Et af Danmarks smukkeste liggende spisesteder – Maglesø traktørsted

Her i ferie har vi været ude at spise et par gange. Det er sjældent og derfor ekstra kærkommen 🙂 Vi har været et par steder hvor vi har haft virkelig dårlige oplevelser. Både hvad mad og service angår. Men så i søndags havde vi en fantastisk oplevelse. Børnene blev passet og min mand og jeg havde en kærestetur for første gang i mange år (ja, det er ikke altid nemt med mindre børn). Vi kørte til Maglesø traktørsted, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra hvor vi bor her i Holbæk. Vi har været der et par gange inden for de sidste 10 år, men aldrig til frokost. Stedet ligger ufatteligt smukt.

IMG_20160619_132031Så smukt ser Maglesø traktørsted ud. Mere dansk bliver det næppe 😉

IMG_20160619_132008Udsigten fra Maglesø traktørsted.

Maglesø traktørsted ligger midt i de vestsjællandske alper 😉 Hvilket gør udsigten helt unik. Huset er fra år 1780, og blev i 1937 til et traktørsted. Man kan kombinerer en frokost eller middag med en helt fantastisk gåtur i området. Der er anlagt turstier rundt i området og de kan anbefales 😉

Nu når vi så frem til det jeg egentlig gerne vil anmelde – nemlig maden 🙂 For hvor er det dog længe siden, at jeg har fået noget så godt. Jeg havde faktisk ikke de helt store forventninger. Jeg troede det ville være sådanne noget café færdigkøbt mad, men der tog jeg fejl.

Udvalget var måske ikke så stort, men til gengæld var alt hjemmelavet og virkelig lækkert. Der var ingen færdigkøbte for tilberedte ting på bordet. Æggene var hjemmekogte, baconen hjemmestegt, frikadellerne hjemmerørte og ikke mindst stegt i køkkenet, osv. Det gjorde frokosten til en helt unik lækker oplevelse. Det er virkelig sjældent at komme ud i dag og få så meget hjemmelavet mad.

På bordet var 2 slags sild, pandestegte rødspætte filetter, varmrøget laks med rejer (smagte fantastisk), æg med stenbiderrogn, tarteletter med høns i asparges, mørbradbøffer a la creme, lun leverpostej med champignons og lækker bacon, lun kamsteg med sprød svær, lune frikadeller, div. oste og selvfølgelig lækkert brød. Efterfølgende var det også en lækker lagkage (ikke at jeg kunne mere, men ofrede mig for sagen og smagte et ministykke, som bare også var lækkert).

Som skrevet var alt hjemmelavet og det var som at komme på besøg i et privat hjem, med en helt fantastisk kok i køkkenet. Jeg blev i øvrigt vist rundt i køkkenet og må indrømme at jeg blev endnu mere imponeret. For det var et minikøkken, hvor to mennesker lige kunne sno sig rundt om hinanden 🙂 Så at de kunne frembringe noget så godt – det tager jeg hatten af for.

Der var to store selskaber, da vi var der, men det mærkede vi ikke. Der var stadigvæk massere af mad og personalet var flinke, smilende og havde tid til at servicere os. Da det er et traktørsted og ikke en restaurant, skal man bestille maden og sine drikkevarer i baren, men det giver stemning. Der er også mulighed for at sidde ude at spise.

Må også lige nævne at lokalerne er meget hyggelige. Der er lidt kringelkroge, da huset jo er gammel og der er super god stemning. Det hele er smagsfuldt indrettet  og så er der en fantastisk udsigt, hvis man er heldig at få et vinduesbord 😉

IMG_20160619_121609Selv buffeten var smukt sat op

IMG_20160619_1215252 slags sild, selvfølgelig med fedt 😉

IMG_20160619_121520

Pandestegte rødspættefiletter, varmrøget laks (den bedste jeg nogensinde har fået),  æg og rejer. Og ikke mindst hjemmerørt remoulade til fiskefileterne og en skøn dressing til den varmrøget laks.

IMG_20160619_121530Lune retter. Tarteletter med høns i asparges, mørbradbøffer a la creme, lun leverpostej med champignons og bacon, flæskesteg (med sprøde svær).

IMG_20160619_121536Selvfølgelig var der også lune deller (småkagerne er til kaffen)

IMG_20160619_121604Og selvfølgelig var der lækker lagkage til kaffen 🙂

Tv Øst har besøgt Maglesø traktør sted, hvilket der kom en spændende udsendelse ud af . Den kan du se her – TV øst.

Maglesø traktørsted har skiftende åbningstider, alt efter sæsonen. Så kig på deres hjemmeside, hvis du vil besøge stedet 🙂 Hvilket jeg bestemt anbefaler 🙂 Hvis jeg må give stedet et lille tip, så ville en god grillmenu om aftenen være fantastisk. Kan lige forstille mig at sidde i de smukke omgivelser og nyde alt godt fra grillen 😉

Jeg giver Maglesø Traktørsted 5 ud af 5 stjerner. Og glæder mig til at komme tilbage snart igen. Mon ikke næste kærestetur også skal gå dertil 😉

(Jeg beklager lidt for de dårlige billeder, men jeg var slet ikke forberedt på den lækre oplevelse og havde faktisk ikke tænkt på at jeg skulle anmelde stedet. Men det måtte jeg bare, når oplevelsen var så godt )

(Visited 34 times, 1 visits today)

1 thought on “Et af Danmarks smukkeste liggende spisesteder – Maglesø traktørsted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *