Om Fru Spinat

Hvem er Fru Spinat og hvorfor det mærkelig navn?
Fru Spinat hedder I virkeligheden Nina:-) Jeg er 47 år, gift med Robert og sammen har vi 2 skønne og vidunderlige børn. Laura fra 2008 og Nicolai fra 2010.

På denne blog kan du følge mig og min færden i den verden jeg elsker – Mest i den kulinariske. Det er min store passion at  udvikle nye opskrifter, tilbede gode råvarer på forskellige måder og ikke mindst at forfine smage. Det behøver ikke at være dyrt smart mad. Det handler om den mad, som jeg og min familie spiser hver dag. For mig er netop smag og det hjemmelavet måltid vigtigt. Det vil jeg give videre til mine børn. De skal vide hvad grøntsagerne hedder, hvordan man laver en remoulade, at kød kommer fra dyr og ikke bare fra køledisken, og ikke mindst skal de være van til at tilberede mad.

Når det så er sagt, så er jeg og min familie, som alle andre. Vi er som danskere er flest. Det kniber med tid, der arbejdes for meget, får rørt os for lidt og vi vejer lidt for meget (altså os voksne). Vi lever ok sundt og går op i hvad vi kommer indenbords. Når det så er sagt, så spiser jeg også forkert engang imellem og for meget. Motionsdelen er ikke eksisterende. Kort sagt så er vi bare som alle andre. Og det skal der være plads til 😉 Derfor er der ikke nogen stor sundhedsmission med denne blog. Bloggen er bare mit liv, krydret med det mad jeg kan lide at lave 🙂

Kosten
Jeg har en klar holdning til hvad jeg serverer for mine børn. Selvom jeg er tyk og usund, skal mine børn ikke være det. Jeg forsøger at påvirke dem til en sund kost og sund livsstil:-) Jeg er især opmærksom på sukker i forhold til mine børns kost.

Men engang imellem skal der være fest. Så sniger der sig både hvedemel, sukker, kartofler og andet godt ind i vores mad herhjemme. Og det er ok engang imellem. Når de valg kommer så vil jeg helst selv lave maden, så jeg ved hvad vi får 😉 Efter jeg har fået konstateret kræft, er jeg blevet mere afslappet med familiens kost. Livet er for kort til at være fyldt med forbud og dårlig samvittighed. Vi forsøger at spise forholdsvist sundt, men det vi har lyst til.

Vi elsker at lave mad udendørs. Vi griller rigtig meget og det skinner igennem her på bloggen 🙂 Der er mange grillopskrifter. For os er det afslapning, hygge og samvær – hele året. Men det er selvfølgelig sjovest om sommeren 😉 Mange af grillopskrifterne kan også laves i ovnen, så kig endelig med. Min mand har bloggen Grillvenner. Her kan du læse meget mere om hvad vi griller.

Navnet
Det er jo et lidt mærkeligt navn – Fru Spinat. Det er helt klart taget med humor. Dengang bloggen startede var det meget på mode at kalde sin blog noget der udstråler sundhed, men engang imellem skal man også bare have lov til at være helt almindelig, være sig selv og ukorrekt 😉 Derfor Fru Spinat. For jeg er alt andet end sund, korrekt og perfekt 😉

IMG_2650 - Kopi

Frøken Spinat, Hr. Spinat, Fru Spinat og mini Spinat

Børnene
Mine børn er efterhånden blevet så store, at de er meget med i køkkenet. De har mad dage, hvor de bestemmer hvad vi skal spise og er med til at tilberede det. De dage elsker vi. Det kræver en del tålmodighed og det er bestemt ikke altid jeg har det. Men når tid og overskud er der, så hygger vi meget i køkkenet. Det er helt fantastisk idéer man kan få ud af de børn 🙂 For snart en del år siden lavede min datter og jeg en kogebog sammen. Det var en vild sjov opgave. Du kan downloade den gratis her – Børn i balance.

Det ligger mig meget på sinde, at mine børn kender til den mad de spiser. De skal ikke tro at mælken kommer fra køledisken og at mayonnaise kommer fra en tube. Og det er faktisk lykkes meget godt ind til nu. De kender navnene på næsten alle grøntsager, ved hvor kød, mælk, æg osv. kommer fra. De elsker at eksperimentere i køkkenet og smage sig frem.

De ting vi laver
Bloggen kommer også til at handle mere om de ting vi laver som familie. Egentlig fordi jeg godt kan lide at skrive om det 🙂 De oplevelser kan du finde i kategorien – Hverdags glimt.

 

 

 

 

(Visited 185 times, 1 visits today)

2 thoughts on “Om Fru Spinat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *