Mit livs kamp 32 – Angels to my Battlefield

En noget mærkelig overskrift, men jer der så MGP i lørdags, kender helt sikkert teksten. Det var nemlig sang nr. 5, der er skrevet af Sandre og Chief 1. En sang og ikke mindst tekst der rørte mig så dybt. Og den gav mig mod og styrke i den hårdeste uge, jeg nogensinde har haft.

Angles to my Battlefield
Lad os starte med den lørdag og MGP 🙂 Jeg sad fuldstændig energiforladt (læs hvorfor senere), men Laura på sofaen og prøvede at aflede mine tanker med MGP. Min absolut favorit sang var uden tvivl “Higher ground” med Rasmussen. En helt igennem perfekt sang, der bare passer perfekt i tiden og jeg er faktisk sikker på at vi får en topplacering i ESC i maj. Det er første gang nogensinde, at min favorit sang har vundet, så det betyder vel noget 😉

Men når det så er sagt, så var det sangen “Angels to my Battlefield”, som i den grad rørte mig. Den er så smuk. Sandra sang den så smukt og teksten røg lige i hjertekuglen på mig 😉 Prøv lige at se en tekst…………….

 

Angles to my Battlefield

We meet in another life, I dreamt of yesterday
And I, I know you shine your light above me
You left before the dawn too soon, too soon to see it all
And I feel you and I’m alone, I feel you, I miss you here

Could you just send your angels to my battlefield
Bring me sunshine on a rainy day
Break the barrier, crash the fences
Bring me sunshine for one more day

Hard times are trouble so I dreamt of yesterday
And I, I feel your hand in mine, I feel you
I know you’ll take me through the rain
Yeah, got you somewhere deep in me, still I, I miss you here

Could you just send your angels to my battlefield
Bring me sunshine on a rainy day
Break the barrier, crash the fences
Bring me sunshine for one more day

I will run to you, I will run to you
I will run to you for one more day
For one more day

Could you just send your angels to my battlefield
Bring me sunshine on a rainy day
Break the barrier, crash the fences
Bring me sunshine for one more day

 

Hørte du ikke Sandre´s sang i lørdags, så giv dig selv en gave og hør den 😉 Du kan finde den lige – Angels to my Battlefield. Personligt takker jeg for, at have oplevet en sang der giver mening, styrke, mod, tro, håb og en følelse af at blive passet på. Jeg er et troende menneske. Ikke sådan at jeg går i kirke hver uge og beder aftenbøn. Men jeg tror bestemt på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se. Og flere gange i mit liv, har jeg haft brug for at finde styrke i andet end mig selv. Under hele det her sygdomsforløb, har jeg dog følt mig så alene og ikke kunnet finde mit ståsted. Min engel, som plejer at vise sig for mig, og berolige mig i de sværeste situationer (har oplevet det to gange), har ikke vist sig. Og jeg har virkelig været “lost”.

Men på en eller anden måde fandt jeg så meget ro i den sang. Og har fået noget af min indre ro igen. Der er lang vej endnu, men hvor er det dog fantastisk, at mærke lidt af det igen. Det er svært at forklare, men det er som om at blive plantet på jorden igen, efter at have svævet rundt i universet. Ved at det lyder mærkeligt og nogen af jer vil sikkert ryste på hovedet og tænke “nu er hun da blevet skør” 😉 og det er jeg måske også, men det er nu engang sådan jeg er 😉

3. gang kemo
Onsdag i sidste uge fik jeg min 3. omgang Kemo. Og det gik i og for sig ok. En lidt hård omgang, da jeg sad på stue med andre denne gang. Og det berørte mig voldsomt. Jeg har jo et voldsomt “tagemigafgen”, så at sidder der med en der fik Kemo for første gang og var voldsom syg, var faktisk svært. Han havde så udsigt til at blive helt rask, hvor jeg jo ikke er så heldig. Men alligevel blev jeg berørt af hans historie og følte at jeg måtte give ham alt. Og det er faktisk svært når jeg selv har så meget brug for omsorg. Han havde sin kone med som hoppede så sødt rundt ved det mindste vink. Hun var virkelig omsorgsfuld over for sin mand og fik mig til at savne den mulighed. For det kan vi jo ikke. Robert må arbejde alt hvad han kan og kun være hjemme når det VIRKELIG er nødvendig. Det gav mig virkelig et savn, for at blive passet på og hjulpet. Det var dog heldigvis kun et par timer og så var jeg hjemme igen. Desværre var Nicolai syg den dag, så jeg måtte tage mig gevaldigt sammen og kunne ikke slappe af, som jeg havde så meget brug for. Nicolai var med Robert på arbejde mens jeg var på hospitalet.

Omgangssyge (læs ikke hvis du er sart)
Torsdag fik jeg sendt Nicolai af sted, så der havde jeg huset for mig selv. Havde det ganske elendig. Mavepine, kvalme og hovepine, som jeg tilskrev kemoen. Fredag fik jeg gjort børnene klar til fastelavn på skolen, men det holdte virkelig hårdt, for havde nu også feber. Fredag eftermiddag blev jeg så rigtig syg. Jeg kastede op og havde diarré. Aldrig i mit liv har jeg været så syg. Min krop er så afkræftet, at sådan en omgang er alt alt for meget for min krop. Jeg troede helt seriøst at jeg min sidste stund var kommet. Jeg skiftevis klapret tænder af kulde og svedte, så sveden løb af mig. Alt imens jeg forsøgte at sidde på toilettet med en balje på skødet. Robert var ved at ringe efter ambulance flere gange. På en eller anden måde kom jeg dog igennem 6 timer på den måde (med Roberts fantastiske hjælp). Jeg var så udmattet at jeg slet ikke kunne gå eller bare sidde op på toilettet. Mavepinen blev dog desværre ved og nu var min krop også helt ødelagt. Feberen fortsatte også.

Søndag fik Robert så turen. Heldigvis i meget mildere udgave end mig. Børnene var også syge – heldigvis kun dårlig mave og ondt i maven. Men jeg måtte passe børnene mens Robert var syg, for også han måtte kaste håndklædet i ringen og bare ligge i sengen. Mandag havde Robert det heldigvis lidt bedre. Stadigvæk feber. Og børnene havde også stadigvæk lidt ondt i maven. Tirsdag er børnene friske, Robert har det bedre. Og så er der mig. Jeg er stadigvæk så afkræftet at jeg dårligt kan noget – har også stadigvæk feber.

Det er så hårdt. At jeg måtte passe de andre tre i tilstand var så sejt, men der var jo ikke andre (en situation jeg desværre  har prøvet lidt for meget som mor). Jeg havde og har bare behov for at pleje mig selv og komme ovenpå igen. I morgen og resten af ferie, står jeg så alene med børnene. De er jo friske og skal aktiveres (hurra) og jeg er bare en slatten klarklud. Det er sgu hårdt. Og hvis nogen er i tvivl så er mine børn rigtige søskende – hvilket vil sige at de (især når de keder sig), bare skal se hinanden og så er de uvenner. Fedt med 3 dage på den måde. Jeg må indrømme at jeg lidt opgivende.

Vinterferie
Vi havde jo ellers store planer for vinterferie, børnene og jeg. Men vi må lægge det hele på hylden og bare forsøge at overleve. I morgen vil jeg dog forsøge at få lavet en lidt romantisk aften til min kære mand. Vi havde fået svigerforældrene til at passe børnene og skulle have været på Suri og spise. Men da jeg stadigvæk har feber og super meget kvalme, så må vi desværre opgive det. Nu kan han så få en kogt kylling. Det smager jo også fint, men det var ikke lige det der var meningen.

Flygter
Jeg bruger meget tid på at flygte i disse møg dage. Vi skal til Gardasøen til sommer. Har fundet en fantastisk campingplads uden for byen Lazise. Og jeg drømmer så meget om det. Glæder mig mere end børnene 😉 Glæder mig så meget til varme, nærvær og glæde. Jeg har dog aldrig været der før. Har faktisk kun været i Venedig, Rom og på Sicilien. Og det er rigtig mange år siden. Så det bliver fedt at opleve Italien. Hvis nogen kender området, eller har prøvet at køre derned, hører jeg meget gerne fra jer. Det er vores første køreferie med børnene, så har brug for alle tips vi kan få. Vi skal i Autocamper og regner med 2 overnatninger på vejen. Den ene overnatning må meget gerne være ved en skilift, hvor vi kan få den oplevelse med 😉 Har du forslag, så skriv 🙂

Det er skønt at tømme hjernen og begrave sig i sådanne ting. Det giver lidt ro og tager fokus fra smerter, kvalme og elendighed. Normalt holder jeg på man skal være tilstede i nuet, meeeeen lige nu er ikke værd at være til stede i 😉

Stjernestunder
Hmmm, dem er der godt ikke mange at tage af siden sidst. Hvis der i det hele taget er nogle. Alt er lidt negativt, da jeg bare er brugt og føler mig som udskidt æblegrød (ha, ha, ha – humor har man da heldigvis stadigvæk). Nå, i morgen er atter en dag. En  ny frisk en af slagsen og den kan da kun blive bedre.

Ikke at dette ligner MIN engel 😉 men det er et fredfyldt billede og et billede af hvad mange mener er en engel. Min engel er en masse lys, hvor der svæver et ansigt. Gad vide hvordan andre ser engle 🙂

 

.

(Visited 158 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *