Hip, Hip Hurra til mig og Ølbraiseret svinekæber med kartoffelmos og bønner

I dag er det min fødselsdag 🙂 Og jeg fejre den med stor glæde. Sidste år på denne dag, var jeg faktisk i tvivl om jeg nåede at få et år mere. Men det gjorde jeg og jeg snupper uden tvivl flere år endnu. Og det skal fejres. Selvfølgelig med en opskrift på en af de bedste retter, jeg længe har lavet 🙂 Ølbraiseret svinekæber med kartoffelmos og bønner. Hold nu op hvor var det mørt.

Jeg har tilberedt retten i min nye Tajine, men du kan sagtens bruge et ovnfast fad med låg eller sølvpapir over. Det er bare vigtigt at du får smagen til at blive i retten. Du kan også bruge en gryde og lade det simre på blusset i 2-3 timer. Kødet var så mørt og fuld af smag, at det næsten ikke kan beskrives. Det smagte virkelig fantastisk. Husk at se de lækre billeder under opskriften!

Det er noget vildt at sidde her i dag og tænke tilbage på det sidste år. Jeg er gået fra at være terminalpatient, til “bare” at være uhelbredelig syg. I min verden ikke den store forskel, men efter at jeg har fået at vide, at terminal dækker over at man max. har 3 mdr. tilbage, så er jeg nu meget glad for, at lægerne har ændre min status på det punkt 😉 Sidste år afsluttede jeg et kemoforløb, havde nogle skønne måneder, hvorefter kræften desværre vendte tilbage. Jeg er nu igen i kemoforløb og kæmper gevaldigt med det. Men jeg er her endnu og satser på at være her længe. Kemoen ser ud til at virke igen og det er dejligt. Så nytter det noget. Jeg er dog spændt på hvad fremtiden byder, men det er vel forståeligt.

Mine ønsker – de er store. Især i forhold til mine børns fremtid. og det kræver bestemt et helt indlæg for sig selv 🙂 Men jeg har jo for ikke så længe siden vist jer min Bucket list. Og jeg vil gerne takke for jer der har budt ind med, at få opfyldt nogle af mine drømme 🙂 Bla. kan jeg fortælle, at Robert og jeg snart skal på romantisk kroophold – uden børn. Første gang i 11 år 😉 Jeg har også fået hjælp til at udgive en kogebog, hvilket vi lige skal se lidt nærmere på og det er vildt glædeligt. Der er også budt ind med flere andre ting og det er så glædeligt 🙂 Tak til jer.

 

Husk at følge os på Facebook og Instagram
Så får du besked, hver gang vi poster nye spændende opskrifter og indlæg 🙂
Fru Spinat på Facebook. Og Fru Spinat på Instagram

 

 

Brun svinekæberne og grøntsagerne.

Kom væske ved. Lad det simre i et par timer

I får også lige en stemnings video. Uhm, det dufter så skønt. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne sende duften ud 😉

Serveres med kartoffelmos og bønner

Ølbraiseret svinekæber med kartoffelmos og bønner. Svinekæberne er så møre og lækre. Velbekommen.

(Visited 125 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *