Mit livs kamp 49 – Fest, designsmykke og mors dag

Jeg har haft den skønneste dejligste weekend og må fortælle jer om det 🙂 Har været til fest for første gang i evigheder (og uden hår). Jeg havde fået designet et smykke til fødselaren og så  har vi fejret mors dag. En bedre weekend skal man lede længe efter 🙂

Design smykke – Ida Gonge
Først af alt, så har jeg holdt på en lille hemmelighed et par uger. Det har været svært. Den fest vi skulle til i lørdags, var hos min dejlige veninde. Hun er tosset (på mange dejlige måder), men sådan rigtig tosset med smølfer. Hun har et helt rum fyldt med smølfe ting. Så jeg var ikke i tvivl om at hun skulle have noget med smølfer til sin fødselsdag 🙂 Jeg tænkte over gaven i nogle uger og fandt så på det helt rigtige. Et vedhæng til halsen af en smølf. Dem man kan købe er sådanne nogle børne nogle og det går jo ikke. Så jeg måtte en anden vej.

I et stykke tid har jeg fuldt Ida Gonge på Instagram og hun laver bare de smukkeste smykker. Jeg skrev til hende om det var en opgave, som hun ville påtage sig. OG det ville hun da gerne. Det kom der dette sjove og flotte vedhæng ud af.

Jeg har forsøgt at tage et billede af smølfen her.

Ida´s eget billede af den smukke smølf 🙂

 

Er det ikke bare flot. Og så er det jo det eneste i verden 😉 Det har fået sådanne et fint udtryk. Og heldigvis bragte det også meget stor lykke hos modtageren 🙂 Hvis nogen af jer kunne tænke jer at se lidt mere til hvad Ida Gonge laver, så se hendes hjemmeside her – Ida Gonge. Og det er ikke reklame 🙂 Men bare fordi jeg synes hun er så fantastisk 🙂

Fest
Eller hvad man nu kalder det, men jeg synes nu at det var fest. Vi var inviteret til min venindes 50 års fødselsdag i lørdags. Kl. 14 og til man nu ikke kunne længere 🙂 Et fantastisk set up, med telt i haven, drikkevarer, hyggelig stemning, dejlige mennesker, kage, kaffe, børn, snakken, det smukkeste gulv af blomster, veteranbiler og meget meget mere. Især pølsenbilen var et kæmpe hit. Her kunne man få de dejligste pølser i alle udgaver og ikke mindst lækre flæskestegssandwich. De var så lækre. Laura elsker sådanne noget og spise alt for meget, men var lykkelig 😉 Og selv jeg fik appetit til at smage en del. Kæmpe hit.

Den fine pølsebil fra Pølsebrødet.dk

Festen var også en udfordring. Det er første gang at jeg sådan skulle til fest uden hår. Og jeg må indrømme at det altså krævede en del af mig. Jeg har jo besluttet at det er slut med hue, hatte, tørklæder og parykker. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg får det så varm og ubehagelidt. Er hele tiden nervøs for at tabe det og at det skal ryge af. Så fra nu af er jeg naturlig, med grimt strithår. Men de andre gæster tog det så fint. Selvfølgelig bliver der kigget . Især af børnene, men det ville de jo nok alligevel. Jeg ved at jeg ser syg ud. Ingen hår, mørke render under øjnene, malet bryn osv. Så selvfølgelig kigger folk. Men efter en times tid havde alle vist overstået det og jeg fik lidt mere ro på. Men må indrømme at det var nemmer da jeg ikke så syg ud. Det irriterer mig at det skal fylde så meget. Nu var det jo også på en af de værste dage efter kemoen, at jeg var af sted. Normalt ville jeg ligge på sofaen hele den dag. Men jeg ville med. ville, ville, ville bare 😉 Og heldigvis gjorde jeg det. En sej kamp, men dejlige oplevelser.

Det var skønt at være ude, høre folk snakke normaliteter, grine, fjolle og bare være. Det var virkelig dejligt. For første gang var der en der spurgte direkte – ja, nu spørg jeg altså. Har du kræft? Det var en sød dame der kom at satte sig hos os. Og spørgsmålet kom et par minutter efter vi var begyndt at snakke. Først blev jeg lige lidt forvirret. Men så fandt jeg det faktisk meget befriende. Det er første gang at nogen har spurgt så direkte og lige til. Vi udvekslede 4 sætninger om det og så var det overstået. Skønt. Jeg fortæller jo gerne om min sygdom og det rør mig ikke. Men normalt er folk sådan lidt bange for at spørge (hvilket jeg godt kan forstå), og så er det bare dejligt når nogen tager det så naturligt.

Jeg holdte i hele 4 timer, hvilket er rigtig meget for mig, på sådanne en dag. Og det var 4 skønne dejlige timer. Jeg var så glad for dagen. I får lige lidt glimt fra dagen 🙂




Det smykke gulv i teltet, var med lilla blomster over det hele. Så flot.

Og der var selvfølgelig kage 🙂 Det skal der være 😉 En skøn lagkage fra bageren. Der var det lækreste hindbærskum i.
Jeg fik spist et kæmpe stykke, selvom kvalmen var stor. Skønt.

Mors dag
Uh, det var en skøn dag. Børnene og Robert lavede brunch til mig. Se lige her

Der var alt hvad man tænke sig af lækkerier. Jeg fik også gaver, men dem vil Laura ikke have at jeg viser, da hun synes det er meget personligt og det respekterer jeg selvfølgelig. Min lille guldklump, som bare er så sød ved mig. Men der var gaver, breve og blomster. Fantastisk 🙂

Rapsmark
Vi var da også lige forbi den obligatoriske rapsmark 😉 Det er faktisk en del år siden at vi har gjort det. Men i år skulle det være 🙂 Har fået lov af lillemanden og poste det her. Han hygger sig 😉

 

En livsbekræftende weekend, der har fyldt mit hjerte med så meget godt. Tak til jer omkring mig, som gør det muligt.
Jeg er en heldig kvinde 🙂

(Visited 208 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *