Mit livs kamp 43 – Kræften er tilbage

Pyh, det havde jeg godt nok ikke tænkt på, at jeg skulle skrive igen. Og slet ikke så kort tid efter mit sidste tilbagefald. Dette indlæg bliver fyldt med mine mange tanker og følelser i forbindelse med 3. tilbagefald med æggestokkræft.

Kræft igen
I går var jeg til samtale med en læge på onkologisk afdeling i Roskilde. Jeg skulle have svar på den prøve, som lægerne tog af den væske, de hev ud af lungerne på mig før jul. Jeg frygtede det værste, må jeg indrømme og desværre var det jeg følte rigtigt. Der var kræftceller i den væske de hev ud og de anbefaler mig kemoterapi igen. Det har jeg sagt ja til, for hvad skal jeg ellers? Jeg skal have 6 serier, med 3 ugers mellemrum. Jeg skal have Carboplatin som sidst og så et nyt stof (og ikke det røde saftevand jeg fik sidst), der hedder Paclitaxel. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg skal starte, men det bliver nok i uge 3. Jeg skal lige have en PETscanning først (som jeg bliver møg syg af). Den tjekker min nyrefunktion og viser om min krop kan klare kemoterapien.

Ellers blev jeg forberedt på at jeg nok skal forvente at blive mere syg end sidst. For det første vil jeg tabe håret, men det nye stof går nok heller ikke godt sammen med min fibromyalgi. Så jeg skal forvente større smerter – hvis jeg i det hele taget kan tåle stoffet. Pyh, det er noget af en meddelelse at få. Sidste omgang var et helvede at komme igennem og jeg må indrømme at jeg har svært ved at overskue det hele lige nu.

3. gang
Nu er det 3. gang at jeg får kræft – på bare 2 år. Jeg er 47 år gammel og det er bare alt for tidligt til det her pjat. Jeg har tænkt meget her de sidste uger og kan simpelthen ikke nå frem til andet end, at det er pisse uretfærdigt. Jeg må være realistisk og indse, at kræften altid vil være der. Resten af mit liv vil bestå af kemoterapi, pauser i gode perioder, kemoterapi osv. Så længe min krop kan holde til det og så længe min krop kan tåle kemoterapi. Det bliver værre og værre for hver gang og ofte udvikler man intolerance for de forskellige stoffer. Det er en møg fremtid, det må jeg erkende. Det her er ikke bare noget jeg skal have overstået og så er det godt igen. Det her er fremtiden.  Det gør mig ufattelig ked af det. Især fordi det også er børnenes fremtid. Så længe de har en mor, så længe skal deres liv også være fyldt af min sygdom og min elendighed. Det er sgu´ikke til at bære.

Men derfor er det også vigtigt at finde stjernestunderne. På dage hvor jeg har det godt, må vi lave ting sammen og være sammen. Jeg skal leve mellem kemobehandlingerne og gribe de bedste dage. Vi skal væk fra hjemmet, ud og opleve stjernestunder. Om det så er i biffen, skøjtebanen, skoven, et sommerhus, et hotel eller andet, så er det det vi skal. Herhjemme minder alt os om sygdom og elendighed 🙂 Selvfølgelig er det også her vi er trygge og har mange glæder, men oplevelser er guld værd.

At miste håret
Det har jeg faktisk ikke regnet som et problem før. Jeg har tænkt – nå, men det jo ud igen, så hvor slemt kan det være. Men det føles virkelig forfærdeligt. Jeg bliver så grim uden hår og sygdommen vil lyse ud af mig. Børnenes venner vil kunne se at jeg er syg, folk vil kigge efter mig på gaden. Jeg har ikke hattehoved, så kommer til at ligne en stor rød fodbold. Jeg ved at mange tænker som jeg – det er jo ingenting. Men jo, det er helt vildt hvad det sætter gang i af følelser hos mig.

Jeg har fået en paryk af en veninde, som jeg vil se, om kan bruges. Men har også fået en rekvisition af hospitalet hvor jeg kan få tilskud til en paryk eller nogle huer (ikke begge dele). Jeg ved dog fra andre at en paryk koster meget mere end man får i tilskud. Ufatteligt at sådanne noget også skal koste penge. Ikke nok med at medicinen koster, men man kan ikke engang få dækket en paryk. Nå, det var lige et surt opstød 😉 Jeg håber selvfølgelig at min venindes paryk kan bruges og tilpasses mig.

Så er der alt det med håret. Det skal klippes helt kort og så skal det barberes når man begynder at tabe det. Efterfølgende oplever mange en del problemer med kulde, stikken, kløen osv. Jeg vil jo nok også tabe øjenbryn og vipper. Det synes jeg næsten er det værste. Skal til at finde ud af hvad jeg gør ved det. Og det er bare super hårdt at skulle læse og finde ud af al ting, når min hjerne er kogt helt sammen over det hele. For pokker da også.

Jeg har aldrig været forfængelig mht. mit hår og forstår egentlig ikke at det fylder så meget for mig som det gør.

Hvis du har lyst til at hjælpe
Endnu engang rækker jeg hånden ud til mit netværk 🙂 Min store bekymring er jo mine børn. At sygdom igen skal fylde deres liv, er slet ikke til at bære. Det er hårdt for dem. De tager det nu så flot, men jeg kan se at de kæmper. Jeg ville blive så glad for hvis de engang imellem kunne komme ud i weekenden. Væk fra mig og få gode oplevelser. Om det så er en tur på skøjtebanen, i svømmehallen, i skoven, på fisketur eller bare til hygge i et andet hjem, hvor der er glæde og overskud. Det vil betyde så meget for mig, at de får gode oplevelser. Så hvis der sidder nogen der kender vores børn og har kunne bidrage med det, vil vi tage imod det med kyshånd 🙂

En anden hjælp vil være at give os oplevelser som familie. Ligger du inde med fribilletter til BonBonland, Tivoli, har forbindelser til billige overnatninger på et hotel, har adgang til et billigt sommerhus, har en sejlbåd og vil sejle en tur med os, eller andet som kan glæde en børnefamilie, så tænk på os 🙂 (hvis du ikke selv skal bruge det). I vores familie vil det varme og give så meget glæde. Jo, flere gode minder og stjernestunder som jeg kan give børnene, jo bedre. Vi lever så højt på de mindste dejlige ting vi oplever 🙂

Må nok lige nævne i den forbindelse at jeg ikke kan rejse udenlands mens jeg får kemo, og overnatninger skal være et forholdsvis rent sted, da jeg er super modtagelig for bakterier. Men ellers har alt interesse.

Den sidste ting man kan hjælpe med er at være sammen med os som familie. Vi elsker at have gæster eller at komme ud. Vi siger fra hvis det er noget vi ikke kan klare eller det er en dårlig dag. Det har så stor betydning at være sammen med andre mennesker, hygge, snakke, grine og mærke livet.

Jeg vælger at skive hvordan man kan hjælpe, da så mange af jer gennem de sidste par år, netop har spurgt ind til det. Nogen af jer har efterfølgende også sagt at I ønskede, at I havde vidst hvordan I kunne hjælpe. Mange af jer har hjulpet, hvilket har været til stor glæde 🙂 Mange tak for det 🙂

I dag
Netop i dag har jeg samlet alle min kræfter sammen. Var et par timer på skøjtebanen og se på ungerne skøjte. Det var super hyggeligt. De elsker det, især når jeg endelig er med, så de kan vise hvor gode de er 🙂 Her senere på dagen, skal vi have julefrokost 🙂 Vi nåede det ikke i julen, så nu skal det være. Børnene har bestilt al verdens spændende ting. Vi skal have nisseøl og bare hygge igennem 🙂 Senere skal lave biograf i stuen og se film sammen. Det bliver en rigtig dejlig dag. Og dem skal vi have flere af mens jeg har lidt energi.

Jeg ved at det ikke er jordens mest optimistiske indlæg, men jeg prøver. Prøver virkelig at finde al styrke i mig, for at komme videre i det her. Jeg kan så nemt være stærk for alle andre, men at være stærk for mig selv – det er så svært. Jeg har meget at kæmpe for og det gør jeg. Jeg gør det. Det der er så ekstra svært denne gang er, at det ikke bare er noget jeg skal igennem. Nej, det er fremtiden. Det er som om at det her ord uheldbredelig, først rammer mig nu. Jeg drømmer om næste gode periode, engang til sommer og ønsker de næste 6 måneder må gå hurtigt.

Tak til alle jer der er der for mig og mine kære.

 

 

(Visited 503 times, 1 visits today)

8 thoughts on “Mit livs kamp 43 – Kræften er tilbage

  1. Kæreste Nina ..jeg mangler ord, hvilket du ved ikke sker så ofte, jeg bliver trist, gal, rasende og ked af det på dine og familiens vegne..kan du mon bruge mig til noget? Jeg ved jeg er langt væk på flere måder men derfor mener jeg 100 procent..kan jeg bruges til noget så skriv eller ring.. i mellem tiden kaster jeg enorme mængder god og helbredende karma i din retning..knus og tanker Lizette

    1. Tak kære Lizette. Det er virkelig sødt af dig. Jeg skal huske på det 🙂 Også tak for den gode karma 😉

  2. Jeg er ked af læse at kræften er kommet igen, har fulgt med dig nu i en tid. Jeg ønsker dig og jer alt det bedste 😍
    Jeg elsker at læse dine opslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *