Mit livs kamp 37 – sidste kemobehandling

Hip, hip, HURRA – nu er jeg endelig igennem alle kemobehandlingerne og fik i sidste uge, nr. 6 og dermed sidste behandling. Det er hverdag, jeg starter kræftgruppe i Holbæk og klager over kommunen 😉 Men ikke mindst nyder jeg livet.

Den sidste kemobehandling. Jeg bliver altid voldsom varm og rød i hovedet af kemoen og denne gang er ingen undtagelse 😉

 

Sidste kemo
Mandag d. 7. maj, havde jeg tid på onkologisk afdeling til min sidste behandling med kemoterapi. Jeg havde virkelig svært ved at sætte mig op til denne sidste omgang. For jeg synes slet ikke jeg var kommet ovenpå for den kemo jeg fik i starten af april. Så jeg indrømmer, at det bestemt ikke var lysten der drev mig. Men jeg fandt min viljestyrke frem og tog af sted mandag morgen. Robert var så sød at tage med mig og blev hos mig de par timer, som det tager. Jeg blev mødt af en ny sygeplejerske, hvilket virkelig var trist. Hun var så nervøs at hun knapt kunne lægge drop på mig. Hun måtte stikke flere gange (og så sjovt er det jo heller ikke).

Det blev en hård omgang. Der var varmt, mit 2. kemo (fik to forskellige slags) var forsinket og jeg blev dårlig. Min gamle sygeplejerske kom forbi og sagde farvel til mig, hvilket bare var sødt af hende. Hun ville gerne have haft mig sidste gang, men det bestemte hun ikke selv. Man lære trods alt hinanden at kende, når man er sammen nogle timer hver måned 🙂 Jeg var grædefærdig over ikke have hende sidste gang. Men det blev heldigvis overstået. Jeg regnede så med at gå jublende derfra, men det skete ikke rigtigt.

Jeg er super lykkelig over at kemobehandlingerne er overstået. Men samtid er jeg også bange. Behandlingerne har ligesom været min sutteklud. Når jeg kæmpede med dem, så gjorde jeg ligesom noget. Nu gør jeg intet og må bare stå til. Det er lidt svært at forklare, men har faktisk efterfølgende hørt andre sige det samme. Jeg ved jo at kræften ikke er væk – forhåbentligt er den blevet mindre, men væk er den ikke. Nu er jeg så bange for at det vokser igen. Det er mentalt hårdt for mig, ikke at gøre noget.

Jeg afventer en CT-scanning sidst på måneden og en lægesamtale d. 1. juni. Her skal jeg have at vide hvor meget kræfter er svundet og om man mener at jeg vil have glæde af Niraparib. Det er tabeletter, der skulle forhindre kræften i at vokse igen  (forhindre genet i at ændre sig til kræft). Jeg håber jeg kan få de tabeletter og regner med det, da scanningen virkede for tre måneder siden. Jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg står lige p.t. Min normale sygeplejerske sagde til mig, at jeg skulle lytte til mig selv og føle hvordan jeg har det. Og hun har ret. Jeg har det faktisk bedre nu, end jeg har haft i flere år. Bestemt ikke godt og jeg er ikke som for 10 år siden. Men jeg har det lagt bedre end før jeg blev opereret for kræft. Og det skal jeg lytte til. Jeg er ikke ved at skal herfra, så I slipper ikke for mig lige nu 😉

Nu er mit mål at gøre min krop stærk. Jeg skal tabe mig, spise sundere og få noget motion. Så hvis kræften begynder at vokse igen, så er jeg stærk til at tage endnu en omgang. Men jeg har bestemt mig for at den ikke vokser – og hvis den gør, så er det om mange år 😉

Vil lige nævne at mit CA-125 denne gang lå på 7,9 hvilket er helt fantastisk. Det var faldet fra sidst og bør betyde at kræften er tæt på væk 🙂

Magnesiumdrop
Lægerne har fundet ud af at jeg har akut magnesium mangel. I starten af april satte de mig i gang med magnesium piller. Men min mave kan simpelthen ikke tåle det. Så tallet var faldet yderligere. Derfor valgte de at tilbyde mig drop med magnesium. Og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til. Magnesium er meget vigtigt for kroppen, så jeg var ikke i tvivl. Før jeg hørte at det tager 8 timer. Det er virkelig lang tid. Så jeg mødte op i tirsdags på Kernen (sengeafsnittet på onkologisk afdeling i Roskilde). Mødte ind 8,15. De kunne så (som altid) ikke finde ud af at lægge drop på mig, så kom først i gang kl. 9,00. Og så kunne jeg ellers sidde der i 8 timer.

Kernen er et frygteligt sted. Man sidder i opholdsstuen og får behandling (ikke som når man får kemo). Der er fyldt med andre mennesker og det er virkelig syge mennesker. Man ser alt det man ikke skal se. Det er så hårdt. Jeg klarede dagen, men har efterfølgende været ramt af angstanfald og virkelig haft det dårligt. Jeg var helt tilbage i indlæggelsestiden og fik om natten det største angstanfald, jeg længe har haft og min OCD køre derud af. Jeg håbede at en god nattesøvn ville få mig over det. Men kan ikke sove når jeg har det sådan. Nu er det to dage siden og jeg har det stadigvæk ikke godt. Jeg ved at det “bare” tager tid, og at jeg nok skal komme over det. Jeg klarer også det her. Men er overrasket over hvor lidt der skal til, for at hive mig ud af kontrol.

Klagesag over kommunens sagsbehandling
Puh, har i dag indledt en klagesag over vores kommunes behandling af min sag. Det tog kommune 1 år at hjælpe os, hvilket ikke kan passe. Jeg kontaktede dem fra starten af og de burde have hjulpet os langt før. Jeg er spændt på hvad der kommer ud af det. I næste uge kommer kommunes borgerrådgiver herhjem og hjælper os med hvordan vi kommer i gang med sagen. Det skal jo helst gøres rigtig fra starten. Det kommer uden tvivl til at tage lang tid at få den sag afgjort i ankenævnet, men det skal prøves. Hvis vi kan få kompensation for al Roberts fravær sidste år, eller bare noget af det. Ja, så vil det betyde så meget for os. Men lad os se hvor vi ender. Jeg er opsat på at det ikke må tage nogle af min kræfter og fokus. Klagen skal bare sendes og så glemmer vi den 🙂

Roserne
Nok om elendighed 😉 Jeg har siden sidst været ganske aktiv på den sociale del. Jeg er gået i gang med at samle en gruppe her i Holbæk. En gruppe for kvinder der har kræft eller har haft det. Vi er nu 6 kvinder der skal mødes om et par uger. Vi må mødes på café, da hverken kræftens bekæmpelse eller kommune kan hjælpe med lokaler (KB har dog gerne ville hjælpe, men har ikke lokaler til det). Det er virkelig utrolig, men det stopper os ikke. Jeg har lavet en gruppe på Facebook til os og der skiver vi lidt sammen. Meningen med gruppen er at vi skal mødes en gang om ugen og snakke. Måske ikke altid om sygdom, men det er faktisk ganske befriende at snakke med andre der er i samme båd. Og mærkeligt nok, så finde sådanne grupper ikke i Holbæk i forvejen.

Sjovt nok mødte jeg den ene af kvinderne på Kernen i tirsdags. Det var så hyggeligt at møde hende. Vi tilbragte et par timer i lænestolene sammen, mens vi fik behandlinger. Så lidt godt kom der ud af det.

Roserne er som sagt for alle kræftramte kvinder i Holbæk, så læser du med og gerne vil mødes, så skriv endelig til mig.

En skøn cykeltur til fjorden.

 

Cykeltur til fjorden
Jeg har fået brugt min nye cykel en del. Bla. havde vi weekenden før kemobehandlingen, den dejligste tur. Vi cyklende ned til fjorden, spiste madpakker og hyggede os. Så cyklede vi en tur hen til lystbåde havnede og kiggede lidt, inden vi cyklede hjem. En fantastisk tur, men også alt for lang 😉 Jeg var helt ødelagt dagen efter, men det var det værd 🙂 Der er lidt billeder fra turen.

Velfortjent luksus madpakke indtages med smuk udsigt over fjorden. Børnene er iført gummistøvler, da de elsker at plaske rundt i vandet og vandet var for koldt til at bade i. Der er dog taget revanche i dag, hvor de har været nede og bade 😉

Hverdag
Ellers går dagene bare derud af. Vi prøver hver weekend at lave en god oplevelse med børnene. Det kan være Vigmarked, badetur, skovtur eller andet. Det giver gode minder og vi nyder det alle sammen. I denne weekend skal vi til Svulp festival på havnen. Der er boder, musik, mad og hygge. Det skal nok blive godt. Mandag skal vi ud og se den autocamper, som vi skal på ferie i og det behøver jeg vel ikke at sige at vi glæder os til 🙂 Det bliver så spændende at se den og drømme os langt væk 🙂

Jeg synes faktisk at der endelig er ved at falde lidt ro over familien. Det hjælper helt sikkert at Robert har orlov og er gearet ned. Det har taget ham langt tid, men nu er det ved at være der. Det har været et hårdt år for os alle, og det glæder mig at der endelig falder lidt ro over tropperne. Jeg håber det holder og at en god lang sommer hjælper til 🙂

Og så vil jeg lige nævne, at jeg er så frisk til venindebesøg, cafebesøg, at besøge venner og familie. Eller at have jer på besøg. I siger bare til. Hele familien trænger i den grad til at luftes og til dejligt selskab. Vi starter allerede i morgen, hvor vi får skønne dejlige gæster på besøg til hygge i haven og lækkerier fra grillen 🙂 Men giv endelig lyd hvis I har lyst og tid til familien Ebdahl selskab 🙂

Rekreationsophold
Jeg prøver i disse dage også at finde ud af at komme på rekreationsophold. Jeg er jo aldrig blevet tilbudt nogle former for optræning eller anden hjælp, så tænker jeg selv må opsøge det. Det er bare lidt svært at finde ud af hvordan jeg griber det an. Jeg har søgt nogle fonde, men hører ikke rigtigt derfra. Og det er svært at finde flere at søge. Kommunen og lægen, ved som altid, absolut ingenting. Så det er lidt op ad bakke.

Jeg har kig på et ophold gennem “Tid til Ro”, enten til Kreta eller Spanien. Det ville give mig så meget ro, i min stresset og overanstrengte krop. Det er meget tiltagende med netop dette rejseophold, da det er meget frit og man kan deltage i det man kan overskue. Hvor er det et kæmpe ønske 🙂 Ud over at være kræftfri, er det mit drømme ønske lige nu 🙂 Selvom jeg ikke har lyst til at være væk fra familien, ville det gøre os alle godt. De fik sygdommen ud af huset en uges tid og jeg fik ro og fred til bare at være mig og komme i fokus igen 🙂

I disse dage nyder jeg smukke solnedgange fra terrassen. Solen går ned i naboens blomstrende lyserøde træ og vores rododendroner blomstre. Fuglene kvidre og jeg mærker livet. Elsker det. At hækken så ikke er klippet og græsset trænger til at slås – who cares 😉

 

.

(Visited 238 times, 1 visits today)

4 thoughts on “Mit livs kamp 37 – sidste kemobehandling

  1. Kære fru Spinat. Kærlige tanker herfra, har haft så meget glæde af dine lækre opskrifter, gør mig trist at læse du har haft så trist et år !! Ann Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *