Jordbærtærte med gammeldags mørdej

 

Nu går det her ferie vist ikke mere 🙂 Vi må tilbage til hverdagen. Børnene skal i SFO og vende sig lidt til det hele, inden skolen starter i næste uge. Her slutter vi ferien med en skøn jordbærtærte. Lavet af sommerens sene bær (måske sidste), så den skal nydes ekstra. Jeg har lavet den med en gammeldags mørdejsbund. Hold nu op den var god. Sådanne noget mørdej, får vi da bare ikke ofte nok 😉

Når jeg holder ferie plejer jeg, at lave et lille lager til bloggen, af opskrifter. Det har jeg simpelthen ikke fået gjort i år. Jeg har brugt al for meget tid på hospitalet og med dertil hørende kaos. Det har virkelig været voldsomt. Når jeg endelig har været hjemme, så har vi selvfølgelig fået mad, men det har været helt almindeligt mad og der har ikke været overskud til billeder, opskrifter også. Jeg har været så svag og tømt for energi, at meget af maden har været halvfabrikata (jo, jo – det var skrækkeligt og er det stadigvæk). Og har det været hjemmelavet, så har det ikke været værd at vise billeder af 😉

Jeg håber på lidt mere energi, nu hvor børnene ikke er hjemme hele dagen. Jeg har jo virkelig brugt al min energi på at give dem en god ferie. Vi har forsøgt at lave lidt ting, så vi som familie fik nogle gode oplevelser. Vi er heldigvis kommet lidt rundt og oplevet lidt. Vi har bare været i nuet og droppet stort set alle billeder. Det har faktisk været ganske befriende, ikke at rende med en mobiltelefon hele tiden og opleve verden gennem den. Mobilen har været slukket og vi har nydt bare at opleve, høre fuglene, se den blå himmel, set menneskene og suget børnenes glæde ind. Det kan anbefales 🙂 Det giver dog lidt problemer med hensyn til at bevise at det har været en god sommer, for er tingene sket, hvis det ikke er på Facebook eller Instagram????? Ok, lidt groft skrevet, men måske også lidt rigtigt. Hvor har jeg set mange forældre, der nærmest har jagtet deres små poder med telefonen – Smil nu Joakim (eller hvad barnet nu hedder). Det har været en underholdning i sig selv, at observere hvor meget den telefon er blevet en del af vores liv 🙂

Nå, nok om det 🙂 Jeg skriver snart et dagbogs indlæg om de dejlige ting vi trods alt har fået oplevet i sommerferien 🙂 Og måske er der et billede eller to, der alligevel har fundet vej til min telefon 🙂 Her får du opskriften på en nem og virkelig lækker sommertærte 🙂 Jeg ved så godt at jeg ikke er Mette Blomsterberg og kagen kan helt sikkert laves pænere 😉 Men tror mig – smager er tip top 🙂

 

Husk du kan følge mig på
Facebook og på Instagram.

 

 

 

(Visited 153 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *