Sprøde lækre knasende flæskesvær. Mums, det er lækkert. Kan du så også forestille dig at dyppe dem i en lækker frisk dip? Måske ikke den måde man plejer at spise flæskesvær på meeeeen – Jeg lover dig det er godt 😉
Den friske dip, giver et helt fantastisk modspil til de sprøde flæskesvær. Og de er flæskesvær der, de er bare så nemme at lave. Ikke noget med at forkoge eller andet besværligt. Det kræver bare at du har en ovn eller en grill 🙂
Sjovt nok har mange mennesker et lidt mærkelig forhold til flæskesvær. Mange synes de er ulækre, andre synes de feder, andre er bare opdraget med at det spiser man ikke. Men vi er heldigvis mange der er vilde med flæskesvær og jeg hører til en af dem 😉 Her i huset får vi altid spist flæskesværene på hele flæskestegen, den første dag. Så hvis der er rester af selve stegen, så er der ingen svær 🙁 Men det kan jo heldigvis løses 😉 Man kunne jo lave sådanne en lækker omgang her.
Faktisk viser nyere videnskab, at man ikke skal være så bange for flæskesvær. 100 g. flæskesvær indeholder ingen kulhydrat, 58 g. protein (hvilket er rigtig meget) og så ca. 40 g. fedt. Men nu skal vi huske at fedt er mange ting. I flæskesvær er ca. halvdelen af fedtet, det gode fedt – monoumættet fedtsyre. Så faktisk er det her ikke så dårlig en snack at snuppe. Det er faktisk langt bedre en kartoffelchips 😉 Selvfølgelig er det ikke hverdags spise. Men det er der jo intet der, at de helt lækre ting 😉
Vi lavede også grøntsagsstænger af gulerødder og agurk. Så var der bare dømt hygge 🙂 Måske noget for dig, her i påsken ? Mine børn var vilde med det og det var vi voksne også 😉
Husk at følge os på Facebook og Instagram
Så får du besked, hver gang vi poster nye spændende opskrifter og indlæg ?
Fru Spinat på Facebook. Og Fru Spinat på Instagram
Flæskesvær med dild dip
Flæskesvær
svær fra en stor flæskesteg (vores var 2,5 kg.)
1 tsk. salt
Dip
2,5 dl. creme fraiche
1 spsk. dild
saften af 1/2 citron
Flæskesvær
Kom flæskesværene i en pose og tilsæt salt. Vend dem godt rundt, så salten bliver fordelt. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg sværene med fedtet ned ad på bagepapiret. De skal ligge lidt fra hinanden. Læg bagepapir over dem og læg endnu en bageplade over. Stil noget tungt øverste – vi brugte en smedejernspande. Bag flæskesværene i ovnen (eller i grillen) ved 200 grader i 30 minutter. Tag dem ud og fjern den øverste bageplade. Hæld fedtet fra og kom flæskesværene tilbage i ovnen (eller på grillen). Bag dem 10-20 til de er sprøde. Tag dem ud og læg dem på lidt køkkenrulle.
Dip
Rør ingredienserne sammen og smag til.
FruSpinat.dk
Sådan skal de lægges op. Det ser ikke så lækkert ud, men det gør de til gengæld, når de er færdige 😉
Fantastisk. De smager så dejligt. Og den friske dip er bare perfekt til 🙂
Mums………………………….