Gyros

gyros 2

I sidste weekend var vi ude i et eksperiment 🙂 Et stort et af slagsen 😉 Hjemmegrillet Gyros. Som det nok ikke er gået nogen forbi, så savner jeg Grækenland og forsøger at kommer dertil på alle mulige måder – den at rejse rigtigt 😉 Derfor er der jo alt det græske mad på bloggen i øjeblikket 😉

Gyros er en fantastisk spise, som ofte bliver brugt til en lille snack i Grækenland (som i pita gyros). Der får man det i et lækkert brød der er stegt i olie, fyldt med gyros, tzatziki, agurk, tomat, løg og pomme frites. Det smager helt fantastisk og er så afgjort en af mine favorit spiser i Grækenland.

Jeg vil så gerne lige slå et lille slag for at vi danskere kommer til at udtale Gyros rigtigt 😉 Det udtales “jii-ros). Du kan høre det her.

Nå, tilbage til eksperimentet 😉 Jeg købte en nakkefilet og skar den i tynde skiver, marineret den og satte den på spyd. Hvis det skal være rigtigt, så skal den ro stå oprejst og grille, men så fancy en anordning har vi ikke 😉  Så vi satte kødet på rotisseriet. Her fik det rigeligt tid og blev mørt og meget lækkert. Vi skar kødet ud med en meget skarp kniv og skar ligesom på langs ad spyddet. Så vi fik små klumper kød af. Det sidste tog vil af spyddet 🙂 Det smagte helt fantastisk og jeg fik min lille mentale rejse 😉 Det er bestemt ikke sidste gang vi fik det.

Jeg har tidligere lavet det i en lidt anden udgave, men med hjemmebagte brød. Se opskriften på brød her 🙂 Der er endda også en LCHF udgave af brød 😉

Jeg bruger en færdig blanding af gyroskrydderi. Men man kan selvfølgelig lave sin egen af f.eks hvidløg, citron, oregano, timian og basilkum. I Grækenland kan man få gyros med flere forskellige slags kød. Nogle steder er det lammekød, nogle steder svinekød og jeg har endda fået det med oksekød. I den grill, der lå ved siden af mit arbejde i Grækenland (for mange år siden), lavede de det af et mix af lammekød og svinekød. Det var lækkert 😉 Jeg har dog her valgt kun at bruge svinekød.

 

 

Gyros 1Den rå gyros – klar til at grille 🙂
gyros 2Efter 2 timer på grillen. (og ja, det er svært at vente, for det dufter bare godt)

GyrosSådanne her kan der serveres – på ægte græsk manér.

Pita GyrosØnsker du ægte hjemmebagt gyros brød til, så finder du opskriften her.

(Visited 462 times, 1 visits today)

3 thoughts on “Gyros

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *