Sankt Hans hygge i haven :)

Med mindre børn kan skt. Hans være lidt af en udfordring. Derfor har vi i nogle år holdt det i vores have. Tændt bål tidligt og lavet bål mad 🙂 Sådan skulle det også være i år. Vi havde besøg af søde venner og vejret var med os.

Vi tændte bålet allerede kl. 17, og brændte Frk. heks af 😉 Det er faktisk første gang at vi har haft heks, men i år var jeg kreativ og biksede en sammen 😉 Vi havde skønt dejligt vejr, med varme og solskin. Da der var gløder på bålet, lavede vi snobrød, pølser og spyd med svinekød. Jeg havde lavet tzatziki og salat. Ikke det mest spændende menu, men det var ikke det aftenen skulle handle om. Nej, det var helt i børnehøjde og enkelt. Hyggeligt samvær og tid til fordybelse 😉

Senere trak det sammen til et ordentligt uvejr, men der var vi lige færdige med vores marshmallows. Vi manglede bare popcorn, men det gik 🙂 Efter ca. 1,5 time klarede vejret op igen, så vi havde den smukkeste solnedgang. Perfekt aften 🙂 Her er lidt billeder fra vores hygge Skt. Hans.

Skt. Hans 1 miniVores farlige uhyggelige – meget  hjemmegjorte heks 😉
Skt. Hans 2 - miniSå kom der fut i hende

Skt. Hans 3 - miniHun fløj hurtigt af sted til Bloksbjerg 😉

Skt. Hans 4 - miniSnobrød og spyd på bålet

Skt. Hans 5 - miniDet blev en virkelig smuk solnedgang i Holbæk

skt. Hans 6 - miniSelvfølgelig havde vi også bestilt fyrværkeri (se venstre hjørne). Smukt var det 🙂

(Visited 4 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *