Barbecue sauce er virkelig en ting der deler vandene 😉 Hver husmoder/fader har sin egen udgave og det er virkelig sjovt at bringe det emne op til en grillmiddag med vennerne 😉 Bare om den skal varmes eller bare røres sammen, kan udløse store diskussioner.
Jeg kan så afsløre, at jeg er en af dem der koger min barbecue sauce 😉 Jeg synes at smagene kommer bedre frem, når det får lov til at simre lidt. Men denne udgave kan nu også gå ved bare at rører det hele sammen og så lade den stå i en times tid.
Måske du hører til en af dem der bare køber dig fra opgaven og det er også dejlig nemt 🙂 Hvis jeg vælger den løsning, så går jeg gerne med Sweet baby Ray. Den er mild og dejlig 🙂 Men prøv lige at se her hvor let det er at lave selv 😉
Man kan lave en kæmpe portion og fryse den ned i mindre portioner. Så er der altid hjemmelavet dejlig BBQsauce 🙂 Du kan bruge saucen til kylling, svinekød, oksekød – ja, alt der skal grilles. Du griller kødet næsten færdigt, kommer sauce på og griller kødet de sidste minutter. Mums, så bliver det godt. Kom ikke sauce på fra starten, da den hurtigt brænder på
Husk at følge FruSpinat.dk på Instagram.
Nina´s Barbecue sauce
opskrift af FruSpinat.dk
1 dl. brun farin
2 dl. ketchup
2 spsk. Worcestershire sauce (engelsk sauce)
2 fed hvidløg
1 spsk. paprika
1 spsk. sennep
1 tsk. chili (eller efter smag)
saft af 1/2 citron
Kom alle ingrediensrene i en lille kasserolle og lad det simre til det har den tykkelse du synes om. Det tager ca. 5 minutter.
Tip
Ønsker du din sauce lidt tyndere, kan du tilsætte lidt whiskey, vand eller æblejuice. 1/2 til 1 dl. burde gøre det.
FruSpinat.dk