Min fødselsdag :)

I går havde jeg fødselsdag og blev hele 48 år 🙂 Jeg takker for alle de skønne hilsner, her, der og allevegne, telefonopkald, blomster osv. Jeg har nydt hver og en og de varmer i den grad mit hjerte. Tak til alle jer der tænker på mig 🙂

Fødselsdagen – et mål i sig selv.
Jeg husker tydeligt min fødselsdag sidste år. Jeg var på et mørkt sted og havde svært ved at anerkende min situation. Det synes jeg heldigvis går bedre, her et år efter. Men må da indrømme at det stadigvæk er hårdt, især fordi jeg nu har tilbagefald igen (som jeg er ved banke til langbortistan). Sidste år var i tvivl om jeg i det hele taget var i live, til min 48 års fødselsdag. Det er jeg 😉

Disse ord skrev jeg sidste år.
Jeg havde på ingen måde planlagt at være, hvor jeg er i livet nu. Livet skulle have set helt anderledes ud. Ikke mindst skulle det være langt endnu og fyldt af alt andet end sygdom. Men nu er det snart et år siden jeg blev opereret og fik diagnosen – æggestokkræft. Et år der virkelig bare har været fyldt af sygdom, elendighed, smerter, angst og uvidenhed. Et helt år. Det er ufatteligt og jeg er faktisk glad for at jeg ikke vidste det for et år siden 😉 Jeg ved jo ikke om det er min sidste fødselsdag – jeg håber og føler det ikke sådan. Men det var en mærkelig dag, der fyldte mig med sorg. Jeg var glad da den var overstået.

Det sidste år har så ikke været meget bedre – og dog. Jeg synes jeg mentalt har haft det bedre. Jeg har virkelig forsøgt at nyde livet og få en masse fantastiske oplevelser. Både i ferierne, men nok mest i hverdagen. Jeg mærker glæde i at se solen om morgenen, høre fuglene kvidre, mærke mine børns kærlighed osv. Og det gør på en eller anden måde, det hele tåleligt. Mærkedagene, som f.eks fødselsdage og jul, har jeg fundet ud af er svære. De er ligesom en målestok og det kan jeg på ingen måde lide. Så måske skal jeg springe dem over? Nej, det er jo også sundt at sætte sig ned og tænke lidt over tingene engang imellem. Jeg har ikke lyst til at fortrænge min situation, men vil heller ikke dyrke den.

Og i år vil jeg faktisk sige at jeg havde en rigtig dejlig dag. Robert og børnene havde gjort så meget ud af dagen og det var skønt. Jeg fik jo kemo i tirsdags og i går var en af de hårde dage med ulidelige smerter, kvalme og umenneskelig træthed. Det vidste jeg af erfaring og det holdte stik. Derfor havde jeg også valgt en helt stille og rolig dag. Ingen gæster, bare os 4 der skulle hygge. Her lidt om min dag 🙂

Hjerte Gaver
Jeg elsker jo gaver. Små som store, men mest dem der er givet med hjertet. Hjertegaver går jeg meget op i. Det kan være den mest finurlige krøllet hjemmelavet dims, som betyder meget mere for mig, end en stor dyr gave. Bare den er givet med hjertet 🙂 Og hjertegaver er vi super gode til her i familien. Nicolai og Laura havde gjort sig så umage med, at tegne og skrive kort til mig. Det ved de at jeg elsker. De havde så i år faktisk købt gaver til mig for deres lommepenge (det er ret vildt). Men de havde virkelig valgt nogle ting, som de ved jeg elsker. Laura gav mig en stor lækker tekop i pink og med de sødeste små tekster på.

Nicolai havde, ud over det virkelig flotte kort, været i genbrugsshoppen med far (det gør vi ofte, så han har længe gået og kigget på dem), og fundet hele tre engle til mig. Den lille på stenen kunne han huske, at jeg selv havde udpeget og sagt at jeg ønsket mig 🙂 De er så søde alle tre engle. Jeg samler jo på engle og elsker dem 🙂

Alle Nicolai´s flotte engel

Koppen fra Laura, med den sødeste små tekster

Robert gaver. En skøn lille rygsæk, som jeg havde ønsket mig. Da jeg ikke kan bruge håndtaske mere. Og nogle fantastisk øreringe 🙂

 

Morgenen
Kl. 5,30 blev jeg vækket af Robert og to meget trætte børn. De sang fødselsdagssang, viftede med flag og havde gaverne med. Så skønt. Vi spiste en skøn morgenmad, med rundstykker, croissanter, kakaomælk og flag på bordet. En hyggelig morgenstund og dejligt nærvær. Selvom jeg ikke havde det så godt, fik jeg klaret de par timer inden børnene skulle i skole 🙂

Nicolai´s fine kort

Han havde også tegnet og skrevet så fint. Laura havde også lavet det flotteste kort og skrevet en masse dejlige ting til mig.
Men hun vil ikke have at jeg lægger det op, da det er privat. 

 

Eftermiddag
Robert hentede børnene da de havde fri kl. 14,00. De havde nemlig en overraskelse mere til mig. Torsdag aften havde de lagt en lagkage sammen. Den skulle lige pyntes på dagen og den blev bare flot 😉

Den spiste vi med stort velbehag (altså noget af den). De ved nemlig at jeg elsker lagkage. Den var så flot og smagte lækkert. Fyldt med vaniljecreme, makroner, chokolade, glasur og flødeskum. Den er flot, ikk´?

Den flotte kage, hvor der tydeligt står mor på. Det kan alle da se 🙂

Vi fik onduleret kagen og så skulle der hygges. Børnene var noget irritable af en eller anden grund, så jeg bestemt at vi ikke skulle spille spil, som vi ellers havde satset på. Jeg valgte at vi skulle se filmen Smallfoot. Vi kunne ikke få stuen mørk nok, da vi havde den fantastiske eftermiddagssol, lige ind af de store vinduer, så vi indrettede soveværelset. Super hyggeligt. Og det var en sjov film 😉

Derefter lavede vi mad, og hyggede med det. Jeg havde valgt menuen og havde til børnenes store skuffelse ikke valgt mad fra grillen 😉 Nicolai var ganske sur over ikke at få kyllingenuggets, men forstod dog til sidst at det var jo min fødselsdag og ikke hans 😉 Jeg havde jo så også valgt en voksenmenu, men han overlevede. Jeg havde valgt en rigtig skøn grillet kalvelårtunge, portvinssauce, grillet asparges med bacon, samt kartoffelbåde. En let og enkel middag, som bare var skøn. Og der er rester til i dag 😉 Desværre måtte jeg jo selv lave den, men det går jo nok 😉

Eftermiddagen hyggede vi i sofaen og fik massere af slik og Aftereight til X faktor.

En virkelig skøn og dejlig dag. Der blev ekstra krydret af alle jeres dejlige hilsner 😉

Smukke blomster fra Svigerfar.

Siden sidst
Jeg får simpelthen ikke skrevet alt det jeg gerne vil. Men jeg har været totalt nedlagt af træthed. En ubeskrivelig træthed, som man kun kender, når man har været i kemobehandling. Jeg kan dårligt overskue at løfte min arm. Så at skrive og lave opskrifter er næsten umuligt. Jeg prvøer dog, for at holde mig i gang. En ting jeg forsøger at gøre hver dag, er at gå en tur. Om det så kun bliver 300 meter, så er det stadigvæk at gå tur. Jeg har også mange smerter og andre bivirkninger. Efter sidste kemo oplever jeg f.eks at miste evnen til at styre mine ben. Det er virkelig klamt. Men lægerne siger at det er ok og at jeg ikke skal være bange for det. Det er kemoen der går på mine nervebaner. Nå, også det kommer jeg igennem.

Og så må jeg altså lige nævne, at 4 omgang kemo (i tirsdags) var med sygeplejerske nr. 4, som var totalt ligeglad med mig. Vi snakkede dårligt sammen i de 5 -6 timer vi sad i rummet sammen. Der er godt nok plads til forbedring på det område.

Scanning og super gode nyheder
Når jeg nu virker sådan lidt ligeglad med alt det behandling, bivirkninger osv. Så er det fordi at jeg mandag fik super gode nyheder 😉 Min scanning var nemlig god. Alt er stationært og intet kræft at se. Jeg har dog stadigvæk noget væske, men det var også blevet betydeligt mindre (og det er jo der kræften sidder). Mit CA-125 tal var faldet til 46 (normal området er 35). Det tal var jo på 141 da jeg fik konstateret tilbagefaldet i december. Jeg havde så meget brug for gode nyheder. For kemobehandlingen, gør mig så syg, at det er svært at mærke, at den gør noget godt. Men det GØR den. Så det giver mig i den grad mod til at fortsætte og kæmpe mig igennem de pokkers bivirkninger 🙂

Navigator
Ellers sker der faktisk ikke så meget. Det handler meget om sygdom i denne tid. Men lidt andet sker der også. Jeg har fået bevilliget en navigator af Kræftens Bekæmpelse. Det er en frivillig støtte person, som har 3 timer til mig om ugen. Der kan vi sammen aftale hvad vi skal. F.eks gå tur, snakke, tage til behandling eller andre ting. Så jeg  har fået min Karin 🙂 Jeg har mødt Karin 1 gang, hvor hun var her sammen med en fra Kræftens Bekæmpelse. Hun virker super sød og jeg glæder mig til at vi skal starte på mandag. Jeg har bedt om hjælp til især, at have en at snakke med (en der kan rumme de lidt dybe svære samtaler) og til at hjælpe mig til at blive lidt mere social 🙂 Jeg “har” Karin i 6 måneder. Jeg glæder mig virkelig meget.

Indsamling
Og nu vi er ved Kræftens Bekæmpelse, så har du vel husket at der søndag d. 7 april er indsamling? Jeg ved at der stadigvæk mangler indsamlere over hele landet. Vi her i familien har taget en rute, her i Holbæk, så pas på derude 😉

Det var så nok for i dag. Nu vil jeg lige hvile mig lidt og se om jeg kan få lidt ud af lørdagen 🙂 God weekend alle sammen.

Og sådan ser jeg så ud på min 48 års fødselsdag 🙂

 

(Visited 171 times, 2 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *