Bliv klar til Mortens aften :)

På lørdag er det Mortensaften og i mange hjem betyder det jo, at der er andesteg på bordet. And kan tilberedes på rigtig mange lækre måder. Helt traditionelt, røget, krydret, confiteret osv. Her i huset er vi til en god krydret and. Gerne tilberedt i römertofp (stegso), men der findes som sagt mange andre måder at lave and på. Hvordan skal din and være? Vi har lavet lidt forslag her. (mere…)

Fond til verdens bedste sauce – Kan bruges til and, kalkun og gås

Er du til en lækker brun sauce Mortens aften eller måske juleaften? Så er det nu du skal planlægge lidt. For man kan nemt få sin sauce op i helt ualmindelig lækkert niveau. Se her hvordan du nemt laver en lækker fond til din and, gås eller kalkun 🙂 (mere…)

Kyllingesuppe med sweet potatoes

Vi er blevet lidt vilde med suppe herhjemme. Det er nemt og lækkert. Nogle gange kræver det dog lidt overtagelse, for at få børnene til at spise suppe. Men denne her synes de var sjov. Farven var bare for fed (mener de) og smagen kunne de også lide 🙂 (mere…)

Vilde bøffer med bacon og svampesauce

Jagtsæsonen er sat i gang. Det giver mulighed for lidt andet på bordet, end det vi er vant til 🙂 Her er det lækre bøffer lavet af hakket krondyr. Det er ikke kød, som vi spiser så ofte, da det er lidt sæsonpræget. Men det smager dejligt, når vi endelig får det. Det smager ikke kraftigt af vildt, men har en blød og rund smag. (mere…)

Kylling med fløderosenkål

Grøntsager på en ny måde og ikke mindst en god måde. Det er så ikke nyt her i huset, da jeg efterhånden har lavet de lækre flødebagte rosenkål i nogle år, men der er ikke mange andre der kender dem 🙂 Og det er lidt synd 🙂  Jeg synes at fløderosenkålene er milde i smagen  og mætter rigtig meget. (mere…)

Regnbue nuggets (kyllingenuggets)

Min søn elsker kyllingenuggets. Han kunne leve af dem 😉 Jeg er så til gengæld ikke vild med dem man køber. Man ved jo ikke helt hvad de er lavet af. Så engang Jamie Oliver der fortalte at man (i England) bruger affaldskød fra kyllingerne, bleger det, tilsætter bindemiddel og former det til nuggets. Ikke så lækkert. Så derfor kaster jeg mig ud i at lave dem selv. (mere…)

Baconhorn

Den ultimative snack. Den er super nem at lave og smager bare fantastisk.  Det er faktisk en kopi, det indrømmer jeg 😉 Vi var på en lokal festival, Skvulp, her i Holbæk i sidste weekend. Det var hyggeligt og vi fandt også lidt at spise undervejs. Man havde i år samlet alle madboderne, hvilket gav mulighed for at hvert familie medlem købte fra forskellige boder. Jeg blev straks tiltrukket af BACONvognen. (mere…)

Tacos med hjemmelavet pulled chicken

Tacos er altid godt, men at fylde dem med hjemmelavet pulled chicken, det slår alt 😉 At lave sin egen pulled chicken kan lyde svært, men det er det faktisk ikke. Det kræver selvfølgelig at man har en grill, men så er det også forholdsvist nemt 🙂 Man kan selvfølgelig også lave det i ovnen, men så får man ikke røgsmagen med og det elsker jeg 😉 Og så kan lave den helt nemme og købe sig til det 😉

Nå, men jeg kastede mig selv ud i projektet. Det var hyggeligt at lave og resultatet blev helt vildt godt. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver kylling på denne måde. Vi snakkede om at det er den mest saftige og møre kylling, som vi nogensinde har sat tænder i. Og lad mig sige – vi spiser rigtig ofte kylling 🙂

Pulled chicken kan laves på 10000000000 måder. Jeg laver det ofte ved bare lige at koge et par kyllingebryst og så trække dem fra hinanden 😉 Men det her det er den perfekte udgave. Der er en super lækker Barbeque sauce til og krydderierne gør det til en perfekt oplevelse 🙂 Man får jo ikke den hårde bark med, som når man laver pulled pork, det må man indfinde sig med. Men det gør faktisk intet.

Tilberedningstiden var lidt svær at finde frem til. Det var to meget små kyllinger. De fleste steder fandt jeg frem til at kernetemperaturen skulle være 72, men da vores kyllinger var på det, synes jeg ikke de så færdige ud. Så vi endte på 80 grader, før jeg tog dem af. Det passede perfekt. Det tog 2 1/2 timer. Husk at bruger du større kyllinger, så skal de have længere tid.

Kyllingerne blev tilberedt på vores Outdoorchef Geneva og jeg brugte en røgboks til æbleflisen. Det fungerede super fint. Jeg måtte lige have lidt ekstra varme på i starten for at få flisen til at ryge 🙂

Jeg valgte at røge to kyllinger, da det jo er mere energibesparende. Og det er så lækkert at man sagtens kan spise det, flere dage i træk 😉 På dag fik vi lækre taco, salat og guacamole til. Det var rigtigt godt. Dag to fik vi sliders (den opskrift får I også snart). De var også gode. Og så var der faktisk mere tilbage. Det er kommet en tur i fryseren, og jeg skal nok finde på noget at bruge det til 😉

Pulled chicken er en god og spændende afløser til Pulled pork. Det virker mere let i det (men er det nok slet ikke kaloriemæssigt), og jeg er virkelig positivt overrasket over smagen. Det var meget, meget lækkert. Jeg er dog ked af at billederne ikke kan vise hvor saftig kyllingen rent faktisk er. Det vælter rundt i saft og marinaden har virkelig gjort sit arbejde her 🙂

Må lige nævne at børnene var total vilde med det. Ok, de elsker tacos (med alt), men de spiste faktisk kyllingen alene til sidst og det siger ret meget om, at de kunne lide det 😉

Der er en helt billede serie her under om hvordan jeg har lavet kyllingen. Tacoskallerne har jeg købt mig fra 😉


Mariner kyllingerne godt. Bare brug hele smørblandingen 😉

Gnid godt med paprika og salt

Jeg lagde kyllingerne i en cirkel på grillen

Jeg satte en skål vand med under hele tilberedningstiden. Sjovt som vandet også tog røgfarve.

 

Og så er der røget færdigt

Lækker flot pulle chicken

Så trækker vi kyllingen 🙂 Og her er det så ærgerligt at billederne ikke viser hvor saftigt det er. Det væltede ud med saft og var næsten ikke til at pille fra hinanden pga. fedteri 😉

 

Og så topper vi med en lækker barbeque sauce.

 

Lækkert fad med Pulled chicken

Godt blandet med Barbecuesaucen

Og så ender vi ud i super lækre Tacos med pulled chicken, salat og guacamole. Mums, for en lækker middag.

 

 

.