Mit liv 56 – Fantastiske oplevelser, mine engle og hospice

I fredags gjorde jeg det mest angstprovokerende, som jeg nogensinde har gjort i mit liv. Jeg tjekkede ind på hospice. Jeg er på rekreation på ubestemt tid og det er helt vildt. Dog vil jeg starte med noget helt andet. Nemlig en hel række fantastiske oplevelser som livet har budt på og ikke mindst pga. jer dejlige mennesker 🙂

På vennebesøg
Vi var på besøg hos nogle af vores bedste venner. Og det var bare lang tid siden jeg har været ude. Sådan der hvor man ikke skal lave noget og får alt serveret 🙂 Det var så hyggeligt. Børnene hyggede sig og vi voksne kunne snakke, som vi har gjort så mange gange før. Bare frit og hyggeligt. Midt under besøget får jeg en gave. Vores venner havde været på Kreta og på ferien havde de tænkt på mig. Så jeg fik det sødeste lille armbånd fra Kreta. Når jeg nu ikke kan komme til mit elskede Grækenland, så synes de at Grækenland skulle komme til mig. Det var så sød og fin en tanke, at det var svært ikke at fælde en tåre. Fantastisk at blive tænkt sådan på. Aften var fyldt af glæde og bare noget jeg nød. Tak søde venner.

Det fine armbånd fra Kreta 🙂

Lefkas tøserne
En af de absolut bedste oplevelser i mit liv (ud over Robert og børnene), er de to sæsoner hvor jeg boede i Grækenland på Lefkas. Det er to år der fremstår som sjov, ballade, frihed og det bare at være i nuet. Vi skal helt tilbage til 1993 og 1994, så det er jo en del år siden. Jeg har været dernede sidste gang i 1998 på ferie. Men de år jeg var der lærte jeg nogle skønne piger at kende. Vi holdt sammen sådan lidt on and off, da vi kom hjem, men af en eller anden årsag, så gled det bare ud i sandet, da vi blev gift, fik børn osv. Men disse piger havde jeg inviteret til frokost en lørdag.

Og hvilken lørdag det blev. Det er virkelig længe siden jeg har grinet så meget. Vi var 5 i alt og det var bare perfekt. Jeg havde selvfølgelig lavet græsk mad 😉 De søde piger havde slæbt smukke blomster med, gaver, selvfølgelig billedalbums og endda dagbøger. Det var simpelthen bare fantastisk, at kigge billeder fra dengang, krydret med historierne og skønne minder.

Jeg var meget rørt over alt. Det er længe siden jeg havde fået så smukke blomster og sikke nogle gaver. En af dem havde taget et lille glas sand med fra den lækre strand Elafonissi på Kreta. Vi var der med børnene for nogle år siden. En helt fantastisk gave, som giver så dejlige minder mere liv 🙂 Hele familien nyder at kigge på det smukke lyserøde sand. Så kære tøser – 1000 tak for en helt fantastisk dag 🙂

Sand fra Elafonissi

Nicolai fyldte 9 år.
Midt i det hele har Nicolai så også haft fødselsdag. Han fyldte 9 år i tirsdags. I sidste weekend havde han nogle venner med i legejunglen i Slagelse. I tirsdags holdte vi bare alminde dejlig dag. Vækkede ham med sang og gaver. Han fik lov til at bestemme maden hele dag osv. En hyggelig dag, der dog ikke helt levede op til den unge mands forventninger. 9 år er en svær alder. Han er lige der hvor han har glædet sig i flere måneder og så finder ud af, at det bare er det. Kan I ikke huske det? Ligesom når man finder ud af at ens forældre ikke er de sejeste i verden, at julemanden og tandfeen måske ikke findes osv. Bristede illustrationer og det er svært. Det skulle selvfølgelig lige være denne dag, at det slog ned.

I går holdte vi så fødselsdag for venner og familie. Jeg var jo her på Trekroner og familien måtte hente mig kl. 9,30. Vi kørte hjem og gjorde klar til gæsterne. Det var super svært at forberede noget, som jeg egentlig ikke havde overskud til og som jeg slet ikke havde tjek på. Normalt forbereder jeg sådanne noget igennem flere dage. Rengøring, indkøb, bage osv. Denne gang (og for første gang) var alt overladt til Robert (stakkels mand) og jeg var sådan set bare gæst. Puh, det var godt svært. Men det gik heldigvis godt.

Alle I dejlige gæster var så forstående og gjorde eftermiddagen rigtig dejlig for Nicolai. Det var skønne gaver og der var en god stemning. Nicolai reagerede dog og brændte lidt sammen. Vi måtte lige lave en krise redning og det klarede vi. Men for pokker hvor er han sensibel. Helt sikkert fordi jeg er væk og det hele bare er svært. Jeg forstår ham så godt og ville ønske jeg kunne tage det fra ham, men det er også sundt at han reagere. Han kom heldigvis videre og vi havde en rigtig dejlig eftermiddag. Han fik nogle rigtig dejlige gaver, som han var meget glad for 🙂

Hele familien fik også en kæmpe gave. Min kære veninde kom med massere af frikadeller og 4 gange gryderetter til fryseren. En fantastisk gave til hele familien. Jeg ved nu at Robert og børnene får mad mens jeg er væk. Andet med en rugbrød og take away. Måske er der endda noget tilbage til jeg kommer hjem, så det letter der også 😉 Tænk at have et menneske tæt på, som er så omsorgsfuld. Jeg er virkelig taknemlig og heldig.

Vi sluttede dagen med at familien kørte mig tilbage til Trekroner. Vi købte take away og hyggede i spisestuen. Laura var med 😉 Børnene fik en rundvisning og vi hyggede lidt på mit værelse. Jeg var dog meget, meget, meget træt og brugt, så kl. 20,30 sendte jeg familien hjem. Jeg synes det var en dejlig dag og jeg er faktisk også sikker på at Nicolai synes det 🙂 Tak til jer der gjorde den så dejlig 🙂


En glad 9 årig Nicolai. Vi morgenhygger med al det han bedst kan lide
– sundhed dropper vi lige når det er fødselsdag 😉

 

Hospice – Trekroner
Torsdag blev jeg ringet op fra Trekroner. De ville havde plads til mig allerede fredag kl. 9,30. Jeg skyndte mig at sige ja tak. Men hold nu op, det var grænseoverskridende. Jeg fik godt nok travlt med at vaske og pakke 😉 Jeg blev selvfølgelig ramt af angst og panik i voldsom grad. Nok især pga. fødselsdagen vi skulle holde lørdag.

Fredag tjekkede jeg så ind. Jeg har fået det fineste værelse med udsigt ud over markerne. Værelset er lyst og rart. Her er i det hele taget meget smukt, roligt og rart at være. Men jeg må sige at det også påvirker mig rigtig meget. At spise med de andre patienter, der er rigtig syge (i forskellige stadier), er svært. Og jeg ved at der kommer meget mere af den slags. Jeg reagere også på at være væk fra mine vante omgivelser, rytmer, vaner, rutiner osv. Savnet til børnene og Robert er også enorm. Faktisk så voldsomt at jeg flere gange har været ved at pakke mine ting igen og tage hjem. Men jeg ved at dette ophold er en kæmpe gave. Jeg har en del ting jeg skal have bearbejdet. Jeg har fået opholdet pga. to ting. Jeg skal have hjælp med min medicin, så den bliver tilpasset perfekt. Ingen har kigget på min medicin i 3 år, så det er på tide 😉 Den anden ting er det psykiske. Og det er jeg faktisk spændt på. Det er ingen hemmelighed at jeg har haft det rigtig svært de sidste måneder og jeg trænger i den grad til at få bearbejdet en del ting.

Jeg ved ikke hvor længe jeg skal være her. Hvilket er lidt mærkeligt at gå ind til. Her siger de at de anbefaler mindst 3 uger for at man kan komme helt ned i tempo og virkelig få en effekt af opholdet. Men nogen opnår det på 2 uger andre skal have længere tid. Der er så også Roberts plejeorlov at tage hensyn til. Så jeg aner ganske enkelt ikke hvor længe jeg er her, men det vigtige er at jeg er her nu.

Jeg har bestemt mig for at skrive mere om mit ophold i et andet indlæg, for dette indlæg er allerede langt og jeg kan mærke at jeg også skal tænke mere over hvad jeg skriver 🙂 En ting er sikkert – jeg ved at dette ophold bliver lærerigt og kommer til at få stor betydning for mig og familien.

Alt det andet
Der er jo faktisk sket så meget mere. Nicolai har bla. været på skolelejr. Hele tre overnatninger havde han. Og han var så stolt, for han har ikke sovet meget ude, men klarede det perfekt 🙂 Han er så fantastisk. Den kære dreng har så også fået konstateret støvallergi – ikke fedt i vores hjem, skulle jeg lige hilse og sige 😉 Så den har godt nok stået på rengøring, især af hans værelse. Vi håber så at det kan tage nogle af de gener han har haft af de.

Laura har været til sit første fodboldstævne. Hendes hold vandt selvfølgelig stævnet og hun blev valgt til ugens spiller af sit hold. Hun var så stolt og fodbolden har bidt sig endnu mere fast. Hun træner nu to gange om ugen og er meget glad for det. Hun har fundet veninder på holdet og det er virkelig positivt.

Det har jo  også været efterårsferie. En ferie der var lidt blandet. Pga. Kemobehandling var børnene i SFO nogle dage, hvilket de ikke var helt tilfredse med. Men heldigvis blev det også til en skøn dag med farfar. Der var i Sagnlandet i Lejre. Robert var også med og de havde en rigtig hyggelig dag. Børnene elsker at være sammen med farfar. Hans ro, viden og overskud giver dem så meget. Også når de “bare” besøger farfar, kan jeg mærke hvordan roen breder sig i dem. Det er guld værd.

Vi har også haft gæster. Roberts lillebror og hans kæreste. En hyggelig aften, som jeg virkelig nød. Det er så dejligt at få snakket lidt, grinet og bare være helt almindelig. Jeg nyder så meget at være sammen med dem. Almindelighed er noget jeg har brug for 😉 Der hvor man bare kan være sig selv og slappe af. Tænke på andet end sygdom og høre om livet – det nyder jeg.

Nina´s Engle
Og så vil jeg slutte af med noget af det vigtigste der er sket. Jeg har oprettet en gruppe på Facebook, som jeg kalder Nina´s engle. En gruppe af fantastiske mennesker som vil hjælpe vores familie i den svære situation som vi er i. Det handler ikke om penge, men om at hjælpe med hjertet.

Gruppen er lavet fordi jeg har så ufattelig svært ved at bede om hjælp. Men jeg må nu erkende at vi ikke kan komme igennem det her uden hjælp. Det er dog så svært at spørge folk direkte – Kan du slå vores græs eller kan du tage børnene med i skoven i morgen? Mange af jer har tilkendegivet, at vi bare skal sige til og så hjælper i gerne. Og det er vi bare taknemlige for. Men det er stadigvæk svært at spørge direkte.

I gruppen kan jeg spørge om hjælp til en specifik ting. Er der en der kan køre Laura til træning på onsdag, vi mangler bukser til Nicolai, er der en der kan komme til kaffe i dag, er der nogen der har fribilletter liggende de ikke bruger – eller hvad det nu er. Den eller dem der kan, vil, har tid osv. til at hjælpe kan så byde ind. Det ser ud til at virke og vi har allerede fået så utrolig meget hjælp 🙂 Jeg er så taknemlig over alle de mennesker der vil hjælpe os. Stort som småt, alt er så fantastisk. Flere gange har jeg været rørt til tåre over det. Og I er alle mine engle og har så ufattelig stor betydning. Jeg er sikker på at gruppen bliver en virkelig god hjælp og gør det nemmere at modtage og give hjælp. Tak er et fattigt ord, men TAK.

Hvis du har lyst til at være en af mine engle, så send mig en pb og jeg tilføjer dig. Der er altid plads til flere 😉

 

 

 

 

 

 

 

(Visited 315 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *