Kanapeer med pølser

Kanapeer med pølser 6 -miniKanapeer med pølser Det er en lækker start på en god nytårsaften 😉 Men de kan også bruges til natmad. De er nemme at lave og kan forberedes, så man nemt kan tilberede dem sent på aftenen (når champagnen måske har gjort sit indtog og man ikke er helt ædru 😉

Her får du hele to nemme bud på kanapeer eller natmad med pølser 🙂 Jeg synes det kræver at man køber nogle gode kvalitets pølser. Jeg har købt mine hos Jelling Naturkød og de smagte rigtig godt 🙂

Butterdejsskåle med frankfurter
og wasabimayonnaise

24 små butterdejsskåle (købte)
2 frankfurter
1/2 dl. mayonnaise
lidt salat til pynt

Wasabimayonnaise
2 spsk. pasteuriseret æggeblommer
ca. 1½ dl. raps olie
1 tsk. hvidvinseddike
1 stænk citron
1 nip salt
wasabipasta

Æggeblommerne og olien skal have samme temperatur, for at undgå at mayonnaisen skiller. Hæld æggeblommerne i en skål. Tilsæt citron, salt og hvidvinseddike. Pisk det godt hvidt med elpiskeren. Tilsæt så olien lidt efter lidt. Kun få dråber af gangen, så det ikke skiller. Pisk til den ønsket konsistens. Smag til med wasabipasta. Stil i køleskab et par timer, inden servering.

Sæt en gryde over med vand og vent til det koger. Kom pølserne i det kogende vand og tag gryden væk fra varmen. Lad pølserne ligge i det varme vand i ca. 10 minutter. Anret butterdejsskålene på et fad og kom lidt wasabimayonnaise i hver skål. Pynt med lidt fint snittet salat og top med et stykke pølse. Spises mens pølserne er varme 🙂

Kanapeer med pølser 1 - miniKøb nogle lækre pølser.

Kanapeer med pølser 3 - miniHer kan du se fremgangsmåden. Fyld wasabimayoen i skålene. Pynt med lidt salat og læg et stykke pølse på.

 

Kanapeer med pølser 4 - miniHer er de færdige Butterdejsskåle med frankfurter og wasabimayonnaise

Viklet ostepølser

1 rulle butterdej (fra køl)
3 ostepølser

Rul butterdejen ud. Del pølserne i 8 dele. Skær strimler af dejen som er så brede som pølsestykkerne. Rul butterdejen rundt om pølsestykkerne. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag de viklet pølser i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter (hold øje med dem). De skal være gyldne og sprøde. Serveres lune eller varme.

Kanapeer med pølser 2 - miniRul butter dej rundt om pølserne.

Kanapeer med pølser 5 - miniDe færdige viklet ostepølser

 

(Visited 188 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *