Tarteletter med høns i asparges – glutenfri

Tarteletter med høns i asparges er en rigtig lækker ret. Jeg er vild med den, men hvis man ikke har det så godt med hvedemel, så kan det være en udfordring. Men den er løst her. Du får stadigvæk en sprød tartelet med lækkert fyld 🙂

Tarteletter var i mange år kun noget mormor lavede og man fik det en gang om året til julefrokosten 🙂 I dag er det heldigvis blevet moderne at spise tarteletter igen. Det er dog et problem med tarteletter, hvis man ikke spiser hvedemel. Heldigvis kan man lave alternative tarteletter. De her har en god smag og bliver dejlig sprøde. Man kan komme det klassiske fyld i, som her, eller man kan komme alt mulig andet i. Prøv dig frem. Tarteletterne er nemme at bage.

Den klassiske udgave af Høns i Asparges –  Mormors høns i asparges  – smager jo fantastisk. Det kan vi ikke komme udenom, men der er også hvedemel i. Derfor må jeg tænke lidt alternativt engang imellem 🙂 Saucen kan være lidt vanskelig, men tag det stille og rolig. Det hele handler om temperatur. Ligesom når du laver bearnaisesauce. Æggeblommerne må ikke koge, men skal blive så varme, at de gør saucen tyk 🙂 Du kan også vælge at droppe æggeblommerne og jævne med maizena.

Husk du kan følge mig på
Facebook og på Instagram.

 

(Visited 179 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *