Mit livs kamp 42 – En slem forskrækkelse.

Hold nu op hvor har det været et par forfærdelige uger. Jeg har været så syg med væske på lungerne, smerter, kvalme osv. Så kom der svar på en blodprøve der viste at CA-125 var eksploderet. Og midt i det hele skulle der købes julegaver, julehygge, bages og alt det andet.

En virkelig slem forskrækkelse
Det har fyldt alt her de sidste to uger. Jeg har de sidste par måneder virkelig været sløj. Jeg har været træt og kunne sove hele tiden. Haft kvalme, kæmpe smerter i maven, dårlig mave, små feber og jeg bliver hurtigt forpustet. Faktisk er jeg nu nået dertil hvor Robert endnu engang skal slæbe mig af sted, når vi går. 10 skridt, så kan jeg ikke få vejret. Jeg har virkelig frygtet at det var et tilbagefald af kræften, da det var samme symptomer, som jeg havde sidst.

Så fik jeg taget nogle blodprøver og til en CT-scanning. CA-125 var steget helt vildt. Fra 10 d. 17/9 til d. 4/12 er den steget fra 10 til 141. Jeg blev fuldstændig panisk. De ting jeg følte/føler i min krop og så det tal, måtte jo betyde et tilbagefald. At CA-125 så lige lå på 141 som var præcist det tal det som før min operation i april 16, var bare så skræmmende. Det var ikke 142 eller 140 – men 141. Hold da op hvor blev jeg bange. Jeg fik så scanningen et par dage efter og svaret tikkede ind i min postkasse (sundhed.dk), fredag eftermiddag. Jeg fatter jo ikke så meget af det lægesprog, men kunne læse at der var væske i lungerne. Jeg var så panisk og angst. Kunne først få fat i en læge om mandagen. Så det var en lang weekend.

Mandag morgen ringede jeg til onkologisk afdeling i Roskilde. Her fik de en læge til at ringe tilbage til mig. Hun var den mest ubehøvlede læge jeg længe har snakket med. Hun ville ikke oplyse i telefonen om kræften var tilbage eller ej. Og synes det var dumt at jeg havde læst på sundhed.dk. Det virkede som om at hun mente jeg opfandt min sygdom og at det hele var var hypokonderi. Men hun snakkede om at jeg skulle komme til den planlagte samtale torsdag, så kunne vi snakke behandlingsmuligheder der. Kemobehandling, dræning osv. Så blev jeg jo først nervøs. Når hun nu snakkede om kemobehandling, så betød det da at kræften var tilbage. Hold nu op hvor jeg græd, græd og græd.

Tanken om at skulle finde kræfter, overskud, vilje og styrke til at kæmpe mod kræften for 3. gang, var bare ikke til at holde ud. For pokke jeg kunne slet ikke overskue det. For at være ærlig er jeg stadigvæk ved at komme mig mentalt og fysisk over sidste omgang. Og det er ikke mere end et par uger siden, at jeg har turde tro på at livet kan være lidt længere end til i morgen. Jeg er netop begyndt at tro på at jeg måske er her til Laura´s konfirmation. Så at skulle starte forfra igen – nej, det kunne jeg bare ikke overskue.

I torsdags var jeg så til samtale på onkologisk afdeling. Heldigvis med ham professoren, som jeg er så glad for. Eller det er ham jeg er mest tryg ved. Han er helt uforstående overfor at jeg mener kræften er tilbage. Den mener han ikke. Jeg har fået taget en ny blodprøve i onsdags og der er Ca-125 faldet til 126. Scanningen siger at der ikke er noget synligt kræft og det går han ud fra. At CA-125 er steget, kan betyder så meget andet. Det kan bla. være en infektion. Mine symptomer kunne også være andre ting. Væsken kunne han ikke forklare, men de andre ting kunne være fordi at doseringen af Lynparza er forkert. Så den har han nu sat ned og vi håber at det hjælper. Han kunne ikke forstå at jeg var påvirket af væsken på lungerne. Det er så lidt på scanningen at jeg ikke burde kunne mærke det. Men det kan jeg jo så. Jeg prøvede at spørge ind til om det kunne være en virus eller ????? Det kunne jeg ikke helt få svar på. Det var jo trods alt glædelige nyheder. INGEN SYNLIG KRÆFT. Det må jeg holde mig til.

Dog er jeg ikke blevet beroliget. Jeg har det simpelthen for dårligt. Så det skal jeg lige forholde mig til. Jeg håber at jeg har fået en virus og at jeg snart er ovenpå, men har nok brug for, at se den næste scanning  før jeg er sikker. Jeg skal have taget Ca-125 igen om en måned, så der bliver holdt øje med mig.

Det har været virkelig forfærdeligt for mig. Jeg har været så angst, for jeg er slet ikke klar til 3. omgang nu. Jeg trænger til fred og ro nogle år i mit liv nu.

December har også budt på andet
Heldigvis da, for al den sygdom er da helt umenneskeligt. Jeg prøver så godt jeg kan at gjort klar til jul. Vores lille drillenisse, Julius, flyttede som altid ind 1. december og har lavet mange nissedrillerier allerede. Der har været julehygge med børnenes klasser, tur på skøjtebanen, juleindkøb, kagebagning (farmors håkonskager), æbleskive bagning, juleoppyntning og meget mere 🙂

I går ringede min kære største søster. Det var så dejligt at høre hendes stemme og få snakket godt igennem med hende. Jeg ser jo stadigvæk ikke min anden søster eller forældre, så det betyder ekstra at have  kontakt til min største søster. Jeg holder så meget af hende. Hun er et fantastisk væsen og jeg ville ønske jeg havde kendt hende hele mit liv og ikke kun de sidste 8 år (mener jeg at det er). Jeg skylder hende jo også mig liv. Da hverken min anden søster eller mine forældre kontaktede mig i forbindelse med, at de fandt ud af, at der var et arveligt gen (BRCA 1) i familien. Nåh, det kunne de ikke finde på, men det kunne min største søster heldigvis. Hvis hun ikke havde gjort det, så var jeg her ikke i dag. Så jeg er dybt taknemmelig 🙂

I dag har jeg og resten af familien været på besøg i Lyngby hos min tante. Også at se den side af familien betyder så meget for mig. Vi havde nogle fantastiske timer sammen og jeg har nydt hver en stund. At se mine børn blive modtaget med åbne arme og nusset om, er bare dejligt. Det var som at komme hjem 🙂 Virkelig skønt.

 

 

Vores drillenisse Julius er flyttet ind. Huset har jeg selv lavet (det er fra dengang før det var moderne). I år er han flyttet højt op, så katten ikke kan nå ham 😉 Julle (i daglig tale), har allerede lavet mange drillerier. Farvet mælken, kommet krymmel i havregrynen, pebernødder i børnenes sko, tryllet aftensmaden om til risengrød, tryllet pålægget om i madpakken (til syltetøj, krymmel og pebernødder), kommet julepynt i penalhuset, tegnet overskæg på mor og far en nat, byttet vores dyner osv. Han er meget opfindsom og vi elsker ham bare. Han kommer også med små gaver hele december. Han er bare hyggelig.

Adventskransen var nem og hurtig i år, men der kom dog en 😉

Det samme med kalenderlyset 🙂

Det er også lykkes mig at få lavet både brændte mandler,  Farmors Håkonskager og ikke mindst hendes æbleskiver (med æbler). De er minimum af hvad der kan laves i julen. Jeg plejer altid at gå helt amok i småkager, men har ikke kræfter til det i år. Det er dog vigtigt at vise børnene sjælen i julen. Julen er ikke stress, købe æbleskiver, gaveræs osv. Nej, det er hygge, kærlighed, nærvær, kræs med lækkerier og ikke mindst at lave lækkerierne sammen. Det er så hyggeligt at lave konfekt eller æbleskiver sammen, mens man høre julemusik og snakker. Nogle af mine absolut hygge minder med mine børn 🙂 Og det er vigtig at give de gamle opskrifter videre.

Planlægning og juleøkonomi
Jeg synes mange har mistet fokus på hvad julen egentlig er. Mange hader december, fordi den er så stressende og dyr. Men jeg har luret det 😉 Planlægning er kodeordet. Og det passer jo perfekt til min OCD hjerne 😉 I mange år indrømmer jeg at jeg stressede rundt, der var aldrig penge nok og december blev nærmest til en deprimerende måned. Jeg har faktisk også oplevet ikke at have penge til julegaver. Det lovede jeg mig selv, aldrig skulle ske igen. Så jeg begyndte at planlægge og efter det, så er det en ren fornøjelse. Hver månede hele året sætter vi penge ind på en konto. Så når vi når til november og december, så er der penge til julegaver og julehygge. Det er altså en genial måde at gøre det på. Vi har ganske enkelt lavet et budget for julen og nytåret, delt beløbet i 12 og det beløb sætter vi ind på kontoen hver måned

Og alt det gamle julepynt er fundet frem. Denne klokkestreng der hang hos min mormor og morfar. Ingen kan få forbi den, uden at ringe på klokken. Då den kommer frem er det jul 🙂

Og denne gamle nissefar, der altid sad på toppen af min farmors Bornholmerur. Nu sidder den på toppen af et skab i min stue 🙂


Der er også denne gamle klokkestreng til pakkekalender. Den har min mormor syet til mig, da jeg var barn. Og i år har der hængt en pakke på. Tror den var fra Julius. D. 11. hang der en sød lille pakke, hvor i der lå den sødeste lille engel. Den er så smuk og står nu ved mit skrivebord og sender glæde.

Robert og jeg købte denne på vores første juletur i Tivoli – til vores første jul.

Og så er julesokkerne selvfølgelig også kommet op. En til os hver, også til Nala. 

Som det tydeligt ses, så er vi og især jeg julemenneske. Jeg elsker december og alt hvad den har med 🙂 Især traditionerne elsker jeg. Alt hvad der er gammelt og har været i familien i generationer, betyder specielt meget for mig. Når juletræet skal pyntes har næsten hver en engel, kugle, fugl osv. en historie. Vi har ca. 10 kasser julepynt og så lidt ekstra 🙂 Og  hvert år er det fantastisk at tage dem frem. De bringer så meget fred og ro til mig. I år er julefreden blevet afbrudt, men vi skal nok finde den frem igen.

Det var en lille opdatering herfra.Det er på trods af alt blevet jul i det lille hus. Og nu vil jeg slappe lidt af inden juledagene kommer og ikke mindst en jule og nytårshilsen 🙂

(Visited 201 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *