hvad jeg havde regnet med 😉 Men jeg for sorteret ud i det hele og får fyldt både køl og frys helt op. Det viser sig så, at sådanne en autocamper har problemer med at holde ting kolde, når det er meget varmt – så lærte vi også det 😉

De første par dage går fint med grillen og vi får mad som planlagt, men så får vi pludselig at vide, at der er total grillforbud på pladsen. Det vil sige at 400000000 mennesker  nu skal lave mad i fælles køkkenet, hvor der var 3 ovne og bare ikke plads nok. Det var lige en streg i regningen, for hvor skulle jeg nu lave mad? Køkkenet i autocamperen er et nødkøkken. Man sviner alt til. Det lugter og der er meget lidt plads. Der er en ovn, men for at være ærlig, så magtede jeg ikke at skulle gøre den ren. Vi kunne koge pasta, ris og vand. Så pludselig kom mad til at fylde alt for meget på ferien. Vi valgte at køre hjem (kun 45 minutter), og hente en toastmaskine og en gammel elektrisk grill, som vi har stående. Så kunne vi heldigvis få lidt varmt mad igen, selvom det ikke lige var de ting vi havde planlagt.

En nem middag fra den første dag (Hvor vi stadigvæk måtte grille). Købe flødekartofler og en svøbt mørbrad ovenpå 😉 Og så lige den perfekte udsigt.

Så skiftede vi til elgrillen. Det gik nu også ok. Bøffer og glaskartofler med bearnaise (virkelig nemt). Let men knapt så sundt. Det går dog nok i kort tid. Jeg lavede i øvrigt også en salat til 😉

Så jeg har lært rigtig meget omkring mad og camping. Drop planlægning. Spis hvad der nu er, hvor man kommer frem, køb kun ind til få dage af gangen og køb evt. take a way et par gange. Vi stod nemlig et par gange og havde gæster til spisning. Der havde jeg selvfølgelig planlagt det helt store, men vi endte på Pizza 😉 Hvis vi skal på tur igen, vil vi have flere penge til at gå ud at spise eller købe take a way en gang imellem. Og så kan man jo spise rugbrødsmadder andre dage. Jeg lærte faktisk at blive mere afslappet og slippe kontrollen mht. maden. Du tænker måske, at jeg er lidt speciel på det område – og der har du ret. Mad fylder meget i mit liv (nok for meget). Jeg har altid lavet madplaner, køber ind til en uge af gange og har fuld kontrol. Så det var meget lærerigt 😉 Jeg har så nydt rigtig meget, at komme hjem til mit køkken og min grill 🙂

Vi er alle forskellige når det gælder mad. Nogen kan spise rugbrød hver dag og det er fint. Jeg skal helst have et varmt måltid, for at fungere. Det er nok lidt psykisk 😉 Men bare man finder ud af det.

Sygdom
At rejse som syg er jo en udfordring. Men nok især andres meninger fylder meget. Mange har stillet spørgsmål om hvad vi dog ville med en autocamper, når vi bare skulle ligge fast, mange har undret sig over, hvorfor jeg ikke har deltaget så meget i aktiviteterne, hvorfor jeg har siddet så meget foran autocamperen, hvorfor Robert har lavet det meste, hvorfor jeg ikke har brugt fælles toilettet osv. Ja, folk er frække og spørg om alverdens ting. Jeg har forklaret når jeg har haft lyst, men synes jo egentlig godt, at vi bare kunne acceptere hinandens forskelligheder uden at kritiserer og fordømme. Det gælder jo hele livet 😉 Men mange har deres meninger og vil gerne lufte dem.

Det har faktisk været en perfekt ferieform for mig. Som nævnt havde jeg eget bad og toilet, så jeg kunne undgå de værste bakterier fra fælles områderne. Vi kunne også lave mad selv (igen for at undgå bakterierne). Vi brugte i øvrigt 1 liter håndsprit på turen 😉 Og jeg havde en seng lige ved siden af mig hele tiden. Så alle mine behov blev opfyldt og jeg har fået en på opleveren. Glade børn er det vigtigste i mit liv og det havde jeg. Der ud over havde jeg smuk natur omkring mig og min familie tæt. Mere kan jeg ikke forlange og jeg har virkelig nydt det 🙂

Uden telefon, Ipad og TV
Familiens udfordring. Og nok mest min egen. Børnene manglede intet, de ville hellere bare ud og lege. De så lidt Ipad hver morgen, men ellers brugte de det slet ikke. Jeg havde kun telefonen med og brugte den stort set ikke. Tvang mig selv til at kigge 1 gang om dagen. Og ved I hvad – livet eksisterer endnu 😉 Facebook kører videre ligesom alle de andre ting 😉 Må nok erkende at jeg kigger på Facebook mindst 100 gange om dagen. Så det var faktisk rigtig rart at slippe. Jeg har nydt det rigtig meget og har bestemt mig for, at sådan bliver alle ferie fremover. Hiv stikket ud – det er godt nok afstressende 🙂

Var det en god ferie?
Det er der absolut ingen tvivl om. Det er nok den bedste ferie vi har haft i mange år. Børnene var lykkelig og det samme var vi. Der var selvfølgelig en del udfordringer for mig. Jeg var så brugt af at gå op og ned af autocamperen, ikke at have min egen seng (sover jo i hospitalsseng), ikke at have en god stol at sidde i osv. Men jeg fik det til at fungere og det samme gjorde resten af familien 🙂

Vi holdte os meget for os selv (vi voksne) på ferien. Ellers er camping jo en meget social ferieform. Den første uge havde vi ingen på pladserne omkring os, men desværre fik vi en nabo, der lå alt for tæt og en genbo den sidste uge. Jeg er nok ikke så god til at have folk så tæt. Genboen hørte høj radio hele tiden og det gjorde mig træt. Det var unødvendig larm, når jeg heller ville høre fugle kvidre. Jeg prøvede selvfølgelig at snakke med ham, men det hjalp ikke rigtigt. Naboen lå bare tæt, de var ellers søde og stille mennesker. Så vi erfaret at vi nok ikke skal camperer i højsæsonen 😉 Heldigvis havde vi en ydre plads (velvalgt) og havde en stor åben mark på den ene side. Så det hele det gik på trods.

Det er super sundt at blive revet ud af sin hverdag, og blive udfordret i plads, forbrug, frihed, vaner og samvær. Pludselig sætter man pris på ting man ikke lige tænkte over før, man opdager nye sider af livet, og måske finder man ligefrem ud af, at bare være. Ikke at skulle nå noget og hele tiden lave noget. Det har vi alle 4 virkelig nydt. Det her med at hele ens dag ikke er skemalagt og der bare er plads til oplevelser, det er helt fantastisk.

Vi er faktisk blevet så glade for vores ferie og autocamper, at vi nok snart må på tur igen. Og næste gang skal vi lidt længere væk 🙂 Verden er åben og skal nydes. Danmark er uden tvivl skøn at holde ferie i, især når det er en sommer som i år. Men andre kulturer trækker nu mest i mit hjerte.

Tak til min elskede
Robert har gjort ferien mulig. Han har taget det store læs konstant. Aktiveret børn, fundet dem når vi skulle spise, tømt toilet, hældt vand på autocamperen, serviceret mig og i det hele taget bare været der. Lige som hele det sidste lange år. Uden ham, ville det være svært. Så tak, tak, tak for ferien til min livsledsager – dengang for 15 år siden, var det uden tvivl den rigtige jeg sagde ja til :)Børnene skal i øvrigt også takkes, for  hvor har de været søde på denne ferie. Hjulpet med hvad de kunne og lyttet godt efter. De er så fantastiske.

Vores rejse i ord
Nydelse, samvær, tæthed, sol, varme, strand, sand, vand, is, skønhed, livet, kærlighed, snog, geder, solnedgange, svømning, sol, varme, fugle, gæs, dådyr, Baldoni, pizza, venner, slik, mooncar, saltvand, spise morgenmad udenfor, sol, varme, putte, mærke, glæde, is, være, snakke, varme, peanuts, Sequence, ludo, 500 (kortspil), Vig marked, varme, sol, varme, varme, varme 🙂

 

Vi slutter lige af med den flotteste solnedgang vi havde en aften. Himlen brændte 🙂

(Visited 126 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *