Madpakke idéer

Nu skal vi til det igen. MADPAKKERNE!!!!! Det er ikke noget der står højt på min list, over ynglingsting 😉 Jeg indrømmer faktisk gerne at jeg hader dem 😉 Jeg er selv hjemme at spise frokost og er dermed heldig at slippe for madpakke, men mine børn skal have madpakker med i skole hver dag. Og hvordan får man lige gjort de madpakker spændende?

Dit eller børnenes behov?
Tror nu egentlig nok, at mine børn er ganske godt tilfreds med at spise de samme rugbrødsmadder hver dag. Det er nok mere mig der synes det må være kedeligt og trist, at se den samme leverpostejs mad hver dag 😉 De fleste børn trives bedst med forudsigelighed og det gælder også når vi snakker madpakker. Hvis madpakken afviger for meget, skal mine børn vide det på forhånd, ellers kan det ødelægge hele deres dag 😉 Så vi snakker altid om madpakken før de går hjemmefra. Så ved de hvad der venter.

Liste
For at undgå at lave de samme madpakker hver dag, har jeg lavet en liste over hvad jeg kan komme i madpakken. Listen hænger på køleskabet. Jeg kigger så på den engang imellem og bliver inspireret. Listen er selvfølgelig lavet ud fra hvad mine børn kan lide. Det giver mig mulighed for, at lave lidt om på madpakkerne hver dag. Og da børnene selv har været med til at lave listerne, så ved jeg, at de kan lide det.

Færdige købte produkter
Man kan købe rigtig mange færdiglavet produkter til madpakken. Alle mulige dimser med dip, osthaps, mælkesnitter, pølsehorn, pizzasnegle, drikke ting, søde yoghurt, sjove indpakkede det ene og det andet, osv. Man kan bruge en formue på de ting. Men det bruger vi ganske enkelt ikke her i huset. For det første er det meget dyrt. Som i virkelig dyrt, og vi vil hellere bruge vores penge på noget andet 😉 Men de produkter er også ofte fyldt med sukker og E-mærker. En mælkesnitte er det samme som kage i mine øjne. Færdigkøbte pølsehorn er hvidt brød (hurra for den nye grove udgave), der ikke giver noget fylde osv. Jeg er virkelig modstander af de produkter i hverdagskosten. Ikke dermed sagt at mine børn aldrig får det 😉 Og heldigvis kan man også få ok færdiglavet produkter. Man skal bare se sig for.

Hjemmelavet alternativer
Jeg forsøger at lave gode sunde alternativer til de købeprodukter, mine børn så gerne vil have. Jeg laver selv div. brød, boller, pølsehorn osv. i grove udgaver. Dem fryser jeg ned og så er der altid lidt spændende til madpakken 🙂 Det acceptere mine børn ganske pænt. Men det er svært at hamle op med venners pizza og burger, som så ofte er med. Når jeg høre hvad mine børns venner har med i madpakken er jeg altså overrasket. For det første over, hvor mange penge forældrene må bruge på de produkter, men også over hvor usunde de madpakker ofte er. Mange af børnene lever af hvidt toastbrød, burgere, pizza, mælkesnitter osv. Så har de også gerne lige en juice med. Der tænker jeg lige mit 😉

Derfor prøver jeg at lave ekstra lækre ting til madpakkerne engang imellem. Det kræver jo arbejde, men man kan bage store potioner, og fryse dem. Så er der til lang tid.

Du kan bestemme om dit barn får en god dag.
Eller du kan hjælpe dit barn ved, at servere god mad. Mad som giver god energi og mætter i lang tid. Jeg kan huske, at jeg i dagplejen engang havde en dreng. Jordens dejligst dreng, som havde en del problemer med sit temperament. Når han mødte ind om morgenen med nutella om munden, så vidste jeg at det blev en dårlig dag. Så havde han nemlig fået nutella på hvidt franskbrød til morgenmad derhjemme. Det gjorde at han blev helt ustyrlig, hissig og sur. Han blev voldsom i sin adfærd. Når drengen til gengæld fik havregrød (uden sukker) hos mig og ikke havde spist hjemme fra, så havde vi en dejlig rolig dag. Jeg prøvede selvfølgelig at forklarer det til forældrene, men de ville ikke forstå det. Jeg fandt så heldigvis ud af at jeg kunne afhjælpe problemet lidt, ved at give drenge et par gode rugbrødsmadder i løbet af formiddagen.

Man kan også kigge på Jamie Olivers programmer, hvor han vil forsøge at ændre på skolekosten i England. Han ændre kantinemaden på en skole og efter 1 måned giver det fantastiske resultater hos eleverne. Mange af eleverne brugte astmaspray og der var en lad energi på skolen. Efter 1 måned på Jamie Olivers mad, brugter stort set ingen af eleverne astmaspray mere og de var fulde af energi, som gav et godt indlærings miljø. Pludselig havde de energi til at lytte efter i timerne. Han ændrede kantinemaden fra pizza, burgere, kyllingenuggets, pomfritter, mælke med smag osv. –  til salater, hjemmelavet grov pizza, neutral mælk (almindelig mælk), osv. Altså færre købe/halvfabrikat produkter, mindre sukker, mere grønt osv. Det var en meget overbevisende række udsendelser om hvor meget kosten spiller ind på børns hverdag.

Husk børn har andre ernæringsbehov end voksne
Så er der jo også de forældre som overfører deres nye kur til børnene. Uhhhh, nu er brød forbudt, nu må vi ikke drikke mælk, nu er vi på glutenfri kost, ingen fedt, massere af fedt, ingen kød, ekstra kød osv. Og det er jo vores valg, hvad vi som forældre vælger at spise, men vi skal tænke på at børn har brug for andre ting i deres kost. De skal have energi til at vokse og lege hele dagen. Børns kost er vigtig. Mange børn får alt for meget sukker og alt for mange E-numre, synes jeg. Men jeg ved også hvor svært det er når man har travlt. Men måske kan dette indlæg inspirere til at kigge lidt mere på madpakken og gøre en lille indsats der.

Fællesskab
Man kan også smøre madpakken sammen med sine børn. De synes som regel at det er super hyggeligt. Det kræver selvfølgelig lidt overskud, men måske man kan gøre det bare en gang om ugen. Så kan man lave en rigtig hygge madpakke. Lægge en lille serviet med, en sød besked eller tegning. Man kan måske også lægge en lille overraskelse ned. Mine børn elsker når jeg finder overskud til det.

Engang imellem skærer jeg også maden sjovt ud. Så bruger jeg en kage udstikker til grøntsagerne, brødet eller pålægget. Det er altid et hit.

En madpakke skal give energi og mætte i mange timer. Vores børn (og os selv), skal kunne fungere. Det vil sige at madpakken skal være fuld af fibre, vitaminer og energi. Den skal selvfølgelig også smage godt 🙂

 

Her er lidt af de ting jeg selv bager til madpakkerne.

Hvem kan ikke lide pølsehorn 😉 Mine børn kan godt……. Her er det Grove pølsebrød

De her grove vafler med skinke og ost, er et kæmpe hit.

Mini Calzone kan jeg også finde på at lave 😉 Og jeg kan sagtens finde på at komme mere groft mel i 😉

De her Pizzadogs er nemme at spise. De passer godt til de små børnehænder 😉

Pizzabolde er også et godt bud. Jeg ved godt at der er meget pizzaagtigt imellem her, men mine børn er vilde med det 😉

Mine børn er så også helt vilde med disse bananchips. Og jeg forstår dem 🙂

Hjemmelavet kiks og knækbrød er også altid gode. Her er det kanelkiks (stærkt vanedannende).

Madkasser
Den rigtig madkasse er også vigtig. Jeg har sammen med familien afprøvet forskellige madkasser. Det er godt nok et par år siden, men de anmeldelser gælder stadigvæk. Ofte bliver man forblændet af flotte motiver og smarte anordninger. Men er det nu også det bedste? Det kan du læse mere om her i Madkasser i stor stil.

Mad skal være sjovt
Det vigtigste er jo nok at mad skal være sjovt og hyggeligt. Det gælder om at skabe en god stemning ved alle måltider, også dem der indtages uden for hjemmets trygge rammer. Et lille hjerte der er tegnet på en serviet fra mor eller far, kan give barnet en god tryg fornemmelse og bringe ro til måltidet 🙂 Maden skal være noget barnet kan lide og så skal det være sundt. Mætte i lang tid og give energi, som jeg har skrevet flere gange i dette indlæg 😉 God fornøjelse med madpakkerne, håber du er blevet inspireret 🙂

 

(Visited 2.188 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *