Jeg får det næsten helt dårligt af at poste en mad opskrift i disse dage, hvor Danmark er i krise. Men tænker andre end jeg har brug for at tænke på noget andet 🙂 For mig hjælper det at adsprede min hjerne med spændende mad. Og de her blomkål er spændende. Også er de et forslag til hvordan man kan få blomkål til at smage fantastisk
Ja, Danmark er i krise, men heldigvis ikke i madkrise. Men vi kan måske ligge inde med råvarer som vi har brug for at gøre mere spændende, da vi ikke har de ting vi plejer i køkkenet. Og disse blomkål er faktisk netop et godt bud på lige netop det. Jeg havde brug for at tilbehøret spillede en stor rolle og var spændende, da vi havde verdens kedeligste kød til. I disse dage går jeg ekstra ind for at alt bruges og vi får ryddet godt op i fryseren. Så alt skal spises 😉
Nu kender jeg jo 1000 måder at gøre blomkål spændende på. De her laver vi ofte, da børnene elsker dem. De er fulde af god smag og sjove at spise med en god dip til. Vi lave her bare en ketchup dip (ketchup og krydderier). Retten her kan laves i airfryer eller i ovn.
Jeg har i øvrigt også lavet det et par gange på grillen. Se her Spicy Crispy blomkål.
Husk du kan følge mig på
Facebook og på Instagram.
Spicy Blomkål
opskrift af fruspinat.dk
1 blomkål
1 spsk. graham masala
1 spsk. hvidløgspulver
1 tsk. chili
1 tsk. røget paprika
1 tsk. mild paprika
lidt fint salt
2 spsk. maizena
2 spsk. mel
1 dl. raps olie
½ dl. vand
Skyl blomkålen og lad det tørre. I en mindre skål blandes alle krydderierne med maizena og mel. Derefter røres olie og vand i. Det bliver en tynd dej. Del blomkålen i meget små buketter og kom dem i en stor skål. Hæld krydderiblandingen over og fordel det godt på blomkålsbuketterne. Kom blomkålen i airfryeren ved 200 grader i ca. 10 minutter. Man kan give det længere, så det kanten bliver mere sprød og blomkålen mere blød. Det er efter smag og behag. Man kan også tilberede blomkålen i ovne. Læg blomkålen på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det ved 220 grader (varmluft) i ca. 20 minutter. Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle inden servering. Servers med det samme.
Blomkålen smager også godt kold, men bliver stærkere 🙂
Fruspinat.dk