Det her er bare godt. Brød der er fuld af smag efter at have hævet og arbejdet i flere timer 🙂 Det giver bare en god ekstra smag til brødet. Når det så bliver toppet med lækkert fyld, så er det jo et perfekt måltid 🙂
Vi kalder også disse brød for tøm køleskabet. For vi får altid brugt en masse oste og pålægsrester. Endda også ting fra fryseren. Her i huset laver vi forskellige udgaver af brødene. Alle får lov til at toppe deres egne brød, men det de bedst kan lide. Den lille vil helst have noget der minder meget om pizza, men vi andre udfordre lidt og smager gerne på hinandens brød. En rigtig hyggemiddag bliver det gerne 🙂
Vi har lavet vores brød på grillen, men du kan sagtens lave dem i ovnen også. Brødene kan selvfølgelig laves i ovnen. Så bager du dem bare ved så høj varme, som din ovn kan. F.eks 275 grader.
Jeg har skrevet eksempler i opskriften, til fyldet, men find det du kan lide. Måske er du noget helt andet som gedeost, figner, skimmeloste eller andet lækkert ?
Under alle omstændigheder er brødene bare lækre og smager fantastisk. Det kan anbefales at de nydes til et godt glas vin eller en god øl ?
Husk du kan følge mig på
Facebook og på Instagram.
Langtidshævet fladbrød med topping
Opskrift af FruSpinat.dk
-8 stk.
5 dl. vand
10 g. gær
2 tsk. salt
2 spsk. rapsolie
ca. 600 g. manitoba mel + ekstra til formning dagen efter
Topping – Hvad du har 😉 men det kunne være
1 kartoffel
1 pakke bacon
revet skinke
parmaskinke
pepperoni
revet ost
mozzarella (kugler)
løg
tomater
salat
basilikum
pizzasauce
olivenolie
Dagen før
Udblød gæren i lunkent vand, tilsæt salt og olie. Kom melet i lidt efter lidt. Dejen skal være en lille smule klistret. Rør dejen 10 minutter på røremaskinen. Kom mel i en skål, hæld dejen over i den. Dæk skålen med et vådt rent viskestykke og stil dejen til hævning, på køkkenbordet til dagen efter.
På dagen
Kom godt med mel på køkkenbordet. Hæld dejen ud og del den i 8 stykker. Pas på ikke at trykke luften ud af dejen. Vend et stykke dej i mel og form det i hænderne til et aflagt fladt brød. Du skal bevare så meget luft i dejen som muligt 🙂 Læg brødet på et stykke bagepapir og gentag med alle brødene. Lad brødene hæve ca. 1 time før du kommer pynt på dem. Bages på en pizzasten (husk at varme dem op) på grillen ved 350 grader. De skal have ca. 12 minutter, alt efter hvor tykke du har lavet brødet og alt efter fyldet.
Eksempler på topping
1. Før bagning – pensles med oliven olie, drysses med hvidløg. Tynde skiver kartofler, salt, løg, mozzarella. Efter bagning toppes den lige med parmaskinke og basilikum
2. Før bagning. Den børnevenlige 😉 Pizzasauce, pepperoni, bacon, revet ost. Efter bagning kan man toppe med salat og tomater
3. Før bagning. Oliven olie, hvidløg, mozzarella, bacon. Efter bagning kan det toppes med salat og tomater
Tip
Kan også bages i ovnen
FruSpinat.dk
Jeg laver mine brød helt flade, for de bobler godt op undervejs
Her er et par brød lige kommet på grillen
Her nybagte lækre fladbrød. Forrest er fyldet oliven olie, revet skinke, revet ost,
toppet med salat, tomater og basilikum. Bagerst er fyldet oliven olie, kartofler, bacon, løg, hvidløg
og mozzarella. Toppet med parmaskinke og basilikum.
Mit ynglings fladbrød (og ja, jeg er til kød). Oliven olie, hvidløg, kartofler, løg, bacon.
Toppet efter bagning med parmaskinke og basilikum
Velbekomme 🙂