Mit liv 60 – Vi er her endnu

Vi har nu været i over 2 ugers frivillig isolation. Kun afbrudt af mine hospitals aftaler og en indlæggelse. Ellers har vi ingen set og været helt isoleret. Det er hårdt, ingen tvivl om det, men faktisk går det bedre end jeg forventede det ville. Havde troet at børnene ville kravle på væggene og være helt umulige, men der tog jeg heldigvis fejl 😉

Helbredet.
Hvis vi lige runder den først 😉 Desværre er der ikke sket mirakler her. Antibiotikum virkede kortvarigt på dag 4 og 5. Jeg kunne bedre få vejret og følte bedre velvære. Men det er desværre kommet tilbage. Faktisk har jeg store problemer med vejrtrækningen. Under normale omstændigheder ville jeg være indlagt. Men jeg er så angst for hospitaler i disse dage, at jeg strækker den (nok også for langt).

I morgen skal jeg til CT scanning. Så må vi se hvad den siger. Jeg kan nemlig slet ikke mærke på min krop om mine vejrtrækningsproblemer er på grund af væske, infektion eller om det er psykisk. Det er jo nok en sammenblanding af det hele, men jeg håber at CT scanningen kan sige noget. Det er jo ingen hemmelighed at min psyke i den grad er udfordret. Jeg har længe været presset og det her corona gør bare det hele 1000000000000000 gange værre. Jeg får direkte flimren for øjnene og ondt i brystet når jeg ser nyheder, så tyndslidt er jeg.

Jeg glemte helt at fortælle om min behandling sidst. Jeg har jo sagt nej tak, til videre behandling med Avastin (fik hver 3. uge). Jeg blev så syg af det møg. Producerede så meget slim i brystet og bihuler, at jeg dårligt kunne trække vejret. Havde hovedpine, var træt, havde smerter osv. Alt sammen noget jeg er vant til, men det var for ekstremt. Så for første gang i hele mit sygdomsforløb, sagde jeg nej tak, til behandling. Det har så vist sig at være rigtig godt. For med al den slim, ville jeg næppe klare en Virusinfektion. Jeg føler mig stærkere nu, selvom jeg har det dårligt og lidt mere robust. Så jeg er sikker på at jeg har taget det rigtige valg. CT-scanningen i morgen skal gerne vise hvor jeg står mht. min kræft. Jeg er spændt. Også meget spændt på hvad der sker med mine lunger. Håber de kan se mere det bedre end sidst, hvor de ikke kunne finde ud af om det var kræften der havde bredt sig eller om det var en infektion. Denne gang ønsker jeg klarhed.

Jeg har været så uheldig at knække to tænder. En i hver side. Det er kemoen der får mine tænder til at blive skrøbelige. Desværre kan man jo ikke komme til tandlægen i disse dage, så er på let flydende eller meget tygbart kost. Det er møg irriterende og gør ondt. Jeg tror nu nok at jeg kan komme til tandlæge hvis det bliver værre, men det er jo igen en risiko. Så vælger lige at klare den lidt endnu.

Psyken
Den kræver et helt kapitel for sig 😉 Som jeg allerede har nævnt så er jeg virkelig brugt. Brugt i hver en fiber i min krop og jeg er træt med træt på. Tror aldrig i hele mit liv, at jeg følt mig så brugt. Og så kommer coronaen. Det er selvfølgelig fået min angst til at eksploderer. Både i forhold til hvis jeg selv får den, men bestemt også for om mine kære får den. Både Robert og Nicolai har jo astma. Så jeg har store bekymringer der.

Det værste og det jeg tumler mest med er at jeg nok snart må vise børnene hvor syg jeg egentlig er. Jeg plejer at slappe af når de er i skole. Nu hvor vi er sammen 24 timer i døgnet, er det svært for mig. Jeg skal hele tiden være på. Jeg kan tage mig sammen fra de normalt kommer hjem fra skole, og til de går i seng. I weekenderne tager jeg mig også sammen, men er helt flad om mandagen. I disse dage er der ingen mandage. Jeg kan ikke sende dem ud af huset i mange timer og det giver mig problemer. Jeg kan mærke at jeg er ved at knække halsen på den her, og vi skal finde en løsning. Der er rigtig mange ting i det. Bare det at overlade børnene til Robert, giver mig en kæmpe skyldfølelse. Det gør jeg jo dagligt når jeg sover til middag (½-1 time), men nu har jeg brug for et par timer mere, for at kunne klare dagen. Et par timer hvor jeg bare kan koble helt af og drukne i en eller anden serie.  Det betyder at jeg skal gå ud af børnepasningen i 3 timer om dagen og det synes jeg ikke er fair over for Robert. Det er jo i forvejen ham der laver alt med børnene. Hvor er det dog svært det her.

Det handler nok også meget om at jeg normalt ikke ville være hjemme, sådan som jeg har det nu. Jeg ville være på hospitalet. Jeg har spurgt mig selvom hvad det er jeg er så bange for at de skal se. De kære børn ved jo godt at jeg er syg og jeg ændre jo ikke pludselig udseende. Tror lidt det er det manglende overskud jeg er bange for at vise dem. Det med at ikke kunne svare dem, forklare ting, små snakke, lytte osv. Alt det de kommer med 10000000000 gange i løbet af dagen. Ting som jeg normalt forsøger at finde overskud til. Det kniber bare 24 timer i døgnet nu. Jeg skal vise dem at jeg ikke er den mor, som jeg gerne vil være og drømmer om at være. Jeg har så mange begrænsninger som de jo allerede kender. At der er flere endnu, kan jeg ikke bære at vise dem. Det lyder nok mærkeligt. For pokker hvor jeg drømmer om dengang jeg var en mor – dengang jeg kunne lege med dem, pjatte, bage, kilde, grine, lege fangeleg, lave sjov osv. Åh, det savner jeg. Min fornuftige del af min hjerne (ja, den findes), ved jo godt at det de vil huske, vil også være alle de kram, kys og kærlighed som de får så rigeligt af. Men jeg føler jeg fejler som mor.

Fødselsdag
Jeg har jo fødselsdag her d. 29. Da det nok er min sidste fødselsdag, skulle den gerne være speciel. Jeg havde tænkt at jeg ville have samlet alle jer, som jeg elsker så højt og holdt en skøn hyggeaften. Men det kan jeg jo ikke i disse dage. Så jeg er lidt skuffet, men det må jeg jo leve med. Heldigvis har jeg mine aller dejligste ved min side og det er det vigtigste. De har så ikke nået at få købt gaver, før vi gik i isolation, så det bliver spændende hjemmelavet gaver 😉 Vi må se hvad vi kan finde på.

Børnene hjemme
Som alle andre familier har vi vores børn hjemme. Vi har haft dem hjemme en uge før alle andre. Så skal nu i gang med uge 3 🙂 Og lige præcist her i disse dage, er jeg glad for at vi ikke er en aktiv familie. Vi er vant til at være hjemme alle 4 og bare hygge. Vi kan sagtens have dage, uden at skulle noget. Børnene er super gode til det. De ser selvfølgelig for meget på deres telefoner, men sådan må det være i disse dage. Men jeg er kun fyldt med rosende ord til mine børn. Det klare det super flot. Det er nok mest mig der har problemer, som jeg har skrevet om. De hænger jo sammen med sygdommen, så dem ser jeg bort fra.

Vi har bygget en rytme op til hverdagen. Så alle ved hvad vi skal. Et helt skema 😉 Jeg elsker jo kasser og skemaer. Og det fungere faktisk godt på den måde. Børnene ved hvad de skal og hvornår. Da vi (især jeg) ikke har det store overskud, så bliver det lidt begrænset med familieaktiviteter. Men vi prøver spille lidt, læse højt for hinanden, lave diverse hobbyting, bage, gå ture (ikke jeg), have arbejde osv. Sådan lidt hygge ting.

Jeg har ondt af de familier som er vant til at have travlt. Familier der pludselig skal sidde stille uden nogen former for socialt liv. Det må være svært når man er vant til en masse aktiviteter. Når jeg læser på Facebook kan jeg også se en del familier der er udfordret på det område. Børnene har svært ved at lave ting alene, de keder sig, savner deres venner, savner deres sport, mor og far keder sig osv. Det er en hård tid for alle. Især udfordret er nok familier, hvor der skal hjemmearbejdes, samtidig med at der er små børn at passe. Pyh, der bliver jeg helt forpustet.

Hjemmeskole
Vi har også indført skole. Men første dag jeg så især Laura læres beskeder om hvad der skulle lave – ja, der blev jeg lige lidt langhåret. Vi meldte straks tilbage til læreren, at det var en umulighed her i vores hjem. Vi ville prøve at få lave så meget som muligt. Lærerne forventede at der skulle være skole fra 8-15 (som normal skoledag). Det gør vi ikke. Vi har ca. 2 timers skole om dagen. Det er mere end nok for børnene. De kan slet ikke motiveres til mere.

Men til gengæld laver vi så meget andet, hvor børnene lære. F.eks kan de lære meget af at bage et brød, finde dyr i naturen, fjerne ukrudt, støvsuge, morgensang, se film osv. Bare man lige husker at tale om det man laver. En veninde fortalte at de så dokumentarer om snakkede om dem. Det var også et godt forslag, som jeg lige skal kigge lidt på 🙂 Der er så mange muligheder. Tror det vigtigste er at vi er sammen og hygger os.

At handle
Her er vi udfordret. Robert kunne jo sagtens handle som han plejer, men der er stor smitterisiko ved det. En risiko vi helst ikke vil tage i disse dage. Så i sidst uge bestilte vi vare hos Osuma.dk. Det er jo nemt, men for pokker hvor er det dyrt i forhold til discount butikkerne. Hvilket selvfølgelig er forståeligt. Det er bare os der ikke er vant til at bruge den form for service 😉 Vi brugte en formue på ganske lidt mad, og jeg prøvede ellers at handle økonomisk ind. Da vi fik varerne var der ingen grøntsager med og intet gær (det sidste havde jeg forventet). Der var også rigtig mange erstatningsprodukter. Jeg tænker at det er pga. situationen og at butikken har manglet varer. Det forstår jeg og det går jo nok det hele, og vi får mad på bordet flere gange om dagen 😉 Mange søde mennesker har tilbudt at købe ind for os, hvilket vi siger mange, mange tak for. Vi husker jer, hvis det bliver nødvendigt 🙂

Nu har jeg bestemt mig for at prøve Nemlig.com næste gang. Så må vi se om de er bedre. Jeg savner dog at handle. Det var det eneste sådan rigtig normale jeg lavede uden for huset. Så det er et stort savn for mig. Men det kommer jo nok igen. Er også lidt irriteret over at der ikke lige er det jeg har lyst til i skabene 😉 Men det er jo et luksusproblem 😉

Alt det andet.
Vores søde genbo, kom her den anden dag med et stort hjemmebagt franskbrød og en kage. Det er så sødt af hende. I dag har vi så taget ideen til os og kørt til Tølløse, til Farfar, med et nybagt brød. Pænt afleveret på dørtrinnet og så blev der lige vinket og snakket et par minutter på lang afstand.

Jeg synes i det hele taget at jeg oplever mange gode ting i disse dage. En af mine veninder ringede her den anden aften. Hun havde deltaget i en konkurrence og vundet et spisebord. Hun deltog fordi, jeg havde nævnt at jeg ønskede mig sådanne et bord. Så hun har givet præmien til os. Det er da bare fantastisk 🙂 Så når engang vi kan få hentet det bord, så får vi bare en flot stue 😉 Det store hvide bord vi har nu, er bare også brugt og gammelt. Det bliver så dejligt, med noget nyt og smart.

Det varmer mit hjerte
Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser hvordan vi passer på hinanden. Jeg synes virkelig, at vi dansker er gode til at drage omsorg for hinanden. Der har været så mange tilfælde af at folk shopper for hinanden, lige kommer forbi med en pakke gær, lige ringer til familiemedlemmer, lige laver lidt mad til naboen osv. Lad os blive endnu bedre.

Især kunne vi blive bedre til at ringe til hinanden. Huske at ringe til dem der bor alene, for netop i disse dage, må det var så hårdt at bo alene. Om man er ung eller gammel. Tænk ikke at kunne vende sine tanker og bekymringer med nogen. Så lad os bruge 5-10 minutter på at ringe til hinanden og høre om vi alle er ok. Sådanne situationer gør mig stolt af at være dansker og det er det jeg kigger på. Prøver så at glemme de klaphatte der bare vil mødes, feste og bare ikke vil holde afstand. Dem vil jeg ikke bruge tid på. Nej, lad os fokusere på al den glæde, varme og kærlighed som vi spreder.

Og hvor er vi heldige at vi stadigvæk kan komme udenfor 🙂 Jeg kan ikke gå langt i øjeblikket, men var dog en tur ved fjorden i bil og så en lille bitte gåtur. Højt til himlen og lyden af bølger. Vi er heldige at vi bor så smukt. Snart kommer foråret og så kan vi alle være ude igen 🙂

 

Pas godt på jer selv.

 

(Visited 341 times, 1 visits today)

3 thoughts on “Mit liv 60 – Vi er her endnu

  1. Hej Du kan roligt handle hos Nemlig.com Jeg har brugt dem I flere år og er meget tilfreds. Friske grøntsager og mange specialbutikker. Altid serviceminded kundeservice. Har du kritik, eller mangler der noget bliver det erstattet uden spørgsmål.

    1. Tak for din anbefaling, Jette. Jeg prøver 🙂 Jeg har tidligere brugt Osuma og været meget tilfreds, jeg tror bare at de har været hårdt ramt af varemangel og det er jo ok i disse tider. Men tænker Nemlig.com måske har større lager. Nu må vi se 🙂 Tak 🙂

  2. God formiddag søde og tillykke med det nye bord, når I får det hjem 🙂
    Jeg har handlet begge steder og i disse tider får jeg varer leveret på trappen foran hoveddøren.
    Så har jeg i en forstøver blandet vand og husholdningssprit, jeg sprayer alle poser, håndtag og kasser og lader dem stå ude at tørre lidt.
    Jeg tager engangshandsker på og henter varerne ind og pakker ud i et koldt rum og lader det hele stå, dog kommer frysevarer direkte i fryseren.
    Jeg sprayer mælk, smør, juice og andre varer som kan tåle det med min spritblanding inden jeg igen med rene engangshandsker kommer det på plads.
    Det tager tid, men vi løber ingen risiko med kræft i hjemmet. Corona kan sidde på overflade i ca.3 dage og smitte.
    Med hensyn til dine stakkels tænder, øv det kender vi også, tager du ekstra kalk med ekstra D vitamin? det er vigtigt og husk at tage magnesium citrat sammen med, så optages det bedre.
    Jeg forstår godt du nærmest får angst med corona, det samme får oplever vi lidt.
    Undgå at lytte for meget og pas godt på jer derhjemme.
    Jeg tror det er godt givet igen, at du hviler dig 3 timer om dagen, så farmand må tage over.
    Jeres børn kan vel også se lidt film, samle et puslespil, skrive en stil eller noget i mellemtiden, så du kan lade dine batterier op.
    Til gengæld må din mand så gå sig en frisk tur alene og samle kræfter imens du og børnene bager eller laver mad, han skal bare gå uden kontakt med nogen som helst.
    Ønsker jer det bedste, krydser for din scanning og snart et kæmpe tillykke med fødselsdagen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *