Hvad lægger vi kvinder på grillen? Få inspiration og tips

Vi danskere griller som aldrig før. Næsten alle hjem med have eller altan har en grill stående. For mange er det en stor passion og indbegrebet af den danske sommer. Som noget nyt er det faktisk jævnligt, os kvinder der står foran grillen. De sidste par år finder flere og flere kvinder deres grillhjerter frem, og udforsker det nye mad område. Men hvad er det så at vi lægger på grillen? Og hvad får vi af tilbehør? En ting er sikkert vi griller helt andre ting end de fleste mænd gør.

De gode gamle dage
Jeg husker fra min barndom i 70érne, at min far var glad for at grille. Min mor hadede når vi skulle grille, for det var et kæmpe arbejde for hende. Hun skulle nemlig planlægge, købe ind og forberede al maden. Far kom så hjem fra arbejde, tændte op i grillen og fik et stykke kød i hånden. Det smed han på grillen og drak en øl, mens min mor dækkede bord. Han høstede alle de rosende ord om den lækre middag, HAN havde lavet. Min stakkels mor faldt så om af træthed i en stol efter middagen 😉 Sådan er det heldigvis ikke i dag 🙂

Nutiden er anderledens
I dag er det at grille ofte et fælles projekt. Man finder ofte inspiration på nettet sammen og løser de forskellige opgaver sammen. I mange hjem griller både manden og kvinden, men på hver deres måde. I en del hjem er det endda kun kvinderne der griller. Og sjovt nok vælger vi kvinder at grille meget anderledes mad end vores mænd.

Hvor ved jeg så al det fra tænker du? For det første fungere det sådan i vores hjem. Her er vi begge vilde med at grille. Min mand tager sig af at samle de grille vi har, pleje dem, finde lækkert udstyr og også en del af udførelsen. Jeg står for planlægningen – det er som regel mig der får ideerne til nye spændende retter, og det er mig der sørger for at vi griller andet end kød 😉 For det andet er jeg også med i gruppen Grill ladies

Grill Ladies
Grillladies er en Facebook gruppe hvor vi er næsten 1600 aktive kvindelige medlemmer. Vi inspirerer hinanden med alt hvad. der handler om at grille og ikke mindst spændende tilbehør. Det en fantastisk gruppe, men en helt anden hjælpsom tone, end den man finder i de store mandsdomineret grupper. Er du kvinde, så er du meget velkomme i gruppen 🙂

Grillvenner dk
Jeg skriver også på min mands blog – Grillvenner.dk. Her skriver jeg under navnet Grill Lady. Må indrømme, at vi laver mange af opskrifterne sammen, men jeg har stadigvæk mine egne ting, som jeg skriver om. Jeg går nemlig op i at få grøntsager i familien, og er vild med spændende tilbehør. For mig gør tilbehøret mere end 50% af et godt måltid. Derfor er Grillvenner.dk fyldt med spændende tilbehør og massere af hverdags mad. For den blog er også fyldt med lige præcis den mad vi spiser her i vores hjem.

Forskellen på hvad mænd og kvinder griller
Jeg har filosoferet lidt over, og har forsøgt at kaste mig ud i en lidt grovkornet beskrivelse af det her. Selvfølgelig er alle mænd og kvinder ikke sådan, men tror nu mange kan nikke genkendende til det jeg beskriver 😉

Det griller mænd (skrevet med mit hjerte fuld af kærlighed til jer mænd)
For mange mænd hander det om rigtig udstyr. Den største og dyreste grill er vigtig. Dernæst skal kødet være stort, dyrt og virkelig se ud af noget. En stor cote de beuaef, flere sider af Ribs, kæmpe beef ribs, bøffer på 500 g osv. Til det bliver der gerne serveret pomfritter købt færdige og så da lige den berømte færdig købte bearnaise. Lækkert er det jo også. Den typiske grillmand kunne også lave en omgang pølsemix (fritter fra frost og pølser smidt i en kurv og så en tur på rotisseriet), eller bare en stor grillpølse.

Og så må vi endelig ikke glemme bacon 😉 Jeg elsker selv bacon, men de mængder som mænd ofte kan konsumerer bacon (og ost) på, er jo voldsomme 😉 Hvis vi fik de mængder hver dag – ja, så ville det nok ikke være så godt. Jeg følger en kæmpe amerikansk hjemmeside (1,5 mio. følgere på Facebook). De har absolut ingen grøntsager på deres blog. Alt er kød, bacon og ost 🙂 Heldigvis er vores danske mænd lidt bedre 😉

Et eksempel på en rigtig grillet manderet kunne være denne Bacon Cheesburger wellington. Måske lige med lidt mindre grøntsager i 😉 En fedt bombe uden lige, men som i øvrigt smager fantastisk 😉

 

De mandelige læsere vil også typisk være vilde med indlæg som – Fodbolds tvsnacks, eller Øl i maden, et hit til weekenden. Selvfølgelig er ikke alle mænd sådanne her, men jeg er ikke helt galt på den vel 😉 ?

Det griller vi kvinder
Vi kvinder griller andre ting end mændene – ellers ville det jo også være kedeligt. Der er ingen tvivl om at vi tænker mere på sundhed og ikke bare på grill, når vi bestemmer menuen 🙂 Vi griller fisk, kylling og kalkun. Vi kan såmænd også sagtens grille flæskesteg, bøffer ost, men det er nok ikke det fortrukne. Vi eksperimenterer nok også lidt mere på grillen. Vi kan godt finde på at bage brød, en kage eller at grille noget så vildt som grøntsager 😉

Vi går også meget op i tilbehøret. Dejlige sprøde salater, pastasalat, kartoffelsalat, grøntsager, dip og sauce. Det hele er selvfølgelig hjemmelavet og hvor er det skønt at se. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser en hjemmerørt mayo, sammen med grillet kød 🙂

Et godt eksempel på en typisk grillet ret, hvor kvinde har udført, kunne se sådanne ud,  Græske lammeculotter.

 

Vi kvinder elsker indlæg som de her  De 10 bedste salat og grøntsags tilbehør til grillmaden. eller Grillet lækre brødsnacks, 10 forslag (fordi vi vil kigge efter ideer til børnenes madpakker) .

Samarbejdet
Ok, her fik jeg trykket på alle fordommene ang. mænd og kvinder der griller 🙂 Men det er faktisk meget sjovt at observerer, hvor forskellige vi er 🙂 Her i vores hjem, fungere vi bedst (som tidligere skrevet) når vi samarbejder om at grille.  Og jeg tror det er sådan i de fleste hjem. Heldigvis for det betyder at vi får dejlig grillmad 🙂 Og sjovt er det faktisk også at lade børnene være med. Det får vi mange sjove retter ud af, som f.eks disse lækre Lahmacun (tyrkisk pizza),

Inspiration
Men vi kom jo egentlig fra at det her indlæg skulle give lidt inspiration, til hvad du kan grille. Og der findes mange spændende ting. Især hvis du er kreativ og vil lægge en smule arbejde i dit måltid. Det behøver nu ikke at tage lang tid at lave grillmad spændende, men det kræver lidt mere end at åbne en pose frosne pomfritter 😉 Man kan lave stort set alt på grillen. Se bare her.

Hvad med f.eks at grille lidt til Tapas bordet? Her er der lidt at retterne der er grillet. Det gør menuen spændende.

 Man kan ryge fisk, så englene synger. Varmrøget laks er noget vi ofte får her i huset. Det smager bare godt.

 

De her græske spinattærter er hurtige at tilberede. Filodej med lækkert fyld 🙂

 

Dejlige Ciabattaboller bagt på grillen. Det er faktisk ikke så svært som det lyder 🙂

Dejlig Saganaki med blød lækker fetaost er bare et hit.

Denne Salat med grillet majs ser fantastisk flot ud i farverne og smager endnu bedre end den ser ud 🙂

Der skal jo også kød på bordet engang imellem. Denne  her Gyros smager fantastisk med en god salat og nogle gode brød til.

Eller hvis man vil glæde en ægte bøfelsker, så kan man kaste sig ud i denne Cote du boeuf med bacontønder til.

Engang imellem kan man også lege lidt med de traditionelle retter. Her får vi plankebøf med blomkålsmos. Det var virkelig en god ret 😉

Eller hvad med at grille lidt lækker snak til skovturen, madpakken eller bare for sjov? De her Vafler med ost og skinke er et godt bud 🙂

Og så kan man selvfølgelig også grille desserter. F.eks de her lækre Baileydrømme (der dog består af nogle købe elementer, men engang imellem går det nok også 😉 )

 

Jeg håber at du er blevet inspireret til at grille endnu mere, her i det dejlige sommervejr. Vi griller hele året herhjemme og er vilde med det. Det er hyggeligt og samler familien. Vi har selv grillen med på ferie 😉 Og som jeg skriver så kan man grille stort set alt. Det synes jeg tydeligt at man kan se her i dette indlæg 🙂 Så det er bare at få idéerne og forsøge sig frem.

 

 

 

 

 

 

 

 

(Visited 185 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *