Low carb Snacks – 20 snacks med få kulhydrater, uden mel og sukker

Jeg har her samlet 20 af de bedste low carb snacks eller lækkerier. Nogle af opskrifterne er lyn hurtige at lave, hvis du bare må have en snack. Andre skal lige forberedes lidt 🙂 Men fælles for alle disse snacks er, at de er tilberedt uden mel og sukker. Lave på kulhydrater, høje på protein og bare lækre 🙂

Måske undre du dig lidt over at der er brød og boller med her blandt snacks. Og det er ganske enkelt fordi jeg er vild med brød. Når jeg køre en kost med lav kulhydrater, spiser jeg intet brød. Måske en skive rugbrød en gang imellem. Derfor higer jeg efter brød og engang imellem må jeg have noget der minder om brød, så min hjerne bliver tilfredsstillet. Så kan et godt skive brød, med ost bare være helt fantastisk. Tænker det er når man ikke får det så ofte 🙂 For mig handler en kost hvor man spiser efter stabilt blodsukker ikke om at undvære og finde erstatninger på det man plejer. Det handler om at finde nye veje. Nye gode smage og nye gode vaner 🙂

Jeg spiser jo efter at have et stabilt blodsukker. Protein og fedt påvirker ikke blodsukkeret, men det gør kulhydrater. Jeg kigger på mit måltid som helhed. Og der er plads til gulerødder i et måltid med f.eks et stykke fisk og smørsauce. Mellemmåltiderne er ofte svære. F.eks kan jeg ikke bare spise et æble, for det påvirker i den grad blodsukkeret. Jeg skal have f.eks mandler med i det måltid. Et æble og 20 mandler påvirker ikke blodsukkeret så voldsomt. Og det gør jo mellemmåltider og snacks lidt svære. Men her er en liste over gode ideér til hvad man kan spise, når man bliver lækkersulten, eller som mellemmåltid.

Jeg kunne fortsætte denne liste i det uendelige. Her er f.eks ikke så mange kager med, og dem har jeg ellers mange af på bloggen. F.eks den lækre citronmåne. Der kunne også være mange flere brød og boller. Men listen måtte jo stoppe et sted 😉

Hver overskrift indeholder link til opskriften.

 

Saltmandler
Det er nærliggende at starte med mandler. De er sunde og smager skønt, fra naturens side. At spise mandler rå er en lækker snack, men giver du dem salt eller sukker, så bliver de ekstra lækre 😉 Du kan også bare riste dem på en pande uden fedtstof, så har du også en lækker snack. Men denne virkelig lækre snack har vi altid i huset. Mandler er ekstrem sunde og med lidt salt, bliver de bare lækre. Vi laver en stor portion og har den altid på “lager” 😉

 

 

Brændte mandler
De tager ingen tid at tilberede og perfekte hvis du pludselig bare må have noget sødt, sprødt og lækkert 😉 Det tager kun 2-4 minutter, så har du brændte mandler. Og man kan sagtens spise dem selvom det ikke er jul. Giv dem evt. andre smage, som lakrids. Vi nyder virkelig disse mandler. De er fyldt med protein og fedt.

Ristede Edamame bønner.
Det er nok noget af den mest ultimative snak du kan lave. Bønnerne indeholder rigtig meget protein og mætter godt. De smager også skønt 😉 en Edamame bønne har en lige fordel mængde af protein, fedt og kulhydrat. Det gør edamame bønner til perfekte snacks. Og de smager faktisk rigtig godt. Giv dem godt med krydderi og de bliver ekstra sjove.

Ostepops
De er et kæmpe hit hos børnene. Mine børn er med til at lave dem og elsker dem. Det er nemlig sjovt at lave sine helt egne formede ostepops og de smager skønt. Første gang jeg lavede dem, blev jeg faktisk overrasket over smagen. Den er overraskende god 🙂 Perfekt til en god film i fjernsynet. Æggehvide og ost. Det er fyldt med protein og fedt. Ikke mange kulhydrater.

Peanutspops
Du kan også lave en udgave med peanuts. Wauw, siger jeg bare 😉 Virkelig, virkelig gode. Her tænker jeg – bare jeg kunne gå i butikken og shoppe dem her. De er ikke lige så flotte som ostepopsene, men det er bare lige meget, for de smager af mere 😉 Æggehvider og peanuts. Fedt for nødderne og protein fra æggehviderne. Perfekt.

Bananchips
Bananchips er også en rigtig lækker mulighed, hvis du bliver lækker sulten. Disse chips er også hyggelige at lave sammen med børnene. Mine børn synes det er sjovt at skære bananerne i skiver og se dem tørre i ovnen. Bananchipsene er meget sundere end dem du køber. Købe udgaverne er som regel fyldt med sukker og tilsætningsstoffer. Disse chips smager faktisk rigtig godt. Så jeg kan varmt anbefale dem 🙂 Jeg ville nok ikke spise dem her alene. Jeg spiser dem altid sammen med nødder. Bananer indeholder nemlig en del kulhydrat.

Flæskesvær med dilddip
Flæskesvær er en god snack hvis du vil undgå hurtige kulhydrater. De er fulde af protein og fedt. Og så smager de jo bare skønt. Især i den hjemmelavet udgave. Og det er super nemt at lave selv. Her har jeg lavet en lidt speciel udgave, hvor de er helt lige og med dip til. Man kan altså også bare lave dem helt klassiske. Og så er det en snack man kan købe sig fra. Alle slagtere har det i butikken. Gode gammeldags flæskesvær og husk de skal være med fedt 😉

Kopkage med æbler og kanel
Så skal vi lidt til det søde 🙂 3 minutter tager det at lave denne lækre kage med æbler og kanel. Nemmere bliver det vist ikke, hvis du lige hungre efter kage til kaffen. Man kan lave dem i mange udgaver. Så det er bare i gang og prøve.

 

Chokoladekiks
Hvis man gennem længere tid ikke har fået kiks, så er disse helt vild lækre. Jeg elsker kiks og det er så svært at undvære for mig, når jeg spiser low carb. Det problem måtte jo løses og det blev det med bla. disse lækre chokoladekiks.

Digestives
Det troede jeg faktisk slet ikke kunne lade sig gøre at lave, men jo. Når jeg bliver stædig nok, så finder jeg som regel en løsning. De her kiks smager fuldstændig som de digestive man køber. En god ost på sådanne en kiks og jeg er i himlen. De er sprøde og lækre. Men en lækker ost og smør på, er jeg i himlen 😉

Banandessert
Så er der den hurtige, hvis man har ingredienserne i huset. Det smager vildt fantastisk. Og dækker behov for sødt, salt og fedt samtidigt. Børnene er vilde med den. Og det er virkelig hurtigt at lave. Man skal dog være glad for bananer – men hvem er ikke det 😉

Jordbær shake
Milkshake med ekstra protein i. Den mætter rigtig godt og giver en fornemmelse af  fastfood 😉 Den er god på en lun sommeraften, hvor man bare har lyst til is. Eller hvis man hungre efter is. Den er perfekt som mellemmåltid, da der er protein i.

 

Fyldte jordbær
Det her er virkelig nemt. Det er bare jordbær, der er fyldt med sukkerfrit smørrechokolade (eller nutella, hvis man er til sukker). Det lyder måske lidt mærkeligt, men tro mig – kombinationen er for vild. Det smager virkelig godt. Når det er jordbærsæson, kommer de her altid på bordet. Det kræver vi 🙂

 

Æbleringe
Nok noget af det bedste man kan sætte foran mig. Det er skiver af æbler, dyppet i dej og stegt. De høre julen til, men for at være ærlig, så laver vi dem året rundt her i huset 🙂 De smager simpelthen for godt til at blive begrænset 😉 Og så er det også gode dagen efter. F.eks som en lille forkælelse i madpakken. De er også gode til morgenmad – ok, lad os bare slå fast, at de er gode til alt 😉

Bananpandekager
Nu vi er i den verden, så skal de lækre bananpandekager bestemt også med. De er søde, sprøde, bløde og luftige. Perfekte til morgenbordet i weekenden.  Jeg laver dem næsten altid hvis vi får brunch, hvilket sker engang imellem 😉 Vi er ikke så gode til at komme ud af huset og spise, så engang imellem kaster jeg mig ud i projekt brunch, sammen med børnene. Røræg, pølser, brød, div. frugt/bær og selvfølgelig de her pandekager.

 

Ciabatta boller
Disse lækre boller er faktisk bagt helt uden mel og er dermed glutenfri. De er overraskende gode, hvis jeg selv skal sige det 😉 De har den der lidt seje skorbe, som ciabattaboller skal have og en en rigtig god krumme. Spis dem nybagte med en lækker ost, smør, sukkerfri syltetøj, nøddecreme eller andet godt.

Franskbrød uden mel
Det ligner og smager af et godt birkesbrød. Det er glutenfri, da det er uden mel. Brødet har en super lækker sprød skorpe og smager virkelig godt. For mig er brød en luksus vare. Altså noget jeg kun spiser, når jeg rigtig skal forkæles og virkelig har lyst til det. Så er det også vigtigt at det smager godt. Mange brød og boller der bliver bagt uden mel, bliver sådan svampet i det. Det gør dette brød bestemt ikke. Det har en virkelig god krumme 🙂

Toastbrød
Med dette brød kan du lave de lækreste toasts. Det er selvfølgelig også bagt uden mel. Det smager så godt, når det lige bliver ristet i toastmaskinen eller i brødristeren.

Varm chokolade
Her er der altså ingen opskrift, men på en kold vinter dag er dette bare lækkert. En kop varm chokolade med flødeskum. Det er super nemt at lave. Det er bare at varme en kop mælk i en gryde (må endelig ikke koge, da det så smager af risengrød). Så kommer man sukkerfri mørk chokolade i mælken og rør til chokoladen er smeltet sammen med mælken. Det var sådan man lavede varm chokolade i gamle dage og det holder stadigvæk 🙂 Du kan bruge den mælk du bedst kan lidt. Ellers kan man jo også købe sukkerfri kakaomælk 😉

Hjemmelavet Nougat
Jeg er vild med det. At lave egen nougat. Det har en helt fantastisk smag og alt efter hvilken blender du har, så bliver konsistensen måske en lille smule grovere, end den du køber. hvilket smager fantastisk 😉 Og det høre ikke kun hjemme i december. Det kan spises hele året. Du kan spise det råt (fra køleskabet), eller bruge det i fastelavnsboller, sammen med marcipan, som topping på is osv.  Det er ikke lige jordens pæneste billede, men det er en af mine allerførste opskrifter (dengang for mange år siden) og nu er der næsten noget helligt over det billede. Så jeg nemmer ikke at skifte det 😉

 

 

(Visited 1.299 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *