Når jeg ikke er her mere…….


Dette indlæg bliver det sidste på denne blog. Det er lagt på af min kære mand, Robert. Det betyder at jeg ikke er her mere. Kræften fik alligevel sin vilje. Jeg har skrevet lidt om mit liv, som du kan læse hvis du har lyst. Hvem er jeg, hvad står jeg for, hvad  har jeg opnået osv. Svar på dette indlæg vil blive læst, men ikke besvaret.

 

Det sværeste og hårdeste indlæg jeg nogensinde har skrevet, må være dette. For hvad skriver man som det sidste? Jeg er jo slet ikke færdig med, at lave opskrifter og føler slet ikke at livet skal slutte nu. Det er alt alt for tidligt. Jeg har så mange ideer, som endnu ikke er afprøvet, og jeg har så meget kreativitet i mig endnu, men får det aldrig gennemført nu. De sidste mange måneder, har jeg haft så meget jeg gerne ville lave og vise jer, men har ikke har energien og kræfterne til det. Mit skrivebord flyder med små gule sedler, med ideer. Det har været svært, at holde tilbage. Og det er bare hvad der omhandler bloggen. I selve mit liv, har jeg det på samme måde. Jeg er slet ikke klar.

Mit liv.
Siden jeg fik diagnosen – æggestokkræft, har jeg tænkt meget over mit liv. Hvad har jeg opnået, hvordan har jeg levet mit liv, hvad efterlader jeg, har fået sat mit mærke, vil jeg blive husket, har jeg gjort noget godt, og kan det mærkes at jeg har levet. ????????? Der er mange spørgsmål.

Min største oplevelse her i livet, har uden tvivl været, at få lov til, at være mor til to ualmindelige fantastiske børn. Laura, min egen lille smukke solstråle. Der spreder glæde hvor end hun kommer frem. Hun er så smuk indeni og uden på. Jeg er sikker på, at hun er godt på vej til, at blive en fantastisk kvinde. Og så er der dejlige Nicolai. Han er helt sin egen, så selvsikker og fantastisk speciel. Han kan fordybe sig i tegninger og de bliver så smukke. Han kan danse som en drøm og er en god ven. Mange gode egenskaber at besidde. Med den rette støtte og forståelse, vil også han komme godt videre i livet. De to er mine stjerne, som fylder mit hjerte. Jeg har været så heldig, at få lov til at være i deres liv.

Mine børn og Robert høre til min private del af mit liv. Jeg har faktisk ikke skrevet så meget om dem offentligt og det jeg har skrevet, har ikke været så personligt. Det har været vigtigt for mig, at holde de sider adskilt, især efter børnene er blevet større. De skal ikke læse på nettet, om hvordan de reagerede i forskellige situationer, eller ting de har gjort, se pinlige billeder osv. Jeg synes, der har været en fin balance. Derfor kommer der heller ikke mere om dem her 🙂 Jeg håber at I alle vil gøre jeres bedste for, at hjælpe Robert og børnene. Jeg har så svært ved, at forlade dem.

Mere end sygdom.
Ja, jeg er jo så meget mere end den møg sygdom. Jeg er Nina. Det er der måske ikke så mange der har set de sidste par år. Arbejdsmæssigt har jeg altid haft ambitioner. Jeg har arbejdet hele mit liv. Fra jeg var måske 10-12 år gammel. Jeg blev udlært farvehandler i 1991 og arbejdede som det, i mange år. Jeg havde dog et par ungdomsår, hvor jeg arbejdede i Grækenland på øen Lefkas. Jeg arbejdede i en souvenirbutik og havde nok de bedste år af mit liv (før børn). Der blev jeg moden og voksen i de par år. Men lærte også at have det sjovt og mødte fantastisk mennesker verden over.

Da årerne i Grækenland var ovre, tog jeg hjem og arbejdede som farvehandler igen. Jeg har haft flere jobs, i Københavnske farvehandlere og hos forskellige kæder. På et tidspunkt bestyrede jeg 4 butikker, som jeg skulle have overtaget. Det gik desværre galt, og efterlod mig i en dum situation. Jeg valgte derfor at skifte branche og blev dagplejere. Det var jeg i en del år, frem til jeg selv blev mor. Det var fantastisk øvelse til at lære noget om børn og samtidig have fantastisk dejlige børn i mit liv.

For 10-11 år siden begyndte jeg at blogge. Min første blog hed PCOliv.dk Den har jeg ikke mere, da jeg for et par år siden valgte, at give den fra mig. Jeg gav den fra mig i håbet om, at bloggen blev kørt videre og kunne være til stor hjælp, til alle de kvinder med PCOS. Desværre ligger bloggen rodet rund nu og er fuldstændig ubrugelig. Men der var engang, hvor jeg var stolt af den. Den var hele mit liv og jeg føler jeg har hjulpet mange PCOS ramte kvinder, til at få det bedre og måske endda få børn.  Jeg har brugt mig selv, skrevet om mig selv, og virkelig arbejdet hårdt for at hjælpe andre 🙂 Jeg er stolt (det må man gerne være lidt) 🙂 Især når jeg modtager skønne dejlige beskeder fra jer læsere. Når disse beskeder tigger ind i min mailbox eller på bloggen, så fyldes mit hjerte med varme og glæde. I er så søde til at skrive til mig. Og det er lige det der gør at jeg bliver ved 🙂 Her er nogle af de dejlige eksempler.

“PCOliv.dk gav mig ro og håb da jeg selv fandt ud af at jeg havde PCO, og jeg elsker alt på siden!”

“Din side har været en stor del af mit liv med PCOS, fertilitetsbehandlinger og jagten på “hvem er jeg nu”.”

“Jeg elsker virkelig pcoliv.dk, den har hjulpet mig så meget! Da jeg for 1 år siden fandt ud af, at jeg havde pcos anede jeg intet om det. Den her blog har virkelig hjulpet mig”

“Tak til dig Nina. Du er skyld i at jeg for 2 uger siden er blevet mor. Vi havde prøvet i flere år, men først da jeg fandt din blog, fik viden op PCO og fik inspiration til min kost, gennem dig, at jeg blev gravid. Vi er så taknemmelige.

 

Det jeg har bygget op.
Hvad er det så jeg har arbejdet på og bygget op i de 8 år jeg havde bloggen? Det kan jeg godt fornemme at mange måske ikke helt ved :)🙂 Dengang jeg startede bloggen, var der ingen Low carb, LCHF eller KISS opskrifter at finde på nettet. Bogen “Spis dig gravid” var næsten lige udkommet, og var det eneste sted man kunne hente inspiration. Jeg måtte undersøge alt, og opfinde alt. Der var virkelig ingen opskrifter at gå ud fra 🙂 F.eks kunne man ikke finde en kage eller brød opskrift uden en eller anden form for mel. Man kunne slet ikke få ingredienser til det i Danmark. Jeg købte ind i Norge til at starte med 😉 Det var super sjovt og spændende. Jeg har elsket og elsker stadigvæk at udvikle nye spændende ting.  Heldigvis er der jo i dag massere af god inspiration at finde på nettet.

Der var et rigtig godt PCOforum, som jeg brugte flittigt dengang. Det lukkede desværre og efter tilladelse fra kvinden bag PCOforum, åbnede jeg PCOnet i forbindelse med bloggen. Et godt forum blev det til, men efter et par år løb tiden fra denne form for forum. Alt foregik på Facebook. Derfor valgte jeg at lukke PCOnet, og startede Facebookgruppen PCO Danmark. Jeg reklamerede for gruppen her på bloggen, og snart voksede gruppen sig stor. I dag, et par år efter, har gruppen over 3700  medlemmer og er super aktiv. Det er en rigtig god gruppe og det er ikke mindst medlemmernes skyld 🙂 Jeg har overladt gruppen til andre, der kører den videre i dag. Og som gør et kæmpe stykke frivilligt arbejde. Tak til jer 🙂

Men det der har betydet mest for mig gennem årene, er nu engang når jeg ude i den virkelig verden har mødt de kvinder, der har PCO/S. De kvinder der som jeg selv, havde så meget brug for hjælp, netværk, information, anderkendelse og kendskab til deres PCO/S. For det er en mærkelig “sygdom” (ja, jeg kalder det en sygdom). Ingen mennesker kan se man har PCO/S og det er noget man føler sig meget alene med. Det ved jeg, at jeg sammen med mange andre har fået ændret meget på de sidste år. Og vi har gjort et godt stykke arbejde 🙂

Dette smukke logo blev tegnet af Tina Nisted Ekstrøm. Det så flot.

 

Værdi i livet
Penge har aldrig været min drivkraft i livet og bliver det heller aldrig 🙂 Jeg bliver drevet af, at give og har fulgt mit hjerte. Det er også sådan læserne bedst har kunnet lide det på PCOliv.dk. Mine største succeser har helt klart været, mine kager og brød opskrifter. Men også indlæg om kendte med PCO/S, medicin, boganmeldelser, beretninger fra mit eget liv, brevkassen, opskriftprøvninger, indlæg hvor jeg har lagt krop til sukkerafvænning og forskellige kosttyper osv. Det har været nogle taknemmelige læsere 🙂

Jeg er gennem årene blevet tilbudt en del penge af firmaer, som ville bruge mine kære læsere. Det har især været firmaer for slankemidler, fertilitetsprodukter, diætister med mærkelige kure osv. Men jeg holdte det ude af bloggen. Netop fordi det ikke handlede om penge for mig. Vi PCOkvinder er ofte så letpåvirkelige mht. produkter. Vi gør stort set alt, hvis vi får at vide det hjælper os med at tabe kilo eller at blive gravide. Det er jeg faktisk stolt af. Jeg kunne være en velhavende kvinde i dag, men der er I læsere altid kommet forud. Jeg har ville stå 100% inde for de ting, jeg har formidlet. PCOliv.dk har været et rigtig dejligt arbejde i de år. Hvert et ord er skrevet med kærlighed 🙂

Det har også haft meget stor betydning for mig, med alle de skønne tilbagemeldinger jeg har fået fra læserne gennem årene. Tilbagemeldinger om hvordan de har fået det bedre, hvordan de er blevet gravide og hvordan deres liv er blevet værd at leve. Altså sammen fordi jeg har hjulpet dem med mine opskrifter og gennem bloggen. Det er så fantastisk at få tilsendt en babybillede og en takke hilsen. Eller at høre om en fortælle om hvordan hun har tabt 30 kilo, er blevet symptom fri, fri fra depressioner osv. Det varmer mit hjerte og jeg glædes 🙂 Jeg er glad for at have hjulpet. Det har altid været min passion, og læsernes tilbagemeldinger der har drevet mig. Jeg er stolt over mit arbejde.

I dag kan opskrifter og informationer om PCO/s heldigvis findes mange steder på nettet. Der findes i dag mange blogge om kost der giver stabilt blodsukker. Men da jeg startet fandtes det ikke. Jeg har især dannet grundlag for bløde kager og brød, der bliver bagt uden mel og sukker. Husker så tydeligt, da jeg kom med de først opskrifter som f.eks citronmånen Det var virkelig revolutionerende. Sjovt at tænke på. Den ser i øvrigt sådan her ud 😉


Den lækre citronmåne, som bare smager godt. Du kan finde opskriften her – citronmånen 

FruSpinat.dk
Samtidig med at jeg arbejdede med PCOliv.dk. åbnede jeg også denne blog – FruSpinat.dk. Det har været en meget personlig blog også. Det er her jeg har været mor, bagt fødselsdagsboller, hygget mig og lavet mad med  børnene. Min hygge blog 🙂 Her kan man også læse om hele mit kræftforløb i min dagbog. Her er skrevet rigtig mange ord de sidste par år.

Men jeg har også haft en stor interesse for at grill. Derfor hoppede jeg med, da min mand åbnede blogge Grillvenner.dk. Der ligger mange af mine opskrifter også. Vi har brugt mange timer foran grillen sammen og jeg har elsket hvert et minut. Det er bare så hyggeligt og dejligt at grille.

Adoption
Mine 2 dejlige børn er jo adopteret. Det har jeg skrevet lidt om her på bloggen. Men de færreste af jer, er nok ikke bekendt med mit arbejde, med adoption. Min mand og jeg havde en webshop, hvor vi solgte alt med adoption. Bøger, hårprodukter, smykker osv. Vi overtog også, engang for en del år siden, et adoptionsforum – adoptionsverden. Vi brugte tid og meget energi på at drive det i mange år (før Facebook). Men da Facebook kom til, begyndte adoptanterne at bruge det til at mødes. Men hvor var det dejlige år på Adoptionsverden. Vi var en kæmpe gruppe adoptanter, der blev godkendte, der ventede, blev forældre i de år. Dengang der var mange der adopterede. Det var fantastisk år. Vi blev også selv forældre.

Farvel
Hvordan slutter man med at skrive om sit liv? Jeg synes det er svært. Især fordi jeg ikke synes det er tid endnu. Som jeg skrev i starten, så har jeg, så meget endnu, som jeg skal nå. Men min krop vil ikke mere. Den er brugt og træt af at kæmpe. Jeg må give slip. Dette digt skrev jeg da jeg var ung. Det er rettet lidt til gennem tiden. Det passer vist godt til nu.

Tak fordi jeg har måtte være en flygtig stund i jeres liv
og tak fordi I har berørt mit liv.

 

 

 

Æggestokkræft

De sidste ord her fra mig, håber jeg har betydning. Jeg vil gerne hjælpe med til at bare en enkel kvinde, lytter, mærker og redder sit liv. Derfor er det vigtigt, at få skrevet om Ovariecancer – æggestokkræft. Faktisk er jeg lidt forbavset over at dykke ned i min egen historie og se hvor hurtigt det kan gå. Jeg fik diagnosen i starten af 2017. Jeg har skrevet om mit liv med sygdommen her i dette indlæg – Livet med æggestokkræft. Det indlæg håber jeg at du vil finde frem og læse. For jeg vidste slet ikke jeg var syg, kunne intet mærke og derfor er det så vigtigt at være opmærksom på disse ting.

Det her skriver Kræftens Bekæmpelse at du skal være opmærksom på

  • hyppig vandladning, blærebetændelse og besvær med at holde på vandet
  • tendens til træg mave, som står på i mere end en måned
  • opspilet mave og uforklaret vægtstigning eller vægttab
  • smerter nedadtil i maven og/eller ryggen
  • træthed, utilpashed og manglende appetit

Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år og er meget sjælden hos kvinder under 40 år.

Vil du læse mere om æggestokkræft, så kan du finde information her hos Kræftens bekæmpelse.

 

 

 

 

(Visited 3.328 times, 2 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *